Vi er i dag så heldige, at vi lever længere end tidligere generationer. Men de ekstra leveår kræver også omtanke, hvis ikke de skal risikere at visne hen i lange sygdomsforløb, forsvinde til demenssygdomme eller være præget af store smerter. Derfor kan tilskud til kredsløbet være en god investering.
Vi er som mennesker mere end vores krop. Vi er vores tanker, følelser, drømme og ambitioner. Vi er vores personlighed, og vi eksisterer – ikke kun kropsligt, men åndeligt – i relation med andre. Når det er sagt, er kroppen det hylster, som hele vores essens er pakket ind i. Den er vores måde at udtrykke os visuelt for andre. Det er den, der gør, at vi kan lugte, mærke og smage. Kroppen er vores transportmiddel gennem verden, og så er kroppen liv.
Derfor skal vi også behandle den med den omtanke, som den fortjener. Gør vi ikke det, kan det både forkorte den tid, vi vandrer på kloden og gøre rejsen til en lang og smertefuld færd.
At behandle kroppen med omtanke betyder dog ikke kun en ting. For der skal både tages højde for nydelse, velvære og sundhed, hvis sind og krop skal være i balance, så begge trives bedst muligt. Men hvis vi for sjovs skyld prøver at skille de to ad for en stund og udelukkende se på, hvad vores fysiske legeme har brug for, er det faktisk ikke så svært.
For mens det menneskelige sind er meget kompliceret, er kroppen på nogle måder mere simpel. Den fungerer lidt som en meget fin maskine, som skal tilføres de rette komponenter for, at alle tandhjul fungerer gnidningsfrit.
I praksis betyder det en kombination af de rigtige vitaminer, mineraler og næringsstoffer i samspil med motion. For som enhver anden maskine, begynder kroppen at ruste og forfalde, hvis ikke den bliver brugt, som den er designet til.
De fleste ved det jo egentlig godt. Det kan være nok så rart at leve af vin, ost og lækkert lyst brød indtaget i venners lag, mens man time efter time sidder opslugt i dybe og berigende samtaler – men det er ikke kropsligt holdbart.
Vi er altså nødt til at se ud over, hvad der udelukkende er rart, hvis vores hylster skal blive ved med at kunne bære os hele vejen til graven. Men netop her opstår en lille udfordring. For vi lever længere i dag, end vi har gjort tidligere. Og næsten uanset, hvor sundt vi lever, så sætter årene sine spor. Derfor er vi måske på nogle måder i højere grad end tidligere nødt til at tænke over, hvordan vi kan holde tandhjulene smurt.
Her kommer næringen fra et ældgammelt træ i spil. Ginkgo Biloba eller Tempeltræet, som det også kaldes, har sin oprindelse i Kina, hvor munke betragtede træet som helligt. Træets blade er blevet brugt i kinesisk medicin i mange år til behandling af alt fra dårligt kredsløb til astma, tinnitus og kognitive problemer.
Og det er ikke mærkeligt, at munkene kastede deres kærlighed på Tempeltræet. For dets blade indeholder en række naturligt forekommende kemiske forbindelser og antioxidanter – nogle, som kun findes i netop Ginkgo Biloba.
Som med så mange andre urter og midler brugt i klassisk kinesisk medicin, har forskere i nyere tid kastet deres lup over ekstrakt fra bladene for at finde ud af, hvordan – og om – de kan være gavnlige eller sågar helbredende.
Det har ledt til et væld af forskningsresultater i de seneste tyve år. Nogle har vist en klar effekt, mens andre er mere tvivlsomme eller sågar afvisende – og det kan der faktisk være en god forklaring på, som vi vender tilbage til.
Nogle af de mest undersøgte virkninger af ekstrakten er på nogle af de helbredsmæssige udfordringer, som planten er blevet brugt mod i Kina gennem tiden, som faktisk også har vist sig at blive stigende helbredsmæssige udfordringer bredt set, fordi vi lever længere.
For demenssygdomme og dårlig hukommelse er i høj grad forbundet med alderdommen og kredsløbet. Og jo længere vi lever, des større er sandsynligheden for, at vi får svært ved at huske, hvad vi skulle have i supermarkedet, har planlagt i overmorgen eller i værste tilfælde, hvor vi bor, og hvem vi er.
En lang række studier har undersøgt, om tilskud med ekstrakt fra Ginkgo Biloba har positiv indvirkning på henholdsvis hukommelse hos raske og mennesker med demens.
Et studie fra New York Institute for Medical Research fandt, at dagligt tilskud på 120 mg/dag af ekstrakten havde positiv effekt på både kognitive evner og social funktion hos mennesker med mild til svær demens sammenlignet med placebo. Deltagerne fik tilskud i et år, og den udsatte gruppe blev stabiliseret – og i flere tilfælde forbedret – i løbet af mellem et halvt og et helt år.
En metaanalyse fra 2017 kiggede også bredt på forskning lavet på Ginkgo Bilobas virkning på aldersrelaterede sygdomme. Herunder Alzheimers. Forskerne bag analysen fandt frem til flere studier, der bakker op om de positive virkninger.
Men det er ikke kun mennesker med demenssygdomme, som har gavn af Tempeltræets indholdsstoffer. Langtfra faktisk. En række studier har undersøgt, om raske ældre kunne forbedre deres hukommelse ved at tage tilskud af ekstrakt.
Heriblandt er et japansk studie fra 2014. Forskerne undersøgte forskellen på hvilke dele af hjernen, der blev aktiveret under en hukommelsestest på henholdsvis yngre og ældre raske kvinder.
Her kunne de se, at de yngre primært brugte deres højre del af den præfrontale cortex, mens de ældre kvinder brugte højre og venstre lige meget. Sidste gruppe havde også længere reaktionstid i første test. Efter seks uger, hvor de havde fået 120 milligram ekstrakt om dagen, kunne forskerne se en tydelig forskel. Kvindernes responstid var forkortet, og de brugte – ligesom den unge gruppe – primært højre del af hjernen under testen.
Det resultat bakkes op af resultater fra 2011 udgivet i Phytomedicine, hvor 188 raske mænd og kvinder i alderen 45-56 år fik enten 240 mg/dagen eller placebo i seks uger. I starten og slutningen gennemgik de samme hukommelsestest. Den udsatte gruppe klarede sig markant bedre end placebogruppen i sidste test.
Slutteligt er det værd at fremhæve, at forskere tilbage i 2003 kunne konstatere, at 240 milligram ekstrakt om dagen i fire uger gav en signifikant bedre selvrapportering af både livskvalitet og oplevet mental sundhed sammenholdt med placebo.
En forklaring på de mange positive effekter på hukommelse, livskvalitet, mental sundhed og demens er, at ekstrakten forbedrer kredsløbet og dermed øger blodtilførslen til hjernen.
På Hjerteforeningens hjemmeside kan man læse, at Ginkgo Biloba virker netop ved at øge blodets gennemstrømning ved både at virke blodfortyndende og udvide blodkarrene. Derfor har det også vist sig at have positive effekter på vindueskiggersyndrom, som skyldes dårlig blodtilførsel til benene.
Og så er det på tide at komme tilbage til de forskelligrettede resultater, som forskningen har kunnet påvise.
Der er mange grunde til, at et studie kan finde en effekt, mens et andet studie ikke kan. Det kan være i opbygningen af studiet, de metoder, man bruger til at undersøge effekt, andre lidelser hos deltagerne, længden på forsøget og hvor lang opfølgningstid, der er. Og så kan forskellen selvfølgelig også ligge i det produkt, man undersøger.
For Gingko Biloba-ekstrakt er ikke bare Ginkgo Biloba-ekstrakt. I takt med en stigende industri for kosttilskud, hvor netop denne ekstrakt er en topsælger, stiger interessen for at producere også. Og nogle produkter er altså bare bedre end andre.
I hvert fald to studier har undersøgt en række tilskud på markedet for deres indholdsstoffer. Det første blev udgivet i The Journal of Alternative and Complementary Medicine i 2004. Her sammenlignede man antioxidant-aktiviteten i en række tilskud. Man fandt, at der kunne være helt op til 50 gange større aktivitet i nogle produkter end andre, og at den højeste aktivitet var i Pharma Nords Bio-Biloba.
Et andet studie fra 2016 kunne konkludere, at ud af 42 testede produkter var det kun fire, som rent faktisk indeholdt de korrekte organiske kemiske forbindelser.
Man skal altså være påpasselig, når man vælger sit produkt, og det kan være en god ide at få vejledning fra eksperter på området eller gå efter naturlægemidler, der er underlagt lægemiddelloven og derfor en anden og strengere kontrol end kosttilskud.
Vi lever længere.
Det er skønt, men det sætter også højere krav til vores hylster, som gerne skal blive ved med at virke til den bitre ende. Det sætter også større krav til os som tænkende, handlende væsener. For det er os, med vores tanker, lyst og behov, der styrer, hvad vi putter i maskinen.
Det kræver den rette næring, men det kræver også et godt kredsløb, så alle de gode vitaminer, mineraler og fedtsyrer bliver transporteret derhen, hvor de skal virke, så tandhjulene bliver ved med at dreje rundt.