Mange danskere har et indtryk af, at kolesterol er et farligt fedtstof, der udgør en trussel mod vores hjerte og sundhed. Vi hører ofte at vi – for at forblive sunde – helst skal holde kolesteroltallet lavt. Om nødvendigt med medicin. Men der er en mening med kolesterol.
Mere end en halv million danskere indtager hver dag bivirkningstung kolesterolsænkende medicin. Men er forhøjet kolesterol så farligt for os, at så mange skal tage medicin hver dag for at holde balancen? Og er der mon solid forskning bag tesen om, at lave kolesterolniveauer er det sundeste?
Det ser vi nærmere på i denne artikel, som også ser på det rimelige i at bevare kolesterolniveauerne stationære livet igennem, eller om de og eventuelle risici helt naturligt ændrer sig konstant, afhængig af alder, inflammationsgrad og livsbetingelser.
Først og fremmest er det væsentligt at slå fast, at kolesterol er et livsvigtigt fedtstof, hvis fornemste opgaver blandt andet består i at beskytte vores celler, agere byggesten for køns-og stresshormoner, skabe mulighed for kroppens dannelse af D-vitamin, for transport af essentielle fedtstoffer omega 3 og omega 6 samt for beskyttelse og reparation af celler og væv.
Der findes forskellige former for kolesterol, de bedst kendte er LDL-kolesterol og HDL-kolesterol. Er der stor ubalance imellem disse to former, så afspejler det en ubalance i den indre kropskemi. Det er således i højere grad forholdet imellem de forskellige kolesteroltyper, vi skal være opmærksomme på, frem for en primær fokusering på det totale kolesteroltal.
Kolesterolniveauerne stiger helt naturligt med alderen, ligesom stress og kropslig ubalance også ofte foranlediger en stigning i kolesterolniveauerne. Muligvis sker stigningen for at beskytte kroppens væv, men et højt niveau af kolesterol kan også ses som et kropsligt råb om hjælp, som tegn på, at vi skal tage aktivt hånd om en ubalance.
Høje kolesterolniveauer kan, i kombination med høje inflammationsniveauer, tobaksrygning eller usund levevis bevirke, at kolesterolfedtstofferne oxiderer og harskner, og at karvæggene forsæber. Under sådanne omstændigheder udgør kolesterol en potentiel trussel mod vores hjerte, kar og generelle sundhed. Men det kræver, at alle disse faktorer er til stede, for at kolesterol reelt udgør en trussel.
Det kræver derfor også, at alle disse forhold omgående adresseres og behandles.
Set i lyset heraf, er det opmuntrende at vide, at kroppen er formbar og lydhør overfor forbedrende tiltag. Det er således for de fleste mennesker muligt at genetablere balancen let og helt naturligt via valg af mad, motion og øvrig livsstil i løbet af få måneder.
Ganske få promille af befolkningen har et såkaldt arveligt forhøjet kolesterol, hvor det kan være vanskeligt at balancere tallene alene ad naturlig vej. Kolesterolsænkende medicin har størst effekt blandt yngre mennesker med såkaldt familiær hyperkolesterolæmi, hvorimod ældre ser ud til at have mindre gavn af behandling med statiner, der kan have en lang række bivirkninger.
Vi er meget fokuserede på kolesteroltal i Danmark, og måske mindre fokuserede på, hvad selve årsagen kan være til perioder med forhøjede niveauer. Er det virkelig sundest at holde tallene så lave, som det foreskrives, eller er de en variabel faktor livet igennem?
Kolesteroltallene er IKKE stationære, de stiger helt naturligt med alderen. Desværre er lægens kurve rimeligt stationær, så i princippet må man formode, at de fleste danskere over 50, vil kunne opnå diagnosen: For højt kolesterol. Niveauerne kan også i perioder stige, hvis kroppen belastes af stress, sygdom eller uhensigtsmæssig levevis.
Det handler om at imødegå stress med afstressende tiltag, spise mere grønt og fiberrigt og få sig rørt lidt mere. Og så acceptere, at niveauerne altså helt naturligt stiger med alderen.
Et stort dansk studie har vist en højere dødelighed blandt ældre med et lavt kolesteroltal end blandt ældre med et højt. Den tager vi lige igen, for ja, studiet viser, at ældre med et lavt kolesteroltal (der oftest holdes lavt med medicinske statiner) altså kan have dobbelt så høj risiko for at dø tidligere end ældre med højere kolesterolniveauer.
Et andet studie viser også, at ældre kvinder med et højt kolesteroltal lever længere end kvinder med et lavt, og atter andre studier viser, at den totale dødelighed er højest blandt ældre mænd og kvinder, der har lave kolesteroltal. Det er ikke lige disse oplysninger, vi får forelagt hverken i medierne eller hos lægen. Du kan finde referencerne til sidst i artiklen.
Teorien om anvendelsen af statiner mod forhøjet kolesterol, også blandt yngre, raske mænd, udfordres i en række artikler publiceret i British Medical Journal. Artiklerne handler om, hvordan såkaldt evidensbaseret forskning indenfor anbefalingerne af kolesterolsænkende statiner fremlægges som værende baseret på et solidt videnskabeligt grundlag, men en del viser sig at være misvisende, muligvis endda bestilt arbejde.
I British Medical Journals artikler omkring såkaldt evidensbaseret forskning indenfor kolesterolsænkende medicin angribes tolkningen og den statistiske anvendelse af en række studier, og der blev indirekte sat spørgsmålstegn ved uvildigheden i forhold hertil.
BMJs artikler handler om de såkaldte WOSCOPS-studier, hvor det første blev publiceret i 1995. Opfølgningsundersøgelsen af WOSCOPS-forsøget blev publiceret for et par år siden, og konkluderer i lighed med det første, at indtag af statiner kan øge livslængden med 28 pct., også blandt yngre, raske mænd med forhøjede kolesteroltal.
British Medical Journal konstaterer, at undersøgelsen har alvorlig bias, den er altså misvisende. De henviser til, at mange patienter holder op med at tage statiner, og en undersøgelse af over 140.000 ældre mennesker har vist, at to tredjedele af dem stoppede behandlingen efter to år på grund af bivirkninger.
Der sættes således i det respekterede medicinske tidsskrift spørgsmålstegn ved, om den livsforlængende effekt på 28 pct. skyldes de højere LDL-kolesterolniveauer eller den medicinske behandling med statiner. Der var nemlig ikke opdaterede data om andelen af deltagere, der reelt var fortsat med statiner, da det opfølgende studie blev udarbejdet.
British Medical Journal konkluderer sådan her under overskriften: Overdreven rapport om fordele: “Til trods for sensationelle overskrifter og stor medieopmærksomhed, må BMJ efter en nærmere, opfølgende undersøgelse konkludere, at undersøgelsen (AHO: Woscops) var så mangelfuld i sin metode, at den ikke gav noget af værdi i retning af klinikere, der søger forskning af høj kvalitet vedrørende de langsigtede virkninger af statiner på koronarudfald.”
I kan læse begge artikler i BMJ via referencerne herunder.
Desværre nåede disse fejlagtige konklusioner verden rundt inden BMJ’s kritiske artikler blev publiceret, og de trak desværre overskrifter som i The Times; “Statins Cut Heart Deaths with 28%” samt i Daily Mail; “Statins DO work”.
Også herhjemme viderebragte pressen resultaterne. I dag tager cirka 600,000 danskere hver dag statiner mod det, som lægevidenskaben betegner som for høje kolesterolniveauer. Cirka 40 pct. af disse er sunde og raske mennesker, der blot har let forhøjede kolesteroltal. De bliver anbefalet statiner rent forebyggende.
Mange mennesker med forhøjede kolesteroltal går også fra lægen med et indtryk af, at høje kolesterolniveauer er en medicinkrævende og livslang kronisk tilstand.
Det er klart, at tanken om en beskyttende effekt strider mod alt, hvad vi måske tror eller har hørt eller lært, og selvfølgelig undrer det også forskerne, at høje niveauer af LDL-kolesterol ser ud til på en eller anden måde at kunne beskytte os.
BMJ foreslår faktisk i deres artikel, at fordi LDL-kolesterol deltager i immunsystemresponsen, så kan det være LDL-kolesterolet, der beskytter os mod sygdom, og at netop det kan være den mulige årsag til de overraskende resultater om, at mennesker med høje LDL-niveauer lever længere end mennesker med lave.
Til supplering af ovenstående, viser et nyt kinesisk studie, at mennesker med høje LDL-niveauer har lavere forekomst af demens. I studiet deltog 3.800 mennesker med en gennemsnitsalder på 69 år. Studiet omfattede løbende tests af blandt andet deltagernes kognitive evner. Resultaterne af disse tests samt observationer var, at de deltagere, der havde høje LDL-kolesterolniveauer, havde 50 pct. lavere forekomst af demens.
Et andet studie sætter spørgsmålstegn ved vores hidtidige formodning om, at høje HDL-kolesterolniveauer beskytter os mod hjertekarsygdomme. Det forholder sig ikke nødvendigvis sådan. I stedet ser HDL ud til at spille en mere betydelig rolle i forhold til immunforsvarets effektivitet, end hidtil antaget.
Der er efter min mening i den grad behov for yderligere uvildige undersøgelser i forhold til kolesterols betydning for immunforsvar, kropslige balancer og livslængde. Det må iværksættes uafhængigt af medicinalindustriens interesser med danskernes sundhed og velbefindende for øje.
Når vi ser på mennesker, der bor i Middelhavsområdet, så er det interessant at observere, at det netop ikke er fokusering på kolesteroltal, fedtfattige diæter eller målrettet reduktion af kolesterol, der betragtes som årsag til deres længere levetid og lavere forekomst af hjertekarsygdomme.
Meget tyder på, at nøglen skal findes i en antiinflammatorisk levevis med sund mad, mindre stress, berigende fællesskaber og en god nattesøvn. I disse lande er der i højere grad fokus på hjemmelavet mad af høj kvalitet, baseret på gode, grønne råvarer, kvalitetsolier og sunde proteiner.
Nyere forskning peger på, at forhøjede inflammationsniveauer kan spille en større rolle i forhold til udvikling af hjertekarsygdomme end kolesterol. Vores valg af mad, og madens indhold af plantenæringsstoffer, påvirker vores tarmbakterier, der igen påvirker inflammationsgraden. Maden er således en afgørende faktor i forhold til udvikling af hjertekar- og andre degenerative sygdomme, hvor inflammation ofte er den udløsende faktor.
Omvendt kan indtag af mad, rig på plantenæringsstoffer og fibre, påvirke tarmens mikrobiota positivt og dermed modvirke inflammation.
Derfor kan alle behandlingstiltag med fordel følges op af anbefalinger om en understøttende antiinflammatorisk mad og levevis. Det omfatter også optimering af tarmbiotaen.
Vi kan selv tage hånd om vores sundhed og ændre vaner for dermed at nedbringe inflammationsniveauerne og afbalancere kolesteroltallet ad helt naturlig vej. Det virker for de fleste og tager ikke lang tid. Det vil på alle måder være en fornuftig investering i egen sundhed.
Det kolesterol, vi spiser os til via maden, spiller ikke den store rolle i det samlede kolesterolregnskab, idet det kun udgør cirka 20 pct. af det kolesterol, vi har i blodet. Derimod udgør det kolesterol, vi danner i leveren cirka 80 pct. af det kolesterol, der cirkulerer i blodet. Det er således ikke det kolesterol, du spiser igennem æg, smør, fløde etc., der påvirker kolesterolbalancen i blodet i nævneværdig grad.
Det er derimod de fødevarer, der provokerer leveren til dannelse af kolesterol, der har størst betydning. Det er eksempelvis sukker, hvidt brød, pasta og dårlige raffinerede olier, frituremad og færdigretter. Set i relation til denne viden, er det i høj grad muligt at gøre en naturlig og aktiv indsats for at nedbringe kolesteroltallet ad naturlig vej, hvis det i en periode er for højt.
Alt for mange spiser i dag for få næringsrige råvarer og for mange forarbejdede. Vi stresser for meget, sover for dårligt og det har stor betydning for vores tarmsundhed, inflammationsniveauer, hjertesundhed og generelle velbefindende. Her får du mine tre bedste råd til naturlig balancering af kolesterolniveauerne:
1. Spis blodsukkerstabiliserende og antiinflammatorisk. Læs herom på Madforlivet.com
2. Vælg de gode og sunde fedtstoffer og hold dig langt væk fra de ulødige såsom alle former for margariner, også de flydende, raffinerede olier, frituremad og andre ødelagte fedtstoffer, der iblandes en lang række fødevarer. Kvalitet er et nøgleord i denne sammenhæng.
3. Det er sukker, hvidt brød, pasta og dårlige, raffinerede olier og margariner, der påvirker dannelsen af LDL-kolesterol i leveren mest, og et højt indtag af disse fødevarer kan føre til ubalance. Det kan derimod betale sig at spise meget grønt, undlade at ryge og dyrke motion. Fibre fra grønsager og fuldkorn binder brugt kolesterol til sig og transporterer det ud af kroppen, så det ikke kan skabe ballade.
Det er således muligt for de fleste, via livsstilsændringer, at opnå balance i kolesteroltallene og sænke kroppens inflammationsniveauer på kun få måneder. For nogle kan det være nødvendigt at tage medicin i kortere eller længere tid, men for dig, der har mod på mere naturlige tiltag, kan du i ‘Kolesterolkogebogen’ læse, hvordan du ved at følge fire enkle trin, kan reducere inflammation i kroppens væv og opnå kolesterol i balance på to til tre måneder.
(Faktabokse)
Indtager du statiner, så husk også at supplere med indtag af minimum 200 mg. Q10 dagligt. Statinbehandling blokerer for kroppens naturlige dannelse af Coenzymet Q10, og mangel på dette vigtige stof kan medføre stor træthed. Det er også værd at bemærke, at indtag af statiner ser ud til at kunne øge risikoen for udvikling af Alzheimers og demens.
Det er et uafviseligt faktum, at kolesterol er et livsvigtigt fedtstof for os mennesker. Meget tyder på, at kolesterol også har en beskyttende effekt, ligesom det er afgørende for, at vores celler kan fungere optimalt hver eneste dag.
Referencer:
Hans Thulesius; ”High LDL cholesterol and statin use were independently associated with lower eight-year mortality in a cohort free from terminal illness, cardiovascular disease, and diabetes at baseline”; Scandinavian Journal of Primary Health Care; Vol. 32, 2014 – Issue 1 Pages 1,2 Jørgen Jeppesen, Hans Ole Hein, Poul Suadicani, and Finn Gyntelberg,;”Relation of High TG–Low HDL Cholesterol and LDL Cholesterol to the Incidence of Ischemic Heart Disease – An 8-Year Follow-up in the Copenhagen Male Study”; Arteriosclerosis, Thrombosis, and Vascular Biology. 1997;17:1114–1120
Petursson H1, Sigurdsson JA, Bengtsson C, Nilsen TI, Getz L; „Is the use of cholesterol in mortality risk algorithms in clinical guidelines valid? Ten years prospective data from the Norwegian HUNT 2 study“.
Fen Zhou et al.; ”High Low-Density Lipoprotein Cholesterol Inversely Relates to Dementia in Community-Dwelling Older Adults: The Shanghai Aging Study”; Front. Neurol., 12 November 2018 | https://doi.org/10.3389/fneur.2018.00952
Elias PK1, Elias MF, D’Agostino RB, Sullivan LM, Wolf PA.; “Serum cholesterol and cognitive performance in the Framingham Heart Study”; Psychosom Med. 2005 Jan-Feb;67(1):24-30.
Sane, A.S., Kukreti, S.C.; ”Effect of preoperative stress on serum cholesterol levels in humans”, Experientia 1978; 34, pp.213-214.
Alexandros Tsoupras, Ronan Lordan and Ioannis Zabetakis; “Inflammation, not Cholesterol, Is a Cause of Chronic Disease”; Nutrients 2018, 10(5), 604; https://doi.org/10.3390/nu10050604
BMJ; “Exaggerated report of benefits in a flawed long term statin treatment study”; BMJ 2017; 359 doi: https://doi.org/10.1136/bmj.j4915 (Published 31 October 2017)
Uffe Ravnskov, Harumi Okuyama, Sherif Sultan; “Long term statin treatment, Serious bias in 20 year follow-up study of statin trial”; BMJ 2017; 359 doi: https://doi.org/10.1136/bmj.j4906, Published 31 October 2017)
Forrige artikelEr screening bedre end vaccine?
Næste artikelDin krop er dit tempel – som dit kredsløb giver liv!