Dr. David Perlmutter: Gluten er et problem - Naturli

Dr. David Perlmutter: Gluten er et problem

Af: Anette Straadt, sundhedsplejerske

Foto: Ed Chapell, Dan Moller

Aristoteles sagde det: Al sygdom starter i tarmen. Der skulle gå mange år, men nu ser det ud til, at den forståelse har fået ny næring. Ikke mindst via en amerikansk neurolog og succesfuld forfatter med navn Dr. David Perlmutter, der besøgte Danmark i efteråret, hvor Naturli mødte ham.

 

Dr. Perlmutter har været på alle de store TV-shows i USA: CNN, USA Today, Larry King Live, Oprah og mange flere. Hans bog er udgivet i 28 lande. Han har modtaget et utal af priser herunder Linus Pauling prisen. Han er læge og neurolog og han er utrættelig i sin mission at sprede budskabet om fordøjelsen som nøglen til en sund og velfungerende hjerne hele livet. Han har selv oplevet sorgen over at tabe sin egen far til Alzheimers demens.

Sorgen og frustrationen over at se sin far forfalde uden at kunne gøre noget er en stor motivationsfaktor for ham i forhold til at sprede viden om, at vi faktisk kan gøre rigtigt meget for at passe på vores hjerner.

Med det budskab spreder han samtidig håbet og mulighederne for, at mange af de sygdomme, som vi tidligere ikke har kunnet hverken forebygge eller behandle årsagen til – for eksempel Alzheimer, diabetes 1, depression og autisme – alligevel kan lindres. Ligesom vi tidligere troede, at vi ikke kan gro nye hjerneceller, når først vi er født. Men i dag ved vi, at vi kan gro nye celler hver eneste dag – især i de centre i hjernen, der har med hukommelse og følelser at gøre.

 

Gluten er misforstået

Dr. David Perlmutter var i oktober på besøg i København, hvor han underviste mere end 600 mennesker fra mange forskellige lande, herunder Danmark, Norge, Tyskland, Skotland og Japan. Over to dage stod han på scenen i næsten ti timer og talte om tarmen og hjernen og hele deres unikke og afgørende samspil.

Gluten er et af de emner, som ifølge Dr. Perlmutter er meget misforstået i sundhedsvæsenet.

– Den gængse forståelse er, at hvis man ikke har sygdommen cøliaki, så skal man bare spise løs af gluten. Læger, diætister og selv biblen anbefaler os at spise brød dagligt, men hvis vi kigger tilbage i historien, så startede vi først med at spise gluten for et øjeblik siden i forhold til, hvor længe der har været mennesker på jorden.

Der kommer mere og mere forskning og erfaring frem omkring NCGs (Non-cøliaki-gluten-sensitivitet) som viser, at gluten er et problem for tarmsystemet hos rigtigt mange. Undersøgelser har bl.a. vist, at dele af glutenproteinet ikke kan fordøjes, og at det skaber leaky gut (utæt tarm) og dermed en ubalance i fordøjelsen, også selvom man ikke har cøliaki.

Dr. Perlmutter anbefaler derfor alle en kost uden gluten, fordi ubalance i tarmsystemet – herunder leaky gut – har så vidtrækkende konsekvenser for hele kroppen.

 

Styrk dit barns tarmsundhed

Dr. Perlmutter svarede også på, hvad forældre kan gøre for at styrke sit barns tarmsundhed og dermed hjerne-sundhed.

– Undgå så vidt muligt gluten i kosten. Brug kun antibiotika, når det er yderst nødvendigt, spis fibre, vælg økologisk mad, undgå så vidt muligt tilsætningsstoffer og kunstige sødemidler.

Kosten har altså en væsentlig betydning for tarmens sundhed. Dr. Perlmutter har især fokus på gluten, men adspurgt om mælk og kassein i mælk kom det også frem, at hvis tarmen er utæt, kan mælk også skabe problemer hos mange – både i immunsystemet og i hjernen.

– Gluten kan ofte være soldaten, der bryder igennem tarmvæggen, og mælken er den trojanske hest, der følger med i slipstrømmen. Derfor vil nogle mennesker også opleve, at en periode med glutenfri diæt vil øge tolerancen overfor mælkeprodukter.

 

Al sukker bør begrænses

Dr. Perlmutter er også stor fortaler for, at vi spiser så lidt sukker som muligt – vel at mærke sukker i en bred forståelse. Så det gælder også frugtsukker – fruktose.

– Det hjælper ikke noget, at sukkeret kommer fra økologiske dadler, et velsignet akacietræ eller fra honning, der er indsamlet af mediterende bier. Alt, der bliver omdannet til glukose i kroppen, er sukker. Fruktose i store mængder som f.eks. i agavesirup er faktisk værre end almindelig sukker, fordi det belaster leveren, og dermed øger inflammationsniveauet i kroppen.

En enkelt dadel eller et stykke frugt er ikke et problem. Det er især de koncentrerede mængder af fruktose i for eksempel større mængder tørret frugt og sirup, der giver problemer.

Traditionelt set har vi overordnet levet på en ketogen diæt. Det vil sige en diæt, hvor kroppen bruger fedt som primært brændstof.

– De fleste mennesker ville have god effekt af at leve på en ketogen diæt. Sportsfolk vil kunne opleve at deres præstationsevne bliver påvirket i hvert fald i starten, indtil kroppen har omstillet sig. Herefter vil mange sportsfolk også kunne opleve positiv effekt.

 

Kejsersnit bør udløse ekstra indsats

Når snakken drejer ind på kejsersnit, så er det magtpåliggende for Dr. Perlmutter at nævne, at mødre IKKE må føle sig skyldige, hvis de har fået lavet et kejsersnit. Kejsersnit redder liv.

– Samtidigt er det vigtigt at vide, at kejsersnit ændrer den mikrobiota, som barnet fødes med i forhold til, hvis barnet var født igennem den almindelige fødselskanal. Derfor kan der være brug for en ekstra indsats for at styrke barnets mikrobiota.

– De første resultater fra et studie, der stadig er i gang, tyder på, at hvis man tager en steril fugtet vattampon og lægger i mors vagina inden et kejsersnit, og man efter kejsersnittet gnider barnet med den, så kan man efterligne den mikrobiota, barnet ville have fået, hvis det var født vaginalt. Indtil videre har man set, at denne positive effekt holder minimum seks måneder frem.

Dr. Perlmutter deler gerne sin viden om de mange studier, der efterhånden er lavet om tarmens betydning for sundheden i hele kroppen, ikke mindst hjernens sundhed. Under interviewet refererer han blandt andet til et studie, hvor en gruppe babyer blev delt i to grupper.

Denne ene gruppe fik tilskud af mælkesyrebakteriestammen Lactobacillus Rhamnosus GG, den anden gruppe fik placebo i de første seks måneder af deres liv. Ved 13-års alderen havde 17 pct. af børnene i placebo-gruppen udviklet ADHD eller Aspergers (autisme-diagnose). I gruppen, der havde fået L. Rhamnosus havde ingen udviklet autisme.

 

Læger bør kende til tarmens indflydelse på hjernen

Et andet studie har vist, at børn, der spiser mange prebiotiske fibre, har bedre koncentrationsevne i skolen.

Næste år vil der i følge David Perlmutter blive udgivet en fagbog til læger om emnet: Tarmen og hjernens sammenspil.

– Det er uhyre vigtigt, at læger får viden og forståelse for dette, da de har tendens til at være specialiserede omkring et enkelt område i kroppen. De ser ikke de afgørende sammenhænge mellem kroppens forskellige systemer, og de snakker ikke sammen med andre læger, der har andre specialer.

– Hvis vi skal hjælpe patienter med neurologiske lidelser som migræne, ADHD, Parkinson m.fl. til at forebygge, behandle og endda helbrede dem, så skal vi se meget mere helhedsorienteret på kroppen.

I sin undervisning lægger David Perlmutter selv vægt på forskellen mellem behandlingen af dyr og mennesker:

– Når man læser til læge, er der ikke meget snak om kost og ernæring. Men tænk på, hvis du går til dyrlæge med din hund, der f.eks. er i gang med at tabe sin pels. Hvad er det første, dyrlægen spørger om? Hvad får din hund at spise? Den helt oplagte tilgang til kroppen – at den er et resultat af, hvad vi putter i den – er glemt i vores moderne sundhedsvæsen. Det er en stor og meget bekymrende fejl.

Dr. David Perlmutter håber at inspirere så mange som muligt til at tage krop og sundhed alvorligt. Ikke bare gå ud fra en livsstil og et tarmsystem, der er normalt, men gå efter en livsstil og sundhed, der er optimal, så vi kan få et langt og sundt liv uden alle de sygdomme i kroppen og hjernen.

 


David Perlmutter til DK igen?

Efter successen i efteråret arbejder arrangøren alun.dk på at få David Perlmutter til Danmark igen. På hjemmesiden www.alun.dk/drdavid kan du finde mere information omkring et kommende foredrag med amerikaneren i 2018.

 


 

Gode bakteriestammer til gravide og nyfødte

Dr. David Perlmutter peger på disse stammer af mælkesyrebakterier som særligt vigtige for gravide, ammende og for børn:

  • Lactobacillus Rhamnosus
  • Bifidobacterium Longum
  • Lactobacillus Acidophilus med flere.

Alle Bifidobakterie-stammer, der er blevet undersøgt, tænder for tarmens produktion af folinsyre, hvilket ikke mindst er vigtigt for at forebygge rygmarvsbrok hos nyfødte.

 


 

Tarmens organismer er et helt organ i sig selv

Tarmsystemet er ifølge Dr. Perlmutter helt afgørende for utroligt mange funktioner i kroppen. Tarmens mikroorganismer er så vigtige, at de næsten kan betegnes som et organ i sig selv. De har bl.a. betydning for:

  • Fordøjelsen og optagelsen af næringsstoffer.
  • Beskyttelse af kroppen mod potentielle skadelige bakterier, virus og parasitter.
  • Deltagelse i afgiftningen af kroppen – næsten som en lever nr. 2.
  • Afbalancering af immunsystemet.
  • Produktionen af enzymer, vitaminer og neurotransmittere som serotonin.
  • Indflydelse på hormonsystemet.

 


 

Vores anden hjerne i maven

Tarmen og tarmbakterierne er tæt forbundet med inflammationsniveauet i kroppen, og inflammation er en afgørende mekanisme, der blandt andet kan føre til degeneration af hjernen og påvirkning af immunsystemet i kroppen.

Derudover kommunikerer tarm og hjerne igennem den 10. kranienerve, Nervus Vagus. Tarmen har i sig selv så mange neuroner, at mange er begyndt at kalde den for ”hjerne nummer to”.

Når man får styr på sin fordøjelse, så kan man ifølge Dr. Perlmutter opleve forbedringer af:

  • astma
  • ADHD, autisme og Tourette
  • hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær
  • allergier og fødevareintolerence
  • kronisk træthed
  • depression og angst
  • overvægt, fedme, problemer med vægttab
  • hyppige infektioner
  • ledsmerter, gigt og dissemineret sklerose
  • diabetes og sukkertrang
  • hudproblemer, eksem, akne og svampeinfektioner
  • kronisk forstoppelse og diarré, tarmsygdomme

m.fl.

 


 

Perlmutter: Sådan får du tarmsystem og hjerne i optimal form

  • Spis/drik mad med et højt indhold af probiotika-bakterier som fermenterede grøntsager, kefir, kombucha, kimchi, velsyrnet yoghurt.
  • Spis mindre kulhydrat og mere sundt fedt.
  • Dyrk motion. Motion har i studier vist at forebygge demens og Alzheimer.
  • Spis mad med højt indhold af præbiotika-fødevarer: F.eks. jordskokker, porrer, løg, hvidløg.
  • Spis DHA – fra fisk eller en god fiskeolie.
  • Undgå så vidt muligt antibiotika.
  • Regelmæssig faste.
  • Undgå gluten.
  • Tag et tilskud af mælkesyrebakterier.
  • Få tilstrækkeligt med D-vitamin.
  • Spis kokosolie, som er et super brændstof for hjernen og er inflammationsdæmpende.
  • Spis masser af gurkemeje eller tag et tilskud. Gurkemeje er antiinflammatorisk og ny forskning viser, at den kan øge væksten af nye hjerneceller.

Hos nogle patienter kan der være behov for mere end dette.

Dr. Perlmutter har også i sin klinik patienter, der får fæcestransplantationer og på den måde hjælper tarmens mikroorganismer tilbage i balance.

På konferencen viste han blandt andet video af en dreng, der efter fæcestransplantationer og øvrige tiltag fik et sprog efter ikke at have kunnet tale i hele sætninger. Et rørende og livsbekræftende eksempel på, at vi er på vej til nye revolutionerende måder at se neurologiske sygdomme og deres behandling på.

1 kommentar

  • Inge Knudsen siger:

    Kan nevne at intoleranse gir høy ubalanse i kroppen som igjen utløser lockfoot – en lånsing i mellomrotsknoklene i foten – og som igjen gir store skjevheter i skjelettet og deretter slitasje i muskel- og skjelettet mm.

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *