Din sundhed bor i tarmen

Af: Anette Harbech Olesen, forfatter og sundhedsdebattør på www.madforlivet.com

Foto: Shutterstock

Tarmens mikroorganismer har betydning for så mange forskellige dele af din krops funktioner, at de rangerer på niveau med din hjerne og dit hjerte.

Din sundhed bor i tarmen og vejer cirka to kilo. Det er den estimerede vægt for din omfattende familie af mikrober, bakterier og svampe, som bor, lever og agerer i din tarmslimhinde. Den kaldes også for tarmbiotaen, og vi kender i dag navnene på mindst 400 forskellige familiemedlemmer.

Det ene forskningsresultat efter det andet har de seneste år vist afgørende sammenhænge imellem mængden, arten og kvaliteten af vores to kilo mikrober i tarmen og så den enkeltes sundhed, vægt og sågar humør.

Faktisk kan du sammenligne os mennesker lidt med kruspersillen i højbedet. Vi er fuldstændig lige så afhængige af mikroberne i vores tarme som kruspersillen er af god og næringsrig jord. Uden næringsrig jord strutter persillen ikke sundt. Det samme billede kan bruges i forhold til vi menneskers sundhedstilstand. En af de vigtigste opgaver, du derfor kan påtage dig, er at sikre din tarmbiota den optimale næring – livet igennem.

De allerførste mikrober til dannelse af vores vigtige tarmbiota overdrages til os fra vores mor. Først under fødslen, siden under amningen. Når vi er cirka tre år gamle, er vores grundlæggende biota udviklet. Herefter formes tarmbiotaen, lidt af vores genetiske arvemateriale, men mest af det vi spiser, og den måde vi lever på.

Hvorfor er tarmbiotaen så vigtig?

Mikroberne i din tarm bor i og omkring tarmslimhinden. Inde midt imellem dem bor cirka halvfjerds procent af dine hvide blodlegemer. Sammensætningen, mængden og variationen af din tarmbiotas mikrober har betydning for dit immunforsvar, for deres opgave er blandt andet at opfostre, uddanne og træne immunsystemets hvide blodlegemer. Med andre ord; din tarmbiota former dit immunforsvar.

Tarmbiotaen er individuel og har mange andre funktioner end at forme og styre immunforsvaret. Den passer også godt på din tarmslimhinde eller tarmbarriere, der adskiller tarmens miljø fra dit indre. Tarmslimhinden består blot af et enkelt lag celler, men er helt afgørende for blandt andet immunforsvarets stabilitet.

Udfordres tarmslimhinden, eller bliver den utæt, så kan ufordøjede madfragmenter komme ud i blodbanen, og det kan i værste fald føre til et overaktivt og forvirret immunforsvar. Det øger risikoen for udvikling af autoimmune sygdomme. Autoimmune sygdomme er betegnelsen for sygdomme, hvor det immunforsvar, der normalt beskytter dig, i stedet angriber kroppens væv. Autoimmune sygdomme kan for eksempel være type 2-diabetes, gigt eller sklerose.

Læs også: De vigtige tarmbakterier

Din tredje hjerne

Rigtig mange sygdomme kan have deres udspring i en dysbiotisk eller uafbalanceret tarmbiota. Der foregår nemlig en konstant udveksling af signaler mellem din hovedhjerne, din hjertehjerne og så din tarmhjerne. I dag betegnes disse tre hovedcentre i kroppen som ”hjerner”.

Mange af de signalstoffer, der rundsendes, dannes af tarmens mikrober og kan have betydning for alle kroppens celler og organer.

Udvekslingen af signaler imellem tarm og hjerne sker via den vigtige 10. hjernenerve, nervus vagus. Vagusnerven er så tæt forbundet med tarmens biota, at den også kaldes for tarmens sladrehank.

Nervus vagus forgrener sig fra kranie og kraniekant helt ned til tarm og endetarm. Vagusnerven er særdeles vigtig, blandt andet for en velfungerende fordøjelse på grund af sit samarbejde med tarmens mikrober og metabolitter og så nervesystemet.

I gamle dage skar tarmkirurgerne vagusnerven over, hvis folk led af mavesår. Hensigten var at mindske produktionen af mavesyre. I dag er vi heldigvis en hel del klogere og ved, at mavesår ikke skyldes for meget mavesyre, men derimod bakterien helicobacter pylori. Vi kender i dag til vagusnervens overordentligt store betydning, ikke bare for fordøjelsen, men også i forhold til nervesystem og hjerne og meget mere. Mange mennesker, der kommer til skade med nakken, oplever en klemt vagusnerve. Det kan påvirke hele kroppen negativt, også fordøjelsen. Vagusnerven kan frisættes af en dygtig osteopat.

Tarmbiotaen er på denne måde involveret i signaleringer til såvel hormonsystem og nervesystem som til hjerne og hjerte. Da din tarmbiota også er ansvarlig for produktionen af mange væsentlige neurotransmittere eller signalstoffer, så har den såvel direkte som indirekte betydning for hele din krop, og i særdeleshed for din hjerne og dit hjerte samt din fordøjelse og dit humør. Derfor kaldes den også din 3. hjerne.

Læs også: Din tarm og hjerne taler sammen 

De vigtige kostfibre

Opfordringen til, at vi får tilstrækkeligt med fiberrige grønsager og fuldkorn, er intensiveret. Det skyldes, at vandopløselige fibre, særligt fra grønsager, omdannes i tarmen til nærende fedtsyrer. Den bedst kendte er den kortkædede fedtsyre smørsyre eller butyrat, der er en af de primære næringskilder for tarmslimhinden og dens beboere af mikrober og bakterier.

Men disse kortkædede fedtsyrer kan også indgå i beskyttelsen af din hjerne, modvirke inflammation og påvirke produktionen af signalstoffer. Måske er de kortkædede fedtsyrer, der dannes, når tarmbakterierne nedbryder de sunde kostfibre, nogle af de vigtigste spillere, vi kender til, for sundhed og indre balance.

Et helt nyt studie fra England har konkluderet, at de deltagere, der spiste mange uforarbejdede grønsager, havde en større variation og mængde af gavnlige tarmmikrober. Det, fandt forskerne, var forbundet med en lavere risiko for udvikling af type 2-diabetes, hjertekarsygdomme og overvægt.

Omvendt havde de deltagere, der spiste flere forarbejdede fødevarer, fyldt med sukker, hvede, dårligt fedt og kemiske tilsætningsstoffer og uden gavnlige kostfibre, langt færre gavnlige tarmmikrober og flere såkaldt opportunistiske.

Derfor kan det betale sig at pleje og passe din biota, som du ville passe persillen i højbedet. Med kærlighed, vand og næring. Tarmbiotaen næres i høj grad af tilstrækkeligt med sunde og uforarbejdede grønsager, men også af sunde uspolerede fedtstoffer. Spis årstidens lækre, økologiske grønt og gør det til en vane at lade grønsagerne være det bærende – til alle dagens måltider. Det er den bedste sundhedsinvestering, du kan foretage.

Læs også: Kvinder, husker I at spise jeres fuldkorn?

Hvad truer din tarmbiota?

Bakterier og mikrober i din tarm er i stand til at aktivere eller deaktivere immunsystemets respons, og derfor er kvaliteten af og miljøet omkring mikroberne vigtigt for immunforsvarets evne til at beskytte dig. Dysbiose i kroppens tarmbiota kan være årsag til udvikling af en række sygdomme som eksempelvis type 2-diabetes, autoimmune lidelser, migræne, depression og overvægt.

Et af de aspekter, der virkelig truer tarmbiotaen, er vores øgede anvendelse af antibiotika. Antibiotika er effektivt og slår alt ned, også de gavnlige tarmbakterier. Derfor skal en antibiotikakur altid følges op af mindst to måneders intensivt genopbyggende kur, inklusive tilskud af probitiotika i høj kvalitet.

Men tarmbiotaen er også under pres fra andre sider. De fleste danskeres kostplan med et højt indhold af konventionel hvede, sukker, kød og mælkeprodukter vil kunne skabe udfordringer i relation til selv de sundeste tarmes biota. Kvaliteten og formen af den mad, vi spiser, har stor betydning, men biotaen trues også af vores høje indtag af medicin samt rester af sprøjtemidler i vores afgrøder. Det kan derfor betale sig at vælge at spise så mange uforarbejdede, økologiske råvarer som muligt. Mad, der styrker en god fordøjelse og en sund tarm i stedet for fødevarer, der potentielt belaster.

Hvordan næres din tarmbiota?

Din tarmbiota er individuel, og formes primært af måden du lever på; det du spiser, drikker, hvordan du får dig rørt og tænker. Der findes ikke en facitliste eller madplan, som passer til alle. Vi er nødt til selv at gå vejen og finde ud af, hvilke råvarer netop vores krop og tarmbiota trives bedst med.

Cirka halvdelen af os danskere har for få gode og for mange opportunistiske bakterier og mikrober i tarmen. Derfor kan det betale sig at være opmærksom på at tilføre lige præcis den mad til din tarm, som den næres og styrkes af – hver dag.

Det gør du bl.a. ved at:

  • Spise mindst 500 g økologiske, uforarbejdede grønsager hver dag
  • Spise fermenterede grønsager samt velsyrnede surmælksprodukter og kefir
  • Komponere dagens tre måltider, så de indeholder såvel masser af grønsager, gode fedtstoffer samt protein
  • Jævnligt at tage en kur med kvalitetstilskud af probiotika som fx Bio-Kult eller Udo’s probiotika. Hver kapsel skal indeholde mindst 15 mia. levende kulturer og indtages sammen med et måltid for bedste effekt.

Tarmbiotaens betydning for vores sundhed er underkendt. Det er betydningen af kvaliteten af vores mad også. Vi må derfor hver især gøre en indsats for at få flere uforarbejdede og økologiske råvarer på supermarkedernes hylder – og i vores maver.

Faktorer, der belaster tarmbiotaen:

  • Antibiotika og anden medicinsk behandling
  • Sprøjterester i fødevarer
  • Mangel på fibre fra grønsager
  • Mangel på sundt fedt
  • Højt indtag af sukker samt fibre og komponenter fra glutenholdige fødevarer, fx hvede.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*