Din krop klar til kamp imod virus og bakterier

Af: Carsten Gottlieb

Foto: Adobe Stock

Du støder hele tiden på virus og bakterier, som kan inficere dig og gøre dig syg. Men dit immunforsvar har nogle stærke våben til at bekæmpe de fremmede mikroorganismer – og du kan faktisk gøre immunsystemet mere modstandsdygtigt med et helt naturligt middel.

Immunsystemet har mange opgaver, som har stor betydning for dit helbred. I de fleste tilfælde er du ikke en gang klar over, at der har fundet en kamp sted i din krop, før immunberedskabet har annulleret truslen. 

Lidt forenklet kan kan sige, at immunsystemet fungerer ved at identificere fremmedlegemer i organismen, hvorefter disse uvelkomne elementer bliver pågrebet og nedbrudt. Det kan f.eks. handle om udefrakommende virus, bakterier eller svampe, og det kan handle om kroppens egne celler, der er døde eller forandrede (eksempelvis kræftceller).  

Som læser af Naturli er du formentlig klar over, at rygraden i immunsystemet ligger i dine tarme. En velfungerende tarmbiota giver dig ikke alene en mere behagelig hverdag; det styrker også kroppens immunrespons over for en rift i fingeren eller en virusinfektion i næsens slimhinde. 

Så før vi går videre til det egentlige emne i denne artikel skal det understreges, at en næringsrig kost med masser af grøntsags-kostfibre (som er tarmfloraens livret!) har afgørende betydning. Frugt og grønt går du aldrig galt af. 

Forsvaret kan være svækket

Men uanset din kost, alder eller form – alle får brug for deres immunforsvar med jævne mellemrum, og derfor er det vigtigt at kende til, hvordan du giver systemet et boost.  

Du kan få brug for ekstra energi, hvis du har været syg eller hvis du rammer en stresset periode i livet. Dit immunforsvar er også i underskud, hvis du f.eks. er svært overvægtig eller lider af en kronisk sygdom som eksempelvis diabetes. Endelig svækkes immunforsvaret med alderen. 

En naturlig hjælp til forsvar mod fjendtlige fremmedlegemer er planteudtræk fra blomsten Purpursolhat (Echinacea Purpurea), hvis aktive stoffer har en meget positiv effekt på immunsystemet. I Danmark kendes planteudtrækket først og fremmest fra produktet Echinaforce, der produceres af den schweiziske plantespecialist A. Vogel. I forbindelse med planteudtræk er det uhyre vigtigt, at producenten har stor forståelse for dyrkning af sine planter, og det er derfor, produkter fra A. Vogel ofte benyttes i forskning. 

Tilskuddet har en overraskende hurtig effekt. De aktive, immunstyrkende stoffer fra Echinaforce kan måles i blodet allerede 15 minutter efter, du har indtaget produktet. 

Vigtigste støtte til immunsystemet

De vigtigste, aktive plantestoffer i Echinaforce er alkylamider, cikoriesyre og bioflavonider, som alle går ind og støtter kroppens naturlige forsvar mod uvelkomne gæster i systemet. Det sker bl.a. ved at stimulere fagocytose, som er en meget grundlæggende funktion i immunforsvaret. Fagocytose gør det muligt for nogle specielle celler at optage bl.a. virus og bakterier gennem deres cellevæg, hvorefter de bliver nedbrudt i cellens kerne. 

Alkylamiderne er måske den vigtigste støtte til immunsystemet. De styrker dels evnen til at nedbryde fremmedlegemer, når kroppen er ramt af infektion, og samtidig har de en forebyggende virkning i den raske krop, fordi de styrker immuncellernes alarmfunktion og evne til hurtigt at opdage, når der er en infektion under opsejling i de øvre luftveje. 

Plantestofferne i Echinaforce har en meget mild virkning på kroppen, fordi de ikke kræver en hel masse af et immunforsvar, som allerede er velfungerende. I disse tilfælde stimuleres blot systemets forebyggende virkning, så det er toptunet til den dag, hvor der er brug for det. 

Anvender den friske plante

Udtræk fra Purpursolhat fås i forskellige former, bl.a. på basis af tørrede planter.  

Hos A. Vogel er filosofien dog, at der altid benyttes friske planter, fordi det sikrer den højeste kvalitet af planternes aktive stoffer. Planterne er enten indsamlet vildt eller – som i ovennævnte produkt – dyrket under økologiske, bæredygtige forhold. Den friske plante forarbejdes straks efter plukning. 

Echinaforce er det oprindelige produkt hos A. Vogel. Det indtages som dråber i et glas vand.  

Men der findes i dag en lang række andre produkter på basis af purpursolhat. Echinacea spray og halspastiller er målrettet til lindring og behandling af et igangværende halsonde, mens Echinacea Hot Drink er en forebyggende – og ganske velsmagende – drik.  

Tyske læger kan se, plantemedicins effektivitet

Syd for grænsen i Tyskland har man større tradition for naturmedicin, end vi har i Danmark. Udtræk af Echinacea Purpurea (på dansk purpursolhat eller rød solhat) benyttes ved almindelig forkølelse eller halsbetændelse, og det er flere gange dokumenteret i forskning at have en overbevisende virkning. 

Naturli har talt med læge og forsker Dr. Rainer Stange, Immanuel Krankenhaus og Charité – Universitätsmedizin i Berlin, som er vicepræsident for Tysklands Zentralverbandes der Ärzte für Naturheilverfahren (Selskab for naturlægemidler).  

Vores ærinde var at få hans bud på, hvordan man motiverer flere praktiserende læger i Danmark til at anerkende naturlægemidler i behandlingen af almindelige infektionssygdomme ligesom tyske læger. 

– I Tyskland er det sådan med plantemedicin, at praksis har et forspring for forskningen. På grund af vores naturtradition har lægerne en erfaring for, hvor godt naturlægemidler virker, og derfor fortsætter de med at anbefale dem, vurderer Dr. Rainer Stange. 

Et studie blandt tyske patienter har vist, at brugen af planteudtræk af Echinacea ved behandling af almindelig halsbetændelse er forbundet med færre sygedage, færre alvorlige komplikationer og mindre udskrivning af antibiotika. Også i Tyskland er det en udfordring, at læger udskriver mere antibiotika, end egentlig er nødvendigt (omkring 25% af tilfældene i det nævnte studie var overflødige, da der var tale om en virusinfektion). 

Dr. Stange understreger dog samtidig, at der også i Tyskland er et stigende pres for at få forskning på banen.   

– Borgerne ønsker fakta, og myndighederne stiller derfor større krav. De kemisk fremstillede medicinprodukter har typisk mere data på grund af de krav, der stilles til deres branche. Derfor er der et stigende behov for forskningsdokumentation af f.eks. Echinacea, selvom praksis viser, at det er en effektiv behandling i rigtig mange tilfælde, forklarer han. 

Forskningen er i gang

En del forskningsresultater er dog allerede til rådighed, når det gælder Echinacea. F.eks. når det gælder arten af Purpursolhat, som har de fleste gavnlige virkesstoffer, og hvilke dele af planten, der bør anvendes ved udtræk. 

– Vi ved, at Echinacea Purpurea er den mest virksomme af de tre arter, og vi kan dokumentere, at de bedste resultater kommer ved brug af hele planten; 5% af roden og 95% af planten over jorden (blomst, blade og stængler). Vi kan også se, at der udvindes flest af de virksomme stoffer, når der benyttes friske planter og alkohol til udvinding, siger Dr. Rainer Stange. 

Forskeren understreger, at det ved naturmedicin også har stor betydning, at planten har en høj kvalitet og er dyrket med de rette metoder. 

– God naturmedicin er mindst lige så krævende at fremstille som ordinær medicin. Så det betyder meget, at producenten har den rette viden og de rette ressourcer til at lave et godt og rent produkt, siger Dr. Rainer Stange. 

I sit arbejde i det tyske selskab for naturmedicin er en af Dr. Stanges vigtige opgaver at stimulere til mere forskning i plantemedicin. 

– Vi har fleste undersøgelser af den forebyggende virkning, hvor Echinacea resulterer i en reduktion af alvorlige kompliktioner ved halsbetændelse. Jeg håber, vi i fremtiden får flere studier af Echinacea som behandling af allerede opstået sygdom, siger den tyske forsker. 

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*