Din stemme kan styrke den grønne dagsorden

Kommunalvalget trækker ikke så mange til stemmeboksen som folketingsvalg. Men vil man styrke den grønne dagsorden, er det en rigtig god ide at sætte sit kryds. Kommunerne står nemlig for en betragtelig CO2-udledning og kan med de rette indsatser mindske aftrykket væsentligt.

Kommunalvalget er statistisk set en lillebror til folketingsvalget. Ikke fordi det er mindre vigtigt, men fordi færre vælger at bruge deres demokratiske ret til at stemme, når det handler om byrådet. Ved seneste valg i 2017 var stemmeprocenten til kommunalvalget 70,8. Ved seneste folketingsvalg var deltagelsen over 84 procent. 

Og det er altså en skam. For kommunerne har stor indflydelse på meget af det, der påvirker vores hverdag. Skoler, daginstitutioner, ældrepleje, natur i byen, veje, cykelstier, kultur og sport. Og også den grønne dagsorden. Faktisk viser en analyse fra Tænketanken Concito, at kommunernes indkøb samlet står for en årlig CO2-udledning på 6 millioner tons CO2. Det er næsten det samme, som den samlede danske bilpark udleder. 

[relateredehistorier]

Derfor giver det også sig selv, at kommunerne kan påvirke den samlede danske udledning betragteligt, hvis de i højere grad tænker klima ind i deres forbrug. Og det er netop det, Concito opfordrer til.

Nøglespiller i den grønne omstilling

Concito har nemlig defineret 14 krav, som den klimavenlige kommune bør efterleve. Det handler blandt andet om, hvilken type mad, kommunen indkøber til plejesektoren – det kan være mad i børnehaver og på plejehjem – hvilken type transport kommunens ansatte benytter og hvilke krav, kommunen stiller til nybyggeri. 

Tobias Sørensen, klimaanalytiker i Concito, forklarer, at kommunerne med deres forbrug kan påvirke den grønne dagsorden både positivt og negativt, og at det derfor har betydning, hvordan lokalpolitikerne forvalter det ansvar.

– Kommende byråd og kommunalbestyrelser har en nøgleopgave her. De råder over en betydelig indkøbsmuskel, hvor de kan gøre en stor forskel ved at træffe klimarigtige valg, siger han.

Tænketanken lægger også op til, at vælgerne sætter sig ind i de konkrete tiltag og spørger deres kandidater ind til, hvor de står på disse områder, så de også kan holde dem op på det efter valget. Det kan være svært at nå, så kort tid før krydset skal sættes, men kan bruges som et redskab til næste valg. Hvis man vil være klogere på politikernes ståsted i forhold til klima, kan man også klikke ind på detsidstevalg.dk og se, om byrådsmedlemmerne i ens egen kommune har skrevet under på at forpligte sig til klimahandling.

Du kan gå forrest

De 14 initiativer handler altså om alt fra mad til transport, byggeri, biodiversitet, at nedsætte forbruget og meget andet. Mange af parametrene kan man også skrue på i det private. Det kan være ved at spise mindre kød, og mere lokalt ved at vælge bus eller cykel frem for bil, klimarenovere sit hjem og give plads til mere vild natur i haven. Og så kan man selvfølgelig skrue på sit forbrug af ting som elektronik og tøj, hvor man i højere grad kan tænke i genbrug og reparere på det, man allerede har, fremfor at købe nyt.

Men noget helt afgørende, som Concito også peger på, er, at det kræver et pres fra befolkningen, hvis der skal ske politiske initiativer. Det pres kan man selvfølgelig lægge ved at sætte sit kryds ved en kandidat eller et parti, som har klimadagsordenen højt på deres prioriteringsliste, men man kan altså også gøre det mellem valgene.

Blandt andet kan man med sine indkøbsmønstre vise byrådet, at man går foran på den grønne omstilling, ligesom man kan give sin holdning til kende ved at mobilisere lokalsamfundet og demonstrere. Uanset hvordan, så er det altså tænketankens klare budskab, at befolkningen skal med på bølgen og holde politikerne op på klimahandling, hvis man ønsker en forandring.