Nyheder

Du kan godt!

3. juli 2006

Ifølge forskere, kan du lige så meget som Figo og Zidane. Det er nemlig ikke gener, der afgør om du kan blive god til noget – men øvelsestimerne.

Der er nogle sammenfald mellem forældres intelligenskvotient (IQ) og børns IQ, men det er ikke altid afgørende, da intelligens kan udvikles og højnes. I en ny bog ”Cambridge Handbook of Expertise and Expert Performance” skriver forskeren Anders Ericsson, at de talenter som fx fodboldspillerne i disse dage viser, ikke er medfødte genetiske evner eller en høj IQ, men snarere, at de har øvet sig mere end alle andre. Derfor kan alle, selv jeg, lære at håndtere en boldt. Men forvent ikke at se mig til næste turnering, da Ericsson, ifølge Berlingske, understreger, at det er meget sandsynligt, at evnen til at bevare koncentrationen om træningen og målrettetheden der skal til for at blive topprofessionel kan ligge i generne. Kilde: Berlingske

Forrige artikelHusk pillerne

Næste artikelSukker: hvad det kan gøre mod dig