Dine gener kan påvirke medicinindtag

Når man skal have medicin, er det vigtigt, at man får den rette dosis. For lidt kan betyde ingen effekt, mens for meget kan øge risikoen for bivirkninger. Og i det store puslespil mellem menneske og medicin kan gener spille en væsentlig rolle.

Det optimale er nok i manges optik at kunne gå igennem livet med en sund krop og en sund psyke, helt uden medicinsk hjælp fra vugge til grav. Det er dog de færreste, som kan leve sådan. For selvom man kan gardere sig imod meget ved at give sin krop de rette næringsstoffer, lytte til dens signaler, passe på sin psyke og være tilstrækkeligt aktiv, så vil de fleste på et eller andet tidspunkt have brug for medicin. 

[relateredehistorier]

Hvis og når det sker, er det ønskværdige scenario, at medicinen har den rigtige effekt med minimale bivirkninger. Derfor har personlig medicin også været et varmt emne i de senere år. Personlig medicin dækker over, at man tager hensyn til den enkeltes tilstand i højere grad, når der udskrives medicin. På den måde håber man nemlig, at man i højere grad kan ramme den rigtige dosis og den gyldne middelvej.

Der er mange faktorer, som kan påvirke, hvordan medicin vil virke i kroppen, og også stor forskel mellem typer af medicin. Men det der dog bliver mere og mere tydeligt er, at gener er en helt afgørende brik.

Under- og overdosering

Et nyt forskningsprojekt, som er udført i samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og Københavns Universitetshospital, har netop analyseret på en række genvarianter og hvordan de påvirker kroppens evne til at omsætte medicin. Forskerne har trukket data fra det nationale psykiatriprojekt iPSYCH og fundet, at 80 procent af deltagerne i deres datasæt havde tre forskellige genvarianter, som havde indflydelse på medicinens indvirkning. 

Farmaceuten Christiane Gasse, som står bag undersøgelsen, er fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Hun forklarer, at de genvarianter, som de har kigget på og undersøgt, enten kan betyde, at den normale dosis ikke er tilstrækkelig, eller at den er for høj. Det afhænger af, hvordan den genetiske profil på de her varianter ser ud hos den enkelte. 

Det betyder altså, at der er en risiko for, at man enten bliver underbehandlet eller overdoseret, som kan give bivirkninger. 

Studiet her har fokuseret særligt på psykofarmaka, altså medicin til mennesker med sindslidelser. Men Gasse mener, at potentialet i genprofiler er bredere end til det specifikke emne. 

Behov for bredere test

Christiane Gasse forklarer nemlig, at der både er grund til at kigge på generne i forhold til andre typer af medicin, ligesom der er grund til at teste bredere, end man gør i dag. I undersøgelsen fandt forskerne som nævnt tre forskellige genvarianter, der påvirker kroppens måde at omsætte medicin, mens man i dag kun tester for en enkelt.

– Studiet viser behovet for at benytte en farmakogenetisk test, der analyserer en bred vifte af gener og genetiske variationer, som sammen kan give information om det rette præparat eller den rette dosis og på den måde målrette medicinsk behandling til den enkelte patient, udtaler Christiane Gasse i en pressemeddelelse. 

Farmokogentesten, som Gasse beskriver her, er en såkaldt panel-test, som kan analysere på flere præparater og patientens genvariationer på et bredere spektrum, end de tests man foretager i dag. Hun ser både et stort potentiale i at lave sådan en test, inden den første dosis bliver givet, og som en løbende rettesnor i den periode, hvor behandlingen står på.

Medicin kan være en nødvendighed, og så må målet være, at man får den mest præcise og bivirkningsfri behandling, som er mulig. De nye resultater viser, at for at indfri den ambition, bør gener tænkes mere ind i forløbet, end det er tilfældet i dag.