Nyheder

Din mandarin er fyldt med giftstoffer

5. december 2007

De smager af jul, og i øjeblikket bliver supermarkedernes hylder fyldt op med de små orange frugter. Fyldt med pesticider og sprøjterester, viser en tysk test.

Rester af sprøjtemidler på skallen af konventionelt producerede mandariner kan delvist fjernes ved at skylle frugten under varmt vand. Vask hænder, efter du har skrællet mandarinen. Opbevar mandarinerne ved stuetemperatur. Aldrig i køleskabet. Ved cirka 20 grader holder mandarinerne sig en til to uger. Mandariner bliver høstet, når de er modne. Når først de er plukket, modnes de ikke længere ligesom for eksempel bananer. Mandariner, der er grønlige i skallen kan smage lige så godt som de orange. Den grønne farve er udelukkende et udtryk for, at temperaturforskellen mellem dag og nat på det sted, de er dyrket, ikke har været stor nok til at opnå den orange farve. Kun de økologiske mandariner går fri. I de overfladebehandlede mandariner er sprøjtemidlerne kravlet ind i frugtkødet. Det viser en test, det tyske forbrugermagasin Ökotest har foretaget af mandariner fra ti store supermarkeder og to økologiske butikker. Tager vi det positive først, så får de økologisk producerede citrusfrugter topkarakterer. Her kan man uden bekymring for rester af kemikalier sætte tænderne i det saftige frugtkød. Herefter ser det mere trist ud. Overfladebehandling bliver ikke på overfladenÖkotest har sat sig for at undersøge, om overfladebehandlingen nu også bliver på overfladen. I samtlige tilfælde var svaret nej. I alle mandariner fra de ti supermarkeder, som Ökotest handlede i, havde sprøjterester og pesticider fundet vej ind i frugtkødet. Ulovlige at sælgeI en prøve købt i Aldi Süd var indholdet af pesticider i frugterne så højt, at det slet ikke er tilladt at lade dem komme i handelen. Seks af de ti prøver får bundkarakterer, en enkelt klarer lige godkendt, mens kun tre af de konventionelt producerede mandariner klarer testen tilfredsstillende. Det betyder, at indholdet af rester af pesticider og sprøjtemidler stadig er for højt i selve frugtkødet, men at frugterne til gengæld er fri for andre kemiske reststoffer på overfladen. For få informationer på emballagenMandariner bliver behandlet med anti-skimmelmidler i stort set alle tilfælde, når de er konventinelt produceret. Meget lidt af midlet forsvinder fra skallen efterfølgende, og derfor skal der stå på deklarationen, hvilke stoffer der er brugt. Det har Ökotest også undersøgt, og her er resultatet ligeledes nedslående. Langt fra alle de anvendte kemikalier er at finde på emballagen. Faktisk er der tale om så mange overfladekemikalier, at Ökotest anbefaler, at man undlader at slikke saften af fingerene, når man er færdig med at pille sin mandarin. Derimod skal man altid huske at vaske sine hænder efterfølgende. I den danske Fødevarestyrelse mener biolog Mette Holm dog ikke, at det står helt så slemt til. Langt de fleste varer herhjemme overholder grænseværdierne. Danske stikprøvekontrollerFødevarestyrelsen laver hvert år en stikprøvekontrol med mellem 1.700 og 2.000 stykker frugt og grønt. Mandariner og klementiner er altid med, og i den seneste prøve fra 2006 havde kun 3 ud af 55 mandariner og klementiner en højere grænseværdi end den tilladte. Dertil kommer, at man i EU måler pesticidrester i hele frugten eller grøntsagen. Det vil sige skræl og indmad tilsammen. I 52 ud af 55 af de danske prøver kan man altså fortære både skræl og frugtkød og alligevel overholde grænseværdierne. Altså ingen umiddelbar grund til bekymring. »Men det er da altid er en god ide at vaske fingre efter at have skrællet sin mandarin – for at undgå klistrede fingre«, siger Mette Holm, der dog pointerer, at der lige præcis på citrusfrugter sidder flere sprøjterester i skrællen end på de fleste andre stykker frugt og grønt. Intet at sammenligne medHun undrer sig over, at den tyske test har fokuseret på frugtkødet, når man har en EU-harmoniseret måde at måle hele frugter på – og ikke kun frugtkødet, som tyskerne har gjort. »Så har de jo ikke noget at sammenligne deres tal med, fordi der ikke findes nogen grænseværdi for frugtkød alene«, siger Mette Holm fra Førevarestyrelsen. Der sprøjtes overaltDe tyske testresultater siger heller ikke noget om, hvilke lande der er bedst til at undgå sprøjtemidler. Konventionelle mandariner bliver sprøjtet lige meget i Italien og Spanien såvel som i Sydafrika og Argentina. De økologiske testvindere var dyrket i Sydafrika og Spanien. Kilde: Politiken

Forrige artikelKræftrisiko eller ej – de unge vil være brune

Næste artikelBørn og unge drikker for meget sodavand – og saft