Mad

Du opbevarer dine grøntsager og frugt forkert – her er de rette metoder

Har du lagt mærke til, at nogle af de smagfulde madvarer hurtigt bliver dårlige? Det viser sig, at vi måske opbevarer dem på den forkerte måde.

Foto: Shutterstock.com
16. januar 2025

Nogle er lækre til morgenmaden, eller som formiddagssnack, andre er perfekte i salaten eller gryderetten.

Men det er så frustrerende at finde de frugter og grøntsager, du har planlagt til dagens madplaner i en tilstand, hvor de ikke skal spises, fordi de er blevet dårlige.

Derfor har vi samlet nogle gode tips til, hvordan du bedst opbevarer tre typer frugt og grøntsager.

Gulerødder

De orangefarvede sprøde grøntsager er sunde og lækre i forskellige salater, madretter og som et mættende mellemmåltid.

En god måde at opbevare dem på er koldt, tørt og mørkt.

Her er rådet, at de kan opbevares i avispapir udendørs, hvis de kan ligge tørt og koldt.

Et andet råd er at placere dem i vand i køleskabet.

Fyld en skål eller kande med låg og put dine gulerødder i. I begge tilfælde vil de kunne holde sig i ca. to uger.

De kan også opbevares i fryseren i op til et helt år, hvis du gør det rigtigt.

Det kræver, at du skræller og skærer dem i stykker og efterfølgende blanchere dem et par minutter i kogende vand.

For ellers optager de vand, når de fryses, og det er ikke altid velfungerende i de retter, hvor de skal bruges.

LÆS OGSÅ: 5 tips til at fyre op under grøntsagerne

Tomater

I botanisk forstand er tomater faktisk en frugt, men det er mere normalt at se dem som en grøntsag.

Lige meget hvad, så er de lækrest, når de er opbevaret korrekt, og hvordan gør man det? 

Hvis de opbevares korrekt, kan de holde sig op til ti dage.

En korrekt måde at gøre det på er at opbevare dem koldt og tørt, her er køleskabet et oplagt valg.

Men du må ikke skylle dem, inden du opbevarer dem på køl, for det fremmer fordærvelsesprocessen. Skyl dem i stedet lige inden brug.

Bananer

Bananer har mange gode vitaminer, og de er et sundt mellemmåltid, men de kan være svære at holde gode og friske.

Men til det findes der et simpelt råd; Pak stænglen ind i husholdningsfilm.

Det forhindrer udledningen af en type gas, der fremmer modningsprocessen.

Hvis du ikke får opbevaret dem korrekt, er det ikke, det værste der kan ske, for brune bananer er virkelig gode i banankage.

Artiklen er baseret på informationer fra Welltica og Pensionist.

LÆS OGSÅ: 6 tips til mindre madspild 

Forrige artikelSpis dig fri for stress: 5 fødevarer, der løfter dit humør

Næste artikelHvornår udgør din hovedpude en sundhedsrisiko?