Børn kan være grusomme mod hinanden – og det er langtfra tilfældigt, hvem der bliver ofre. Det afslører et nyt amerikansk studie fra universitetet i Kansas.
Ca. 600.000 børn begynder i næste uge på et nyt skoleår i Folkeskolen, og for en-to elever i hver klasse er gensynet med klassekammeraterne lig med mobning og en hverdag i frygt, isolation og ensomhed.
Et nyt amerikansk studie fra universitetet i Kansas afdækker baggrunden for, at nogle børn bliver mobbet, mens andre slipper.
Er dit barn overvægtigt, er der større risiko for, at det bliver mobbet, end hvis det har astma, bærer briller eller har andre uforskyldte skavanker. Årsagen er, at børn er venligere indstillet over for jævnaldrende med skavanker, som de anser for uforskyldte.
Det gælder f.eks. astma, fattigdom eller et handicap.
Når det gælder børn, som er for tykke, er sympatien ikke den samme. Selv om forældrene i høj grad må siges at være meddelagtige i deres børns overvægt, får det ikke de andre børn til at se mildere på de overflødige kilo.
Mange børn anser tilstanden som selvforskyldt, og dermed er det – efter deres logik – helt i orden at mobbe og kalde det overvægtige barn øgenavne, konkluderer de amerikanske forskere.
»Studiet viser, at hvis børn mener, at uønskede fysiske træk på nogen måde kan kontrolleres af den enkelte, reagerer de oftere negativt over for de børn, som har disse træk,« siger Jennifer Livengood, der er en af forskerne bag studiet.
Helle Rabøl Hansen, jurist og mobbeforsker fra forskerteamet eXbus ved Danmarks Pædagogiske Universitet, understreger imidlertid, at der er en væsentligt betingelse, som skal være til stede, inden børn overhovedet bliver mobbet – nemlig at der en mobbekultur i klassen.
»Jeg har iagttaget, at det ikke behøver at være et problem at være fed, hvis man er i en børnegruppe, som er præget af høj tolerance. Hvis man derimod går i en klasse med en smal skabelon for, hvad der er det rigtige, er jeg enig i, at fedme kan udgøre en stor risiko, fordi det opleves som selvforskyldt, og jeg har også observeret, at handicappede børn kan gå fri i en klasse, hvor der i øvrigt mobbes meget,« siger Helle Rabøl Hansen.
Ifølge den danske ekspert i mobning er mobbekonjunkturen nedadgående i Danmark. Der er dog stadig mellem 8 og 18 pct. af de danske skolebørn, som bliver mobbet – afhængig af hvilken undersøgelse man kigger på. Det svarer til en-to elever pr. klasse.
»De fleste undersøgelser viser, at færre og færre børn bliver mobbet. Men selv om der er mange gode intentioner og mobbepolitik på skolerne, og selv om det går den rigtige vej, er der stadig for mange, der bliver mobbet, og det er ikke blevet bemærkelsesværdigt bedre for de hårdest ramte. De permanente mobbeofre har en hverdag, der er præget af angst, livslede og dystre tanker om livet. De er truet på deres livskvalitet og livslykke,« siger Helle Rabøl Hansen.
Antimobbekonsulent Klaus Henriksen fortæller, at mobning er et gruppefænomen, som florerer i klasser, som groft sagt ikke har noget andet end drillerier og mobning at være fælles om.
»De såkaldte mobbeklasser er karakteriseret ved et erstatningsfællesskab, hvor det, som man er sammen om, er mobningen. Det er et stærkt system, hvor der er spændinger og dramatik og mange forskellige roller at spille i mobningen. Alle har en aktie i det, uanset om de er meget aktive mobbere eller bare står og griner. I den type klasser vil der altid være nogle, som bliver mobbet, og det er helt vilkårligt, hvad man bliver mobbet med. Det kan være, fordi man er tyk, går i det forkerte tøj, spiser bussemænd, ikke har den rigtige Nokia-mobiltelefon, lugter af tis eller klarer sig dårligt fagligt,« fortæller Klaus Henriksen.
På den baggrund er han skeptisk over for det amerikanske studies konklusion, der viser, at børn primært mobbes på grund af en selvforskyldt skavank.
»Jeg kan ikke udelukke, at mobbere slår hårdere ned på ofre, som har problemer, som de selv kan gøre noget ved. Men det undrer mig lidt. F.eks. viser en af Børnerådets undersøgelser, at børn ofte bliver mobbet på grund af et dødsfald i den nærmeste familie, og det kan barnet jo i hvert fald ikke selv gøre for,« siger Klaus Henriksen.
Helle Rabøl Hansen gør opmærksom på, at august er højsæson for at forebygge mobning.
»Skolestart er et meget vigtigt tidspunkt at markere antimobbepolitik. De fleste børn og voksne kommer tilbage fra ferien og er friske og indstillet på et nyt skoleår. Derfor er det vigtigt at vise fra start, at man skal være god ved hinanden og tolerere hinandens forskelligheder,« siger Helle Rabøl Hansen.
Kilde: fpn.dk
(Oprettet 11. august 2009)
Forrige artikelTeenagedrenge skader tænderne med syre
Næste artikelKan tro lindre kræftpatientens krise?