Tema

Dit barns sunde tænder

Foto: Shutterstock
23. februar 2022

– op og ned om fluor plus andre tandvenlige tiltag

Hvordan passer du bedst på dit barns tænder? De er vigtige for hele dit barns sundhed.

Hos tandlægen hører du, at vejen til sunde tænder går gennem to daglige tandbørstninger med fluorholdig tandpasta samt at undgå at spise og drikke for mange sukkerholdige madvarer. Måske har du også hørt, at fluor har nogle mulige bivirkninger. Så hvordan navigerer du i det? Og er der andre vigtige tiltag du kan benytte dig af, når du vil holde dit barns tænder stærke og sunde?

Tandfrembrud

Tandfrembrud kan være en prøvelse for både børn og voksne. Ikke mindst nattesøvnen kan være stærkt udfordret i de perioder. Her får du en række råd, som kan lindre kløen og irritationen.

Viburcol pipetter er homøopatisk medicin, der virker beroligende og smertestillende. De er rigtig gode til babyer og anvendes stort set som en slags naturlig panodil.

Du kan også bruge det homøopatiske Chamomilla comp., der både beroliger barnet og letter processen.

Giv akut dosering (10 dråber i 20 ml vand) løbende over 1 time. Herefter er barnet måske allerede faldet i søvn – hvis ikke, fortsættes med normal dosering: 3-5 dråber 3 gange dagligt.

Gummedråber fra Danasan indeholder bl.a. propolis og kamille, som virker beroligende på tandkødet. Husk at opbevare flasken på køl.

Bachs Blomsterdråber kan også hjælpe. Især remediet, der hedder Walnut som netop er godt til, når der sker forandringer. Hvis både barn og mor føler sig opkørt og lidt ude i tovene pga manglende søvn med mere, så kan Bachs Nødhjælpsdråber være en rigtig god hjælp til lige at finde overblikket igen.

Og så er der selvfølgelig det klassiske råd med en kold bidering. En del mødre fortæller også om god lindring ved at have en ravhalskæde, som barnet kan gnubbe gummerne på. Vær selvfølgelig sikker på, at snoren ikke kan springe.

Tandbørstning

For at holde tænderne sunde, så de kan følge os hele livet igennem, er det vigtigt at passe godt på dem.

Vi skal ikke mindst bruge vores tænder, når vi skal tygge os igennem sunde grøntsager, frugter og fuldkorn.

Tygningen er virkelig vigtig for den videre fordøjelse. Jo bedre vi får findelt maden i munden, jo bedre kan enzymerne gøre deres arbejde længere ned i fordøjelsen. Og jo bedre kan kroppen optage de vigtige næringsstoffer som vitaminer, mineraler osv.

For at holde tænderne sunde, er det vigtigt at børste dem to gange om dagen. Allerede når den første tand bryder frem, er det en god idé at begynde at børste den med en blød tandbørste. Det er både med til at holde tænderne rene og også vænne barnet til tandbørsten.

Du må meget gerne bruge elektriske tandbørster til lidt større børn. Nogle gange synes børn endda også, at tandbørstningen bliver lidt sjovere af det. Elektriske tandbørster gør tænderne lidt renere end de manuelle.

Huller i tænderne

HULLER i tænderne, som også kaldes karies, opstår, når bakterier på tænderne omdanner sukker til syre. Syren opløser gradvist tandens overflade, og hullet dannes. De første tegn på, at et hul er på vej, kan være nogle ”kridtstreger” langs tandkødskanten eller en mørk plet i tyggefladen.

Den yderste del af tænderne hedder emaljen og består hovedsageligt af kalk. Det er faktisk kroppens hårdeste stof. Men emaljen begynder at opløses, når pH i mundhulen falder til under 5,7. Spyttet i munden er med til at opretholde en god pH-værdi. Der går mellem 40-60 minutter, fra vi har indtaget noget ”surt”, til tænderne er fritaget for syrebadet. Cola har en pH på 2,4 og æblejuice på 3,5. Vand har til sammenligning en pH på 7,2. Det er derfor vigtigt, at dit barn har pauser imellem sine måltider, så munden kan genoprette pH. Især er det vigtigt, at dit barn ikke drikker saft/juice/mælk kontinuerligt igennem dagen. Drik så vidt muligt vand – især mellem måltiderne.

Tandpasta

Tandpasta giver en ekstra effekt oven i selve den mekaniske rensning med tandbørsten.

Lad os se nærmere på fluor. I tandpasta findes det i form af natriumfluorid, og man tilsætter det til tandpasta for at beskytte emaljen. Problemet er, at natriumfluor er et giftigt stof – faktisk mere end bly og kun lidt mindre giftigt end arsenik.

Hvis vi indtager det i for store mængder, kan det give kvalme, ondt i maven og opkastninger. Det er meget små mængder, der er tilsat tandpasta. Så man skal spise en hel tube tandpasta på 100 g for at få disse symptomer. Hvis du skulle finde ud af, at dit barn har spist en stor mængde tandpasta, så skynd dig så vidt muligt at give dit barn et tilskud eller et måltid med højt kalkindhold, da kalk kan binde en del af fluoren.

Hvis man bruger for meget fluor/for meget tandpasta, kan der også opstå et andet problem – det såkaldte fluorose. Det er et hvidligt misfarvet lag på tandemaljen. Forskning fra 2020 fra Syddansk Universitet tyder også på, at for meget fluorid kan skade hjernens udvikling.

Hvis du vælger at bruge fluor, så vælg tandpasta, der overholder grænseværdien på 0,15 gram fluorid pr. 100 gram tandpasta (1.450 ppm), og husk at lære dit barn at spytte overskydende tandpasta ud efter endt tandbørstning.

Til de mindste børn i alderen 0 til 3 år kan du eventuelt anvende en børnetandpasta med en lavere koncentration af fluor på 500 ppm.

Andre opmærksomhedspunkter i forhold til fluor

Ved dyreforsøg har man fundet ud af, at fluorid sænker pinealkirtlens evne (som sidder i hjernen) til at producere hormonet melatonin. Det forkorter den tid, det tager at nå puberteten.

Andre undersøgelser med dyr har vist ændringer i adfærden.

Fluor påvirker omsætningen af kalk, fosfor, magnesium og mangan, og det kan derfor påvirke mange enzymsystemer i kroppen. Natriumfluorid påvirker også tarmbakterierne. Tarmbakterier har en afgørende betydning for dit barns sundhed og immunforsvar.

Børn er særligt sårbare overfor fluor – som for alle andre giftstoffer. Fordi de er i vækst og laver ekstra mange celledelinger hvert minut. Derudover viser undersøgelser, at børn på 3 år spiser ca. 60 % af tandpastaen i stedet for at spytte den ud.

Det handler ikke kun om fluor

Andre af stofferne i tandpasta er værd at kigge lidt efter i sømmene.

Triclosan er et bakteriedræbende konserveringsmiddel. Det er bl.a. mistænkt for at kunne udvikle resistens hos bakterier. Derudover har en undersøgelse fra Rigshospitalet vist, at det er hormonforstyrrende. Det er også miljøbelastende.

Både tandlæger og de danske myndigheder fraråder, at man bruger tandpasta med triclosan. Det er udfaset i de fleste produkter i dag.

Et andet stof er SLS. Nogle tandpastaer på det danske marked indeholder en såkaldt skumforstærker, Sodium Lauryl Sulfat (SLS). Den er kendt for at kunne irritere tandkødet og f.eks. give risiko for blistere.

Limonene er et stof, der er tilsat i mange tandpastaer. Ofte fordi det er en del af de æteriske olier (dem vender jeg tilbage til). Men det er desværre potentielt allergifremkaldende og muligt skadende for vores vandløb. Dog skal man vide, at påvirkningen af limonene ved at bide i en appelsinskal (f.eks. for at kunne komme i gang med at skrælle den) er mange mange gange højere end den, man finder i tandpasta.

Mange tandpastaer er tilsat æteriske olier. På den ene side, er det naturlige stoffer, som er trukket ud af planter. På den anden side er der også en risiko for, at de er allergi-fremkaldende. Jeg foretrækker æteriske olier frem for syntetiske. Og samtidig synes jeg, vi skal være opmærksomme, hvis vi ved, at familien eller barnet har tendens til allergi.

Carvone, der er en del af mynte-aroma, har i enkelte tilfælde vist sig at kunne give allergiske reaktioner. Desværre er der ikke noget krav om, at det skal skrives på indholdsfortegnelsen.

Valg og vaner

Tandsundhed er, som du har læst her, meget mere end bare valg af tandpasta.

Det handler i høj grad om dit barns kost, tarmsundhed og generelle sundhed.
Om jeres vaner og om valg. Husk, at det som med så meget andet også er fint at variere med typen af tandpasta. På den måde nedsætter man belastningen med et enkelt stof på kroppen.

Hvordan undgår du, at dit barn får huller i tænderne?

Disse tiltag er positive for dit barns tandsundhed

  • Børst tænderne to gange dagligt.
  • Undgå mest muligt at drikke og spise sukkerholdigt mad/væske.
  • Lad munden få pauser mellem måltiderne, så spyttet kan rense munden. Brug f.eks. ikke en hel formiddag på at gå og drikke en smoothie/juice/saft/mælk.
  • Undgå at drikke eller spise noget syreholdigt lige inden tandbørstning, da emaljen her er sårbar. Vent gerne ½-1 time. Børst hellere tænder inden, hvis du har mulighed for det.
  • Lad ikke barnet gå rundt med en sutteflaske eller drikkekop hele tiden (med mindre der kun er vand i). Igen fordi munden så ikke får ro til at bruge sin selvrensende effekt.
  • Sørg for, at dit barn får tilstrækkeligt med vitaminer og især mineraler. Giv eventuelt gode kvalitets tilskud.
  • Sørg for, at dit barn har en god bakteriebalance i fordøjelsen. Undersøgelser viser, at et tilskud af probiotika, som er gavnlige tarmbakterier, giver færre huller i tænderne hos børn. Munden er en vigtig del af fordøjelsen. Hvis der er en sund bakteriebalance i munden, er det med til at bekæmpe de dårlige bakterier, der medvirker til at lave hullerne.

Har I behov for fluor?

Hvis du opfylder alle disse ting, er behovet for fluor i din tandpasta måske ikke så stort, som hvis du ikke gør. Derudover kan der være familiemæssige og individuelle forskelle på, hvor nemt man har til at få huller i tænderne. En mulighed kan også være at bruge en tandpasta uden fluor om morgenen og med fluor om aftenen. Husk også, at det er vigtigt at være opmærksom på mængden af tandpasta. Brug kun mængden svarende til dit barns lillefingernegl.

Vær ekstra opmærksom, hvis du vælger tandpasta, der smager godt. Det øger risikoen for, at dit barn bliver fristet til at tage lidt ekstra og også at sluge det. Jeg vil anbefale at vælge en tandpasta, der ikke smager af bær/lakrids eller andet fristende.


Hvilken tandpasta?

Det er svært at finde en tandpasta, som ikke indeholder hverken fluor eller æteriske olie.

Hvis du gerne vil vælge en tandpasta med fluor, men med mindst mulig kemi, så får du her nogle muligheder:

  • Änglamark classic toothpaste – den har miljømærket: Svanen.
  • Zendium Classic eller Sensitive. Zendium Classic og Sensitive indeholder ikke SLS, limonene eller andre allergifremkaldende, hormonforstyrrende eller miljøbelastende stoffer.
  • Colgate smile for good indeholder heller ikke SLS mm.

Disse 3 indeholder dog voksenmængder af fluor, så vær særligt opmærksom på mængden.

  • Jordan Kids 0-5 år er svanemærket. Den indeholder lidt mindre fluor end voksentandpasta.
  • Zendium kids indeholder også lidt mindre fluor
  • GUM kids fra Sunstar er uden SLS; limonene og parabener og indeholder kun 500 ppm fluor.

Hvis du vil vælge en tandpasta uden fluor, men med æteriske olier, kan du f.eks. vælge:

Urtekram har en tandpastaserie med æteriske olier. Serien indeholder limonene, men de 2 børne-tandpastaer: Children og TuttiFrutti har et meget lavt indhold.

Bio Repair er også en spændende tandpasta, som kan reparere emaljen. De har bl.a. Kids med jordbærekstrakt – men vær obs på, at smagen kan få dit barn til at spise/synke for meget tandpasta. Vælg derfor gerne deres klassiske smag.

Hvis du støder på en anden tandpasta og gerne vil have en vurdering af den, så brug gerne appen “Kemiluppen”. Her kan du få hjælp til både specifikke produkter og til indholdsstoffer.

Læs evt. mere om tandpasta hos forbrugerrådet TÆNK www.taenk.dk

Forrige artikelEr din drikkedunk farlig?

Næste artikelLider du også af tørre slimhinder?

Anette Straadt

Sundhedsplejerske
Skribent på Naturli siden 2011.