Tema

Dø ung i en høj alder

Ved at pleje de DNA-strenge, som kaldes telomerer, har du mulighed for at påvirke både levealder og din sundhed i positiv retning.

Foto: Shutterstock.com
3. januar 2025

Vi vil alle gerne leve videre og opnå en høj alder. Især hvis det kan ske uden alt for mange aldersbetingede skavanker. Ved at pleje de DNA-strenge, som kaldes telomerer, har du mulighed for at påvirke både levealder og din sundhed undervejs imod et højt antal fødselsdage.

På denne tid af året har de fleste af os en julekalender inden for dørene. Der er mange versioner af nedtællingen imod årets hyggeligste fridag; nogle kalendere har blot farvede tegninger bag lågerne, andre har noget spiseligt – eller måske er du så heldig, at et menneske i din familie eller vennekreds har lavet en personlig udgave med 24 små overraskelser i gavepapir.

Funktionen i en julekalender er at markere tidsforløbet frem imod festdagen. Når der ikke er flere låger, er du nået frem til målet.

Din krop har lignende funktioner, som markerer tidens udvikling. For kroppens vedkommende markerer nedtællingen dog også den uafvendelige kurs imod undergangen. På et tidspunkt går det tilbage for kroppen, og på et tidspunkt må organismen opgive at leve videre.

Telomerer – livets klippekort

En af de funktioner i kroppen, som er forbundet med aldringen, er de såkaldte telomerer, som har deres plads i hver ende af et kromosom.

Telomerer har en praktisk funktion med at beskytte kromosomerne imod beskadigelse og imod at vokse sammen.

Men ved hver celledeling forsvinder et lille stykke af telomer, og til sidst er der ikke mere af kromosomets beskyttelse tilbage. Denne mekanisme forbindes både med ældelsesprocesser, med hjertekarlidelser og til sidst med organismens død.

Nogle celletyper, som har brug for at gennemgå mange celledelinger, indeholder et enzym med navn telomerase. Telomerase kan gendanne telomerer og dermed forlænge cellernes levetid.

Oxidativ stress og antioxidanter

Nedbrydning og ældning af celler foregår typisk i forlængelse af oxidativt stress, som er en naturlig følgefunktion ved kroppens optagelse af livsvigtig ilt. Den oxidative belastning bliver neutraliseret af antioxidanter, som du normalt optager gennem din kost eller tilskud.

Det svenske KiSel10-studie har siden starten af dette årtusinde vist forbløffende stærk effekt ved tilskud af coenzymet Q10 i kombination med spormineralet selen. Der er vist særligt stor effekt på hjertesundheden og risiko for at udvikle hjertekarsygdom – som er en stor risiko ved forkortede telomerer.

opnå en høj alder

Derfor besluttede forskere ved Oslos Universitetshospital Ullevål at undersøge virkningen på telomererne af denne kombination af tilskud. I den store database af blodprøver fra Kisel-10 blev der udvalgt tests fra forsøgets start samt efter 42 måneders forløb. I prøverne analyserede man kvaliteten af deltagernes telomerer, og resultatet var ganske markant, når man sammenholdt med, hvor få af deltagerne (ved forsøgets start var i alderen 70-80 år), som i de efterfølgende 6 år afgik ved døden på grund af hjertekarsygdom.

Telomerer og hjertekarsygdom

Resultatet viste simpelthen, at de deltagere som døde af hjertekarsygdom i løbet af de 6 år efter forsøgets afslutning, også var registreret med de korteste telomerer ved forsøgets afslutning.

Samtidig viser KiSel-10 med stor sikkerhed, at der er en positiv sammenhæng mellem tilstrækkeligt høj selenstatus og de bedst bevarede telomerer.

Det var ikke muligt at påvise en direkte sammenhæng mellem Q10 og telomer-tilstand. Der findes imidlertid allerede en markant dokumentation for, at kombinationen af selen og Q10 styrker kroppens udbytte af begge stoffer.

Desuden kunne det norske forsøg sammenkæde bevarelsen af telomerer hos forsøgspersoner med den periode, hvor de aktivt modtog tilskud af selen og Q10.

Lavest risiko for dødsfald

Konklusionen peger ganske overbevisende på to ting; dels at tilskud af selen og Q10 stimulerer bevarelsen af længden på telomererne, og dels at deltagerne med de bedst bevarede telomerer var mindst tilbøjelige til at dø af hjertesygdom.

Effekten forklares med, at de antioxidantiske og antiinflammatoriske mekanismer har afgørende betydning for at afbøde de negative konsekvenser af aldring.

Selvom det foreliggende studie ikke dokumenterer en årsagssammenhæng, understreger forskerne, at de kun ser én forklaring på den observerede bevarelse af telomerer kombineret med den øgede levetid hos deltagerne: At sunde telomerer har forebyggende virkning mod hjertekar-dødsfald.

På hylden i almindelig handel

I forsøget blev benyttet tilskud, som ofte har været benyttet i videnskabelige forsøg på grund af deres veldokumenterede optagelighed. Når man designer et studie efter de strenge forskningsregler med dobbeltblindet, randomiseret udvælgelse, vil man naturligvis gerne være sikker på, at deltagerne får en ensartet og virksom dosis af de relevante stoffer.

Begge produkter er tilgængelige i håndkøb hos danske helsekostbutikker. Det handler om Bio-SelenoPrecise, som blev givet i standarddosen 100 µg to gange dagligt, og Bio-Quinon 100 mg to gange dagligt.

Forrige artikelBalancer din fordøjelse helt naturligt

Næste artikelHonning eller sukker: Hvad bør du vælge til din kost?

Carsten Gottlieb

Redaktør