Krop

Detox – farvel til migrænen

25. september 2009

Stine Silke Allermand havde lidt af migræne, fra hun var 19 til hun blev 31. Særlig slemt blev det, efter at hun havde fået barn som 28-årig. Der kunne komme anfald en gang om ugen, hvor hun lå et helt døgn mørkt og koldt og kastede op non stop. Her er hendes egen fortælling om, hvad detox gjorde af forskel.

Mærkelig nok kan man leve med migræne i 12 år og bare tænke, at “det var så en del af min skæbne”. Når jeg havde et migræneanfald, og selv om jeg havde prøvet det et utal af gange før og vidste, at det ville stoppe efter et døgn, tænkte jeg hver gang på, at hvis denne smerte ikke gik væk, ville jeg tage billetten.

Trods disse alvorlige tanker skulle der gå 12 år, før jeg søgte behandling for alvor. Efter et anfald, der varede tre døgn, tilmeldte jeg mig alt, jeg kunne finde på: Yoga, meditation, hovedpineklinikken på Bispebjerg Hospital – og Damore-instituttet.

Ganske kort fortalt gik behandlingen på Bispebjerg ud på at omlægge min medicin og ikke min livsstil. Og hvis ny og stærkere medicin ikke hjalp, kunne jeg få den suppleret op med morfin. Tro det eller ej, men den besked står på skrift!

Første møde med detox

Heldigvis havde jeg, fordi der var lange udsigter til behandlingen på Bispebjerg, fået tilmeldt mig Damore-Metoden og startede på det samtidig. Det vil sige, at jeg ikke tog medicinen fra Bispebjerg. For allerede fem dage efter at jeg havde startet på Detox-kost, kunne jeg mærke forskel. I årene med migræne har jeg altid måttet bære solbriller, når jeg gik ud, uanset årstid, da sollys kunne fremkalde et migræneanfald, uden at jeg har forstået hvorfor, og det kunne ske selv på en gråvejrsdag.

Efter fem dage kunne jeg gå uden solbriller. Det var simpelthen, som om der blev højere til loftet, samtidig med at jeg i starten blev mere træt og sårbar, fordi jeg ikke kunne kvikke mig op på sukker og kaffe. Først længe efter kan jeg se, at når jeg hentede en energi, som jeg i virkeligheden ikke havde, overskred jeg mine grænser, og det var med til at give mig migræneanfaldene. Mine anfald forsvandt som dug for solen fra den ene dag til den anden.

Detov ud af sukkerafhængighed

Jeg var temmelig afhængig af sukker. Ikke at jeg spiste mere end andre, for jeg vidste godt, at det ikke var specielt sundt. Men sukkeret gjorde, at jeg havde lyst til ting, min krop ikke havde godt af. Det gav mig en unaturlig sult, fik mig til at tænke vildt meget på mad, og det gav blodsukkerudsving, hvilket gjorde mig træt hver eftermiddag.

Nu, hvor jeg har fået migrænen på afstand, er jeg taknemlig over, at den var så slem, at jeg var tvunget til at prøve behandlingen, som også indebar at undvære sukker. For mig har DET været den helt store oplevelse i mit Detox-forløb. Det var først, da jeg startede på et hold, at jeg blev hjulpet til at tage selv en lille smule sukker alvorligt.

Jeg mærkede en kolossal forskel. Min smagssans blev helt forandret. Trangen til at skulle hyggespise, når jeg ikke var sulten, forsvandt. Når jeg siden ved få særlige lejligheder har spist lidt sukker, har jeg fået synsforstyrrelser, som er forstadiet til mine migræner. Men det mærkelige er, at man kan vænne sig helt af med at synes, at sukker, mælk, korn, kaffe og svinekød er dejligt. Jeg tænkte egentlig ikke på Damore-behandlingen som sukkerafvænning. Det blev jo bare præsenteret som en lille del af den. Jeg kan virkelig anbefale alle, uanset om man lider af migræne eller ej, bare i tre måneder af deres liv at spise Detox-kost. Det har været fantastisk at finde ud af, hvor meget i ens liv, der bare er vaner.

Sidegevinster ved detox

Jeg glemte hurtigt, at det var migrænebehandling, jeg var kommet for, for der har været så mange sidegevinster. Jeg har bl.a. ikke haft en eneste sygedag i halvandet år. Jeg har det meste af mit liv været afhængig af, at folk kunne lide mig og det, jeg gjorde – at få ros, være elsket og beundret. Det gjorde bare, at jeg pressede mig selv i alle situationer.

Jeg havde ofte fokus på de ting, jeg ikke syntes, jeg fik gjort godt nok, og mens jeg havde travlt med at få alle andre til at kunne lide mig, glemte jeg at sørge for, at jeg selv kunne lide mig eller bare var godt selskab for mig selv. Jeg tror, at rigtig mange i den danske kultur er rigtig hårde dommere over for sig selv. Da jeg begyndte at spise gode ting, som jeg kunne mærke var gode for min krop, begyndte jeg helt automatisk at værdsætte den og blev taknemlig for, at den er velfungerende. Jeg fik ømhed for den og senere også for den kvinde, der havde hørt på sine egne hårde domme og kritik i alt for mange år.

Jeg står faktisk op hver morgen og er i stand til at vise mig selv den venlighed, taknemlighed og omsorg, jeg hele mit liv har været i stand til at give mine omgivelser, men ikke mig selv. Det er den allerstørste gave, jeg har fået i Damorebehandlingen, at blive ven med mig selv og min krop. Det er trods alt os to, der skal følges længst gennem livet!

Forrige artikelTarmen – min nye følgesvend!

Næste artikelUdrensning med Damore