Nyheder

Du har droppet kødet, men hvad betyder det for din sundhed?

Foto: Adobe Stock
9. december 2019

Mange, særligt i den yngre del af befolkningen, vælger i disse år at leve plantebaseret. Men husker du at tænke over, hvad den nye kost gør ved din krop?

Det er tydeligt at se, at interessen for plantebaseret kost og livsstil stiger. Langt de fleste restauranter har veganske- eller vegetarretter på menukortet, og man kan få madkasser fra Årstiderne eller Simple Feast, som imødekommer den nye efterspørgsel.

Der kan være mange grunde til en kostomlægning. Måske bryder man sig ikke om kød. Måske handler det om dyrenes tarv. Måske vil man gøre noget godt for klimaet. Måske føler man, at kroppen har det bedst på en plantebaseret diæt.

Er årsagen den sidste – altså et sundheds- og helsestandpunkt – vil man sandsynligvis være tilbøjelig til at have undersøgt, hvad man skal være opmærksom på i forhold til kroppens behov, når man skærer de animalske produkter fra. Anderledes kan det være for dem, der agerer ud fra omtanke for dyrene eller klimaet.

[relateredehistorier]

Og lad os slå det fast: Man kan sagtens leve uden kød og animalske produkter. Og man kan sagtens leve sundt. Når det så er sagt, så er der nogle vitaminer og næringsstoffer, som gennem kosten primært kommer fra animalske varer – kød, ost, æg, mælk. Derfor er man nødt til at være opmærksom på, om den nye diæt dækker kroppens behov.

Det er ikke farligt at leve plantebaseret

Det er langt fra kun vegetarer og veganere, der kan have udfordringer med at få al den nødvendige næring gennem kosten. En ensidig kost, hurtig mad og næringsfattige råvarer er også en sundhedsudfordring, som mange kæmper med i en travl hverdag.

På nogle områder er plantespiserne nok dækket bedre ind end andre, fordi de i hvert fald får rigeligt med frugt og grøntsager, som det ellers kan halte med, når aftensmaden skal bikses sammen i en fart.

Men det er klart, at når man skærer madgrupper ud af sin kost, er der nogle andre hensyn, man kan være nødt til at tage. Både hvis man ”kun” har skåret kødet fra, og hvis man er valgt at gå hele vejen.

I mange år har vi hørt om, at det er svært at få protein nok, når man ikke får kød. Det er dog en sandhed med modifikationer. Der er mange måder at få protein gennem kosten, som ikke involvere kylling eller oksesteg. Sværere kan det være, når det kommer til visse vitaminer og mineraler.

Et eksempel på det er B12-vitaminet.

Kosttilskud kan afhjælpe mangler

Spiser man kød og mejeriprodukter får man sandsynligvis dækket sit behov for vitaminet gennem kosten – såfremt ens krop kan optage det. Spiser man ikke disse ting, risikerer man at komme i underskud. B12 er vigtigt for at kroppen fungerer, og mangel kan lede til blodmangel, nerveskader og sågar psykisk sygdom.

Symptomerne på B12-mangel kan være træthed, hjertebanken, åndenød, forringet smagssans og nedsat eller ændret følesans. Man vil dog ikke opleve symptomer i starten, og derfor er det en rigtig god ide at være på forkant med det potentielle problem. Særligt da der kan opstå uoprettelige nerveskader, hvis ikke der sættes ind i tide. Det er heldigvis ikke svært at undgå B12-mangel – heller ikke hvis man er veganer eller vegetar.

Der findes nemlig en række veganske kosttilskud, der så rigeligt kan dække kroppens behov.

Et andet tidspunkt, det er vigtigt at være særligt opmærksom på sin krops behov er under graviditet.

Pas på dig selv og dit barn

Når man tænker på at blive gravid, er gravid eller ammer, er det ikke kun en selv, der er afhængig af ens krop. Det er det lille nye liv også.  Derfor er det særlig vigtigt, at de fornødne byggeklodser er til stede.

Myndighederne anbefaler, at gravide tager tilskud af folsyre, D-vitamin, jern og kalk. Sidstnævnte er vigtigst for dem, som ikke spiser mælkeprodukter.

Både kalk, jern og D-vitamin kan indtages gennem kosten, selvom det uanset hvad er en god ide at dække sig ind med tilskud under graviditeten. Kalk kan som nævnt fås fra mælkeprodukter, D-vitamin fra fed fisk og jern fra kød, fisk, indmad og nogle planteprodukter som korn og bælgfrugter.

Så er man plantebaseret er der altså særlig grundt til at være opmærksom på, om kroppens behov er tilstrækkeligt dækket. Igen kan man gå efter kosttilskuddene. Det kan eksempelvis være i form af  Prenatal Multivitamin. Tilskuddet indeholder både folsyre og en lang række vitaminer og mineraler – herunder de anbefalede.

Det er lavet af Terranova, som specialiserer sig i veganske produkter.

Sikrer god optagelighed

Prenatal Multivitamin er målrettet gravide. Men nogle af indholdsstofferne kan det også være gavnligt for ikke-gravide at tage – særligt hvis man ikke spiser animalsk. Her kan man i stedet gå efter enkeltprodukter som Terranovas D-vitamin, der er udvundet af planter.

Alle tilskuddene indeholder ud over det pågældende vitamin eller mineral en række frysetørrede superfoods, som er med til at sikre god optagelighed.

Flere vælger i større eller mindre grad at skære kød og animalske produkter ud af deres hverdag. Og det er smukt, at man tager stilling til og ansvar for sin kost og livsstil, man skal bare huske også at tage ansvar for sin sundhed.

Det er ikke farligt at leve plantebaseret – særligt ikke hvis man er opmærksom på, hvor kosten ikke foreslår og griber efter hjælp andre steder fra.

Forrige artikelOp imod 40 procent af danske kvinder performer ikke så godt, som de kunne

Næste artikelGo Grøn: Coop vil hjælpe kunder med at handle klimavenligt