Du er hvad du drikker

Livsstilssygdomme skyldes lige så meget det vi drikker – eller ikke drikker – som det vi spiser.

Vi har vænnet os til, at det vi spiser, påvirker vores helbred. Men uanset om vores største helbredsbekymring er rådnende tænder, knogleskørhed, hjerteproblemer, slagtilfælde, demens, kræft eller fedme, burde vi i lige så høj grad rette blikket mod det, vi indtager i væskeform. Både kalorieindtaget og risikoen for skadevirkninger fra drikkevarer skal vi tage dybt alvorligt, skriver New York Times på baggrund af en gennemgang af 146 publicerede videnskabelige rapporter, som et ekspertpanel har trawlet igennem. Omkring 21 procent af amerikanernes samlede kalorieindtag kommer fra drikkevarer, primært fra kolde sødede drikke som sodavand, juice og saftevand. Dertil kommer et hastigt voksende forbrug af søde varme drikke, der ligesom kolde drikke serveres i stadig større glas og dermed bidrager til den fedmeepidemi, der har medført en række følgesygdomme. Og udviklingen over-there har det jo med at krydse Atlanten og ramme Europa med nogle måneder eller års forsinkelse. Nylig fik vi fx anledning til at glæde os til en extra large mocha med flødeskum fra den kommende Starbucks-butik i lufthavnen. Kalorieindholdet tør man knap tænke på, og problemet med at indtage sine kalorier fra drikkevarer er, at det giver en meget ringe mæthedsfornemmelse. Mens mange har en naturlig appetitregulering på fast føde, så er det ifølge The American Journal of Clinical Nutrition de færreste mennesker, der naturligt kan kompensere for de kalorier, de indtager som væske. En stor sodavand før middagsmaden får os derfor ikke til at spise mindre, sådan som chokolade, is eller andre usunde mellemmåltider kan gøre det. Derfor er smoothie-bølgen ikke entydigt sund, for ganske vist er smoothies lavet af sunde sager som frugt og grøntsager, men de mætter ikke på samme måde som den ikke-blendede version af råvarerne. Et andet stort helbredsproblem i dag er det store forbrug af kulsyreholdige og andre sure drikke som iste, skriver New York Times. Det slider på tændernes emalje at ligge i syrebad hele dagen, og syren kan desuden forhindre kroppens optagelse af kalk til knoglerne. Alkohol har ganske vist en påvist gavnlig effekt på enkelte punkter og i små mængder, men alt i alt vender de amerikanske eksperter tommelfingeren nedad for alkohol, når man ser på den samlede effekt. Blandt andet er der risikoen for fosterskader og en negativ indvirken på brystkræft, som formentlig skyldes at alkohol forstyrrer optagelsen af B-vitaminet folinsyre. Det eneste lyspunkt i al elendigheden kommer faktisk fra en drikkevare, som vi er vant til at betragte med stor mistro, nemlig kaffe – plus te, chokolade, cola og andre koffeinholdige drikke. Koffein i moderate mængder fremhæves for sin gavnlige effekt på en lang række sygdomme og livsstilslidelser, herunder diabetes, tyktarmskræft, Parkinsons, forhøjet blodtryk og Alzheimer. Gravide amerikanske kvinder frarådes dog at drikke for meget kaffe, så den eneste helt risikofrie og sundhedsfremmende drikkevare er – ikke uventet – det rene vand. Kilde: Berlingske