Døre gør dig glemsom

Døre bliver ofte brugt som metafor for afslutninger og begyndelser. Hjerneforskning afslører, at dørene i praksis betyder mere for vores tankevirksomhed, end man skulle tro.

En dør lukkes og en anden åbnes – udover metaforerne har dørene en mere praktisk betydning for vores hjerner, nemlig for vores hukommelse. Du kender det garanteret godt. Du går ind i stuen for at hente dine nøgler, og pludselig står du der og har glemt, hvad du gik derind for. Det er ikke nødvendigvis begyndende demens. Det er hjernen, der spiller dig et puds.

Hjernen lagrer nyttig information

Ny videnskabelig forskning indikerer, at døråbninger aktiverer hjernens arkivfunktion. Når du bevæger dig fra et rum til et andet, lagres elementer automatisk fra korttidshukommelsen i langtidshukommelsen. Psykologiprofessor ved University of Notre Dame i den amerikanske delstat Indiana, Gabriel Radvansky, har forsket i hjernens reaktion på døråbninger. Hans studie er publiceret i The Quarterly Journal of Experimental Psyhology.

– Når vi går ind eller ud af en dør, fungerer døråbningen som en begivenhedsgrænse, der adskiller episoder af aktivitet og arkiverer dem. Derfor er det svært at huske den beslutning eller aktivitet, der fandt sted i det rum, vi har forladt. Informationen er blevet bortsorteret, forklarer Gabriel Radvansky.

Døråbninger aktiverer hjernens “arkivfunktion”

Hans eksperimenter viste blandt andet, at forskellige dele af hjernen blev aktiv, når forsøgspersonen passerede en døråbning. Radvanskys forsøg blev baseret på, at deltagerne skulle flytte en mængde ting. Bagefter skulle de fortælle, hvad der var det næstsidste, de havde flyttet. Erindringen var markant dårligere, når de flyttede genstanden fra et rum til et andet. Forsøgene blev både udført virtuelt og i den virkelige verden. Resultatet var det samme.

Hukommelsessvigt skyldes dørene

Radvansky tog også højde for, at hukommelsessvigtet kunne skyldes, at forsøgspersonen befandt sig i et nyt rum. Derfor lod han forsøgspersonerne passere mange døråbninger for til sidst at ende i det rum, hvor de havde flyttet genstanden fra. Resultatet var det samme.

– Fejlraten steg, når de passerede flere døre. Det understøtter, at vi ikke glemmer, fordi vi befinder os i et nyt miljø, men fordi vi passerer dørene, skriver Gabriel Radvansky i studiet.

Eller sagt på en enklere måde: Hjernen har fejlagtigt arkiveret den information, du skulle bruge. Derfor står du i stuen og har glemt alt om de nøgler, du gik ind for at hente.

Kilde: Videnskab.dk