Diabetes for begyndere

Får man sukkersyge af sukker? Og hvorfor tror mange, at fedt er forbudt for diabetikere? Når diabetikere første gang får dommen af lægen, bliver vedkommende ofte overdænget med information, men hvad er det vigtigt at have fokus på i forebyggelse og behandling af diabetes?

Der er flere forskellige typer af diabetes, men fælles for dem er problemer med stofskiftet, det vil sige omsætningen af næringsstoffer i kroppen, ikke kun sukker i form af druesukker (glukose), men også omsætningen af fedt og protein. Centralt for denne omsætning er hormonet insulin, der produceres i bugspytkirtlen, når sukkerindholdet i blodet stiger efter måltiderne.

Ved type 1-diabetes er der tale om en autoimmun sygdom, hvor immunsystemet fejlagtigt har angrebet de insulinproducerende beta-celler i bugspytkirtlen og ødelagt dem. Ved denne type er man derfor nødt til at sprøjte insulin ind i kroppen. Det er typisk børn og unge, der får type 1-diabetes, men med moderne tekniske hjælpemidler er det muligt at få et godt og langt liv.

Type 2-diabetes er en hyppig sygdom, og mange har den uden at vide det. Det bringer dem i fare, for det er vigtigt at følge en række spilleregler, hvis man skal have et godt liv med den. Disse spilleregler er heldigvis næsten de samme som for alle andre, der gerne vil leve sundt. Derfor kunne man godt kalde type 2-diabetes for verdens sundeste sygdom, da den tvinger diabetikeren til at leve, ligesom alle andre burde leve. Der er en arvelig tendens, men det er en typisk livsstilssygdom, og mange har ved at leve virkelig sundt med sund kost, vægttab og motion mulighed for at slippe af med den igen.

Ved type 2-diabetes er følsomheden for insulin og dens virkning nedsat, og mange har derfor, i hvert fald i begyndelsen, for meget insulin i blodet, hvilket øger risikoen for andre sygdomme som f.eks. hjertesygdom og kræft. Der findes en række lægemidler, der kan hjælpe, men de overflødiggør ikke en sund livsstil.

Andre diabetes-typer

En mindre gruppe type 2-diabetikere, de yngre, normal- og undervægtige, har oftest et dobbelt problem. De mangler både insulin, og insulinen virker ikke ordentligt. Og mangel på insulin giver træthed, da insulin er et vigtigt vævsopbyggende og stimulerende hormon. Man kalder ofte denne gruppe for type halvanden. Der er måske tale om en sent udviklet form for type 1-diabetes.

De senere år er man begyndt at kalde Alzheimers demenssygdom for type 3-diabetes. Blodsukkeret er nødvendigt for energidannelsen i hjernen, så hjernen behøver insulin og danner det selv, så den kan føre glukosen fra blodet og ind i hjernecellerne. Insulin fra bugspytkirtlen kan ikke trænge ind i hjernen, og hjerneinsulinet ikke ud i kroppen.

Man kan derfor have diabetes i hjernen uden at have det i resten af kroppen. Tilskud af Q10 og andre antioxidanter som f.eks. selen, C- og E-vitamin beskytter hjernen mod denne udvikling.

Hvem får sukkersyge og hvorfor? (Kan vi fremhæve første afsnit af teksten nedenunder?)

Har du sukkersyge i familien? Er du overvægtig og kan lide at spise godt, så du bliver overvægtig? Har du for højt blodtryk? Lider du af åreforkalkning? Er du træt? Har du kløe ved urinrøret eller svamp? Har du kramper i benene? Har du hudkløe? Synes du, synet er ved at blive ringere, og passer dine briller kun indimellem? Har du småsår, der ikke vil læges? Skal du tit af med vandet – også om natten?

Kan du genkende dig selv i ovenstående, vil det være en god investering at få din læge til at undersøge dig for diabetes. I mange tilfælde udvikles symptomerne så langsomt, at man ikke lægger rigtig mærke til dem og tror, at det er alderen, der begynder at trykke. Men i mange tilfælde er det type 2-diabetes, der viser sig på denne måde. Og det er vigtigt at finde frem til sygdommen for, at man dels kan få det bedre og dels kan undgå, at den skal skade på længere sigt. En ikke erkendt diabetes kan medføre en betydeligt øget risiko for at få skader på hjertet, kredsløbet, øjne, nyrer og nervesystem, og eventuelt et forkortet liv.

Din læge vil kunne måle sukkerindholdet i dit blod ved et lille prik i øret eller i en finger. Er der tvivl, vil lægen tage flere blodprøver, evt. gennem et laboratorium, og i sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at måle dit sukkerindhold i blodet to timer efter indtagelse af 75 gram druesukker.

Arvelig diabetes?

Der kan være en arvelig tendens til sygdommen, men arven slår først igennem, når man lever usundt. Type 2-diabetes er en typisk livsstilssygdom. Det er, når man spiser for fedt, for sødt, for meget stivelse, i det hele taget forkert og bevæger sig for lidt, at man lægger grunden til sygdommen. Begge dele fører til overvægt, som 80 pct. af type 2-diabetikere lider af. Overvægt, for lidt motion og forkert kost fører til nedsat følsomhed for hormonet insulin, der dannes i bugspytkirtlen.

Insulin er nødvendigt for, at sukkeret i form af glukose kan komme fra blodet og ind i kroppens celler. Man kan sammenligne et insulinmolekyle med en nøgle, og på alle kroppens celler er der nøglehuller, som nøglerne passer i. Problemet ved type 2-diabetes er, at der mangler nøglehuller, og så sætter bugspytkirtlen sin produktion af insulin op.

Drejer det sig om børn og unge, der får type 1-diabetes, kan årsagen til, at immunsystemet ødelægger de insulinproducerende celler, blandt andet være virusinfektioner og en tidligere udviklet allergi mod visse mælkeproteiner, der ligner de insulinproducerende betaceller. Der kan også være tale om en dårlig og usund kost med meget sukker, hvidt mel og anden raffineret kost, som også kan gå ud over immunsystemets normale funktion. Medvirkende er sikkert også mangel på D3-vitamin på grund af for lidt lys på huden og for meget brug af solcreme om sommeren.

Må diabetikere få fedt?

Da overvægt er almindelig ved type 2 diabetes, fraråder man almindeligvis diabetikere at spise fedt, men meget tyder på, at det ikke er fedt i kosten, der er årsagen til den overvægt, der fører til type 2-diabetes, men først og fremmest hvidt sukker og det, som sukkeret gemmer sig i, der er synderne. Blandt andet alle de raffinerede fødevarer, der hurtigt omdannes til druesukker i tarmene, nemlig alt det, der er lavet af fint, hvidt hvedemel, f.eks. franskbrød, kager, pasta, kiks og snacks. Danskerne spiser også alt for få grøntsager, der til en vis grad kan modvirke den hurtige nedbrydning og optagelse af sukker og stivelse.

Fedt har selvfølgelig også en vis betydning – men faktisk modsat: Fedt mætter, så man ikke spiser så meget og ikke overbelaster bugspytkirtlens produktion af insulin. Det sunde fedt i olivenolie, avocados, fed fisk, fiskeolie, hørfrøolie og kæmpenatlysolie kan nedsætte risikoen for at få type 2-diabetes, blandt andet fordi de livsvigtige fedtsyrer i det sunde fedt kan fremme vægttab.

På Kreta, hvor man spiser meget mere fedt end i Danmark, helt overvejende olivenolie, er der ikke nær så mange med type 2-diabetes. Det sunde fedt hæmmer også de betændelsesagtige forandringer (inflammation), der er karakteristisk for udviklingen af type 1-diabetes og ved for meget sukker i blodet. Det er derimod vigtigt at undgå for meget af det dårlige fedt, f.eks. fra margarine og de olier, den laves af, da det fremmer inflammation.

Kan diabetes kureres?

I nogle tilfælde kan man slippe helt af med en type 2-diabetes igen, nemlig ved at tabe sig, hvis man er overvægtig, ved at spise sundt og ved at få rigelig motion. I andre tilfælde kan det være nødvendigt at supplere den sunde kost og motionen med medicin i form af tabletter, eller i de færreste tilfælde med insulin.

Under alle omstændigheder kræver det en ændring af livsstilen i en langt sundere retning, med alle de fordele dette indebærer.

Ved type 1-diabetes skal man regne med livslang behandling.

Mennesker med sukkersyge i familien, overvægt, for højt blodtryk og tidligt indsættende åreforkalkning kan nedsætte deres risiko for at udvikle diabetes ved at følge de sunde leveregler i tide. Især spiller rigelig motion en stor, forebyggende rolle. Når man bruger sine muskler, bliver cellerne mere følsomme for insulin, og man modvirker blandt andet for højt blodtryk.

 

Lægens rolle

Lægens vigtigste opgave, hvis det viser sig, at man har diabetes, vil være at undervise i, hvad man selv kan gøre for at komme af med sygdommen eller for at leve sundt og godt med den. Eventuelt vil lægen henvise til et diabetesambulatorium, hvor man kan få undervisning fra en diabetessygeplejerske og en diætist, der kan hjælpe dig med at finde frem til en sund kost, som du kan lide og overholde.

Nogle steder i landet findes der diabetesskoler, hvor man sammen med andre kan lære at beherske sygdommen. Lægen vil også henvise til en øjenlæge for at få konstateret, om sukkersygen har skadet øjnene, eller om der er andre øjensygdomme. Lægen vil også give dig en henvisning til en statsautoriseret fodterapeut, så du kan lære at passe godt på dine fødder og få hjælp, hvis der er problemer med dem.

Det er også lægens rolle ved regelmæssige kontroller at holde øje med, at blodsukkeret ikke bliver for højt, at blodtrykket ikke bliver for højt, og at nyrerne fungerer normalt. Lægen skal også være opmærksom på, om der kommer tegn på komplikationer og skal så henvise til et diabetesambulatorium.

Vil du vide mere?

Diabetesforeningen, Rytterkasernen 1, 5000 Odense C, tlf. 6612 9006 har udgivet et omfattende materiale om de forskellige diabetestyper. Spørg hos lægen og på apoteket. Foreningen har også udgivet en række gode kogebøger.

Carsten Vagn-Hansen har skrevet bogen “Type 2 diabetes og naturen” om naturlig behandling af type 2 diabetes. Forlaget Klitrose 2004.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*