Domstole træder ind, hvor regeringer lader stå til

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Fra Holland til Pakistan og over de amerikanske stater bliver der ført retssager for klimaet. Både regeringer og store firmaer står for skud, når advokater på vegne af befolkningen kæmper for kloden, og stiller klimasynderne til ansvar for konsekvenserne af deres handlinger.

I Danmark er der kommet nyt klimaudspil fra regeringens hånd. Spørgsmålet er, om det går langt nok i forhold til at indfri både Paris-aftalen og den mindskning af drivhusgasser, der skal til, hvis ikke kloden skal se diametralt anderledes ud i det næste århundrede.

Det samme spørgsmål kan man øjensynligt stille flere regeringsledere. I USA har præsident Donald Trump gjort det klart, at han ikke har i sinde at tage nogle forholdsregler, og mange lande kæmper med at overgå fra fossile brændstoffer og skære på forbruget tids nok.

Men ud af ledernes lakkende ambitioner, blomstrer der måske et håb.

Domstolene taler et klart sprog

De seneste år er der nemlig af handlingslammelsen udsprunget retssager, der tvinger stater til at være deres ansvar for fremtidige generationer voksent.

I Pakistan har en landmand fået rettens ord på, at regeringens manglende miljøpolitik truede hans liv og værdighed. I Holland lagde flere hundrede borgere sag an, fordi de ikke mente, at regeringens politik gjorde nok for at beskytte dem mod klimaforandringer. De vandt sagen, og retten afsagde ved dommen, at udledningen af CO2 skulle mindskes markkant.

I USA er der bare i år anlagt sag mod tre stater. Og erfaringerne med at få de anklagede til at tage ansvar er god.

Det skyldes landets ”Public trust doctrine”, som på lægmandssprog betyder, at myndigheder eller nation ikke må gøre skade på naturressourcer, der tilhører alle – nulevende og fremtidige generationer.

Den lille mand og børn kæmper for klimaet

Og hvem er det så egentlig, der står bag de her sager? Det gør en vifte af advokater, der kan føre sagerne på vegne af almindelige borger. I flere tilfælde børn.

Ud over sagerne mod det offentlige, går advokaterne også op imod store virksomheder. Målet er at få dem til at betale for de afledte skader af deres produktion. Det er faktisk ikke et nyt fænomen, at man med loven i hånden prøver at pålægge et ansvar, men det er først i nyere tid, at sagerne er faldet ud til miljøets og den lille mands side.

Et eksempel på det er en sag ledet af en tysk advokat, der på vegne af en mand i en lille peruviansk by i Andesbjergene, sagsøger det tyske kulselskab RWE. Når det specifikt er RWE, de går efter, skyldes det, at virksomheden ligger i topklassen, når det kommer til CO2-udledning . Det anslås, at de står for 0,5 procent af den samlede udledning gennem historien.

Derfor argumenterer advokaten også for, at de skal betale 0,5 procent af udgifterne til at beskytte byen i bjergene mod smeltevand, der er en konsekvens af de stigende temperaturer.

I første omgang blev sagen nægtet at komme for retten, men efter en appel fik den grønt lys. Det var en historisk afgørelse. Der er endnu ikke faldet dom i sagen.

Retssagerne er en ny og anderledes måde at kæmpe for klimaet. Både fordi det giver borgere – i hvert fald i nogle lande – mere magt, og fordi de går uden om en politisk proces.

Politikerne negligerer ansvaret

Der skal ske markante ændringer i vores levevis, hvis jorden anno 2100 ikke skal være præget af naturkatastrofer og klimaflygtninge. En ny specialrapport fra FN’s Klimapanel slår fast netop, hvor nødvendig omstillingen er.

Indtil videre ser politik både lokalt og globalt ud til at have slået fejl. COP-møde efter COP-møde har kostet ressourcer, når ledere fra alle verdenshjørner er fløjet til samme sted kun for at flyve derfra nogle dage senere uden at have besluttet noget.

Eller. Det vil sige lige indtil Paris-aftalen, der i sin første form gav håb, men siden er kommet til at syne mere tvivlsom. Blandt andet grundet den amerikanske fornægtelse af aftalens mål.

Men måske er der håb at hente, når ildsjæle og bekymrede borgere kan stå sammen mod det politiske apparat og virksomhedernes dybe lommer.

 

Find specialrapporten her.

 

Læs mere:

https://www.theguardian.com/environment/2017/mar/08/how-climate-change-battles-are-increasingly-being-fought-and-won-in-court

https://www.theguardian.com/environment/2015/jun/24/dutch-government-ordered-cut-carbon-emissions-landmark-ruling

 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*