Der er så meget at sige om dufte og lugte – et emne der vel er lige så gammelt, som da designet af levende organismer satte næser over munden, for at det kunne hjælpe med at undgå at spise fordærvet føde, til at opsnuse bytte eller fare på færde.
Man kan faktisk fremkalde dufte i sin erindring ved tankens kraft. Prøv at tænke på duften af brunkager og vaniljekranse …
Olfaktorisk – ordet beskriver noget, der omfattes af vores lugtesans. Som menneske kan vi sanse mange tusind lugte/dufte. Der findes dyr, som er endnu mere afhængige af og dygtige til at skelne dufte, ligesom det kun er brøkdele af ting, vi mennesker kan sanse med med vores syn i forhold til, hvad mange dyr er i stand til. En fascinerende tanke, der giver ydmyghed overfor alt det, vi endnu hverken ved, kan måle eller sanse.
Olfaktorisk – i næsen sidder receptorer, der opfatter partikler i luften. Ofte ganske små og “usynlige”. Disse dufte vandrer direkte ind i det limbiske system i hjernen, der også omfatter hippocampus og amygdala. Det er netop den del af hjernen, der er involveret i følelser og emotioner. Ligesom med f.eks. lyd kan vi ikke selv vælge, om vi vil dufte eller høre … det er uden filter.
Fra opfattelsen i næsens receptorer vandrer det og påvirker vores følecenter. Ad den vej bliver vi påvirket positivt eller negativt. Det sker helt af sig selv, når vi færdes rundt og bliver draget af kaffebarens aroma og måske kodet til en erindring om, at det betyder pause, hvile, hygge… Eller man kan anvende duft målrettet i aromaterapi for at stimulere os i en helende retning fysisk og psykisk.
Duft handler også om at kunne nyde, sanse, balancere og hvile. I nogle kulturer som f.eks. den franske er der lagt stor vægt på dufte, mens æteriske olier og aromaterapi har været kendt tilbage til det gamle Grækenland, hvor Hippokrates nævnte deres fordele. Faktisk er æteriske olier og dufte nævnt tilbage i år 4500 før Kristi fødsel, hvor egypterne bevidst anvendte dufte og brugte parfumerede olier. I den gamle indiske lægevidenskab ayurveda blandede og anvendte man planteekstrakter og æteriske olier.
En ting er, at noget kan dufte skønt eller lugte grimt i den enkeltes næse. Kort beskrevet kan aromaterapi bruges til at understøtte din sundhed og dit velbefindende med de æteriske olier. En mild metode med naturlige olier fra aromatiske planter, blomster, blade, træer og græsarter, kogler, harpiks, skallen fra citrusfrugter mm. Både til mindre hverdagsproblematikker og til generelt velvære kan plante power anvendes i form at de sofistikerede dufte, som naturen selv så smart har kreeret. Olierne menes at have den funktion for planterne, at de hjælper med bestøvning, sikrer planternes overlevelse og også forebygger angreb fra insekter og planteædende dyr.
Aromaterapi kan anvendes for at understøtte en indre stemning, der er med til at bringe resten af organismen i balance. Fire klassiske eksempler er duften af citrus, rosmarin, rose og lavendel.
Citrus og rosmarin kvikker hele systemet op, og når systemet liver op, sætter det også gang i kredsløb, som sender næringsstoffer bedre rundt i kroppen. Også til huden. Æteriske olier fra ikke mindst fyrretræer, som vi kender det fra skovture, er helt utroligt velværegivende.
Rose harmoniserer og bringer balance til hele systemet. Det giver også velvære, og for hudens vedkommende er indre velvære understøttende for hudens balance.
Lavendel, lavendel …Bevares, man kan føle, man har fået en overdosis lavendel. Hvis det ikke var noget, man selv havde ønsket, forbinder vi evt. duften med en mere negativ følelse. Men oftest er lavendel for mange bare det skønneste, mest afslappende og beroligende.
I duftlamper til rummet eller som sprays, som enkeltolier eller i blandede blends. De kan bruges i diffusers til stuerne eller sættes til usb-stik i computeren eller bilen. De kan bruges til at skræmme møl og myg væk uden også at skræmme mennesker væk. Hvis æteriske olier skal på huden, skal de blandes op i andre olier eller cremer, da de er koncentrater og kan være meget skrappe for huden.
Æteriske olier anvendes ofte til at skabe stemning eller særlig duft til cremer og olier, så man ud over den ydre pleje får den aromaterapeutiske. Eller bare en dejlig oplevelse, hvis man kan lide dufte.
Æteriske olier er flygtige, så man behøver ikke være bange for, at en ægte stærk, opkvikkende citrusduft bliver dominerende på kroppen hele dagen. Den klinger af. Men ikke mindst om morgenen kan man nyde den særligt opkvikkende duft.
I cremer, mists, tonics og olier, hvor dufte også benyttes for deres virkning på huden – beroligende, bakteriehæmmende, ophelende osv. Derudover bliver de brugt til rumduft for stemning, i madlavning, konfekt, bolsjer osv. (tænk på bergamot, der giver “Kongen af Danmark” bolsjesmag).
Aroma bliver brugt i rengøring – for dejlig duft, desinfektion og for bakteriehæmmende effekt. De bruges til at kreere duft i rum, hvor du kan føle dig opløftet, glad, opkvikket, harmonisk, i balance eller beroliget og groundet.
Læs også: Udbredte misforståelser om æteriske olier
Hos nogle producenter af æteriske olier er økologi og bæredygtighed en integreret del helt fra start. Og det er faktisk muligt at besøge begge steder.
Både hos Primavera i det sydlige Tyskland og hos Florame i Sydfrankrig kan man besøge haverne, deltage i workshops, komme med på rundture og blive klogere på blomster, planter og olier eller bare nyde de smukke omgivelser.
Hvis man alligevel er i det sydtyske og synes, det er spændende, kan man også besøge Weleda i Schwäbish Gmund eller Dr. Hauschka i Bad Boll for at se dele af de smukke haver, hvor gartnerne passer og plejer planterne med omhu, omtanke og forstand på de organiske sammenhænge, der gør planterne mest vitale. Begge anvender bevidst æteriske olier fra planter til at understøtte vores velvære. De understøtter vores huds balance, udstråling, skønhed og sundhed i deres hudplejeserier.
Primaveras blev grundlagt for over 30 år siden, og deres vision og mission har fra start været deres totale dedikation til ansvarligt at udvikle og producere bæredygtigt samt på etisk vis kultivere den højeste kvalitet af naturlige produkter. Det kan virkelig anbefales at kigge dybere ind i det univers, Primavera kan tilbyde. Ikke mindst de aromaterapeutiske dufte og produkter til almindelig hverdagsbrug til hudpleje, til rumduft, til madlavning, rengøring mm. Men også hele den måde, man kan vælge at påvirke etisk handel og bæredygtighed til vores alles gevinst – inkl. planeten vi bor på.
F.eks. har Primavera ved siden af det store udvalg af æteriske olier også nogle helt fabelagtige rumsprays, som kan understøtte stemningen i et rum, men også bare bruges til at gøre det længe lukkede sommerhus eller kolonihavehus velduftende og behageligt at være i igen.
Hos Florame, der også har eksisteret i næsten 30 år i Provence, anvender de også økologiske og bæredygtige æteriske olier.
Florame har også nogle fantastiske dufte til mænd, både i hudpleje, deodoranter, vask og parfumer. De spænder fra det lette over det friske til det let krydrede – de skal duftes. Florame har også rumsprays og sprays, som mange bruger til at desinficere f.eks. yogamåtter med. De har et stort sortiment af æteriske olier, som man virkelig kan nørde igennem med. F.eks. Nard, der er meget anvendt i den ayurvediske aromaterapi og er kendt som harmoniserede. Eller Cajeput, som i Malaysia er anvendt meget for sine desinficerende og beroligende egenskaber. Der er virkelig mange flere.
Urtegården er stadig et virkelig spændende sted at søge information, opskrifter og æteriske olier til alle de ovennævnte formål. De er ofte at finde ude i butikkerne, og ellers på Djursland og på nettet. Her findes også opskrifterne.
Pacifica roll-on perfumes er lavet med æteriske olier og naturlige dufte blandet i økologisk alkohol produceret på korn. Pacifica er parfume til kvinder, der fås som roll-on og spray. Den blanke stålkugle doserer parfumen perfekt, når den ruller henover huden og efterlader de skønne dufte. Sprayflaskerne er dekoreret i vintage stil.
Nyheder i form af det danske, rene parfumemærke ÆRLIG er meget værd at undersøge nærmere, samt det franske FiiLiT, der har Eau de Parfums som Amazonia, Madagascar, Provence, Cuba, Polynésie mfl. – dufte der hylder de områder, de har navn fra, og indfanger dem i dufte.
Vi er sikkert nogle, der har set ret så mange reklamer for dufte til mænd. Om det så er parfumer eller deodoranter. Ret cool dudes, ofte skuespillere, er brugt som reklamemodeller. Jeg tror, hverken dudes eller dudettes er helt klar over, at en del af de dufte hverken er sunde for krop eller miljø.
Er det for at dufte dejligt, behageligt, tiltrækkende eller bare ikke grimt? Jeg er blevet fortalt, at nogle mennesker, når de skal holde oplæg eller foredrag, pludselig begynder at svede mere end vanligt, især til at starte med. Hvis man har et overskud af syre i kroppen, forsøger kroppen at komme af med det først. Som oplægsholder er der højst sandsynligt ikke andre end en selv, der bemærker sveden, men det kan virke forstyrrende på det, man har gang i. Derfor kan det i sig selv gøre en forskel at føle sig frisk eller velduftende med en dejlig deodorant eller en parfume.
Nogle dufte er gået for at være særligt til mænd og andre til kvinder. Men der findes en del, som begge er draget af. Det er både de meget friske citrusnoter og i den boldgade, eller de mere “earthy” som f.eks. sandeltræ.
Florame har herreparfumer af forskellig slags. Flaskerne er lidt store, men de, der prøver dem, bliver meget glade for duftene.
Det er også nogle gange sådan, at et kærestepar køber parfumer sammen. Ikke samme duft, men det er jo ikke er helt ligegyldigt, om den, man er tæt på, synes man dufter dejligt. Og i hvert fald ikke frastødende. Men hvad der kan virke dragende på nogle, kan virke frastødende på andre.
Spændende bæredygtige dufte til uni og til mænd er bl.a. MAROMA Men parfumerne. De er lavet i Auroville i Indien. I Danmark er det Human Balance, der har disse populære dufte. Maroma Men er universelle og sanselige. Små krukker, hvor meget få dråber på håndled eller hals vil vare hele dagen. Der er 3 dufte: Blanding af Lavendel og Ceder, Citrus og Frankincense (Olibanum Citrus) og Tonka Vetiver. Veganske og lavet uden grumme dyreforsøg, som det gælder alle i denne artikel. Maroma har også røgelse og meget andet spændende.
Auroville ligger i hjertet af Inden og er en by, der er skabt af visionære mennesker med ønsket om et levende laboratorium med en tradition, der fokuserer på naturen. I foråret 1979 blev der skabt en serie af produkter, i dag kendt som Encens d’Auroville, med naturlige dufte, der giver en følelse af skønhed, renser luften og spreder en vibration af fred og harmoni, velvære og balance.
Hvis man indimellem er overvældet af aktuelle nyheder, kan det måske hjælpe at minde sig selv om, at det larmer mere, når et træ vælter i skoven, end når tusind spirer gror. Masser af mennesker arbejder på at være en del af løsningerne frem for en del af problemet – så løft blikket og lad dig inspirere ved oplevelsen af, at man ikke er alene om det ønske og det arbejde.
Læs også: Skønhedsprodukter – Fup eller fakta?
Kender I ikke det, at én går hen og dufter til en olie eller creme med duft i og synes, det dufter helt fantastisk, mens en anden synes, det dufter helt forfærdeligt og en tredje at det ikke dufter sådan særligt? På samme måde de såkaldte duftfrie, hvor selve de duftfrie ingredienser faktisk kan have deres egen “duft”, selvom de ikke er karakteriseret sådan og går for at være parfume- og duftfri. Nogle gange er dufte fjernet gennem opvarmning – såkaldt “deodorisering” – men ved den proces kan man samtidig miste nogle af de gode egenskaber. Man kan også vælge olier, hvor nogle planteolier i sig selv er duftfrie eller næsten. Man skal være opmærksom på, at det er bedst ikke at opbevare olier varmt eller i direkte sollys. Ellers kommer man hurtigt til at dufte den harske duft, som er virkelig svær – heldigvis – at tage fejl af. For det er nemlig smart, at vi kan lugte, hvis olien er harsk. Så er den nemlig dårlig for vores hud eller, hvis det var spiseolie, dårlig for vores sundhed.
Atter er jeg nødt til at fremhæve, at der fra mit perspektiv ikke er én sandhed, én måde at gøre det på. Dufte. Hvordan man udvinder, producerer, dufte og parfumer med helhedsbevidsthed. At der er tænkt i planterne, bæredygtig høst og ikke overhøstning, bæredygtig produktion, løn og salg og brug med omtanke.
Mange er slet ikke til dufte og ville aldrig bruge en parfume. Nogle vil anvende dufte sparsomt i deres body olier, lotions eller cremer. Andre holder meget af dufte og anvender dem måske endda bevidst. For den skønne dufts skyld alene eller i aromaterapi-øjemed.
Læs også: Rene og milde plejeprodukter til store og små med sart hud
Det kan virkelig anbefales at studere bredt, og der findes utroligt meget visdom om emnet derude både til hobbyplan eller mere målrettet terapeutisk brug.
HVAD ER FORSKELLEN PÅ top-, mellem- og bundnoter?
Når man vil identificere en æterisk olie som top-, mellem- eller bundnote, er det baseret på såvel en subjektiv vurdering som et gennemsyn af de bestanddele, den æteriske olie består af. De dufte, der vurderes som bundnoter, er de der har tendens til at fordampe langsomst. Topnoten fordamper hurtigst, og ofte mødes du af topnoten først. Mellemnoten bliver ofte kaldt hjertet af en duft.
Forskellen er simpelthen koncentrationen af olier i duften. Eau de Toilette har en lavere koncentration af olier i duften end Eau de Parfum. Det betyder at Eau de Parfum dufter kraftigere. Ren parfume har den allerhøjeste koncentration og duft. Der findes også Eau de Cologne, som har den laveste koncentration og duft.
Som med mange andre ting vedrørende æteriske olier og deres anvendelsesmuligheder, opskrifter, idéer og forklaringer, er Urtegården www.urtegaarden.dk virkelig et besøg værd. Også hvis der er tvivlsspørgsmål omkring brug og anvendelse. Æteriske olier udvindes med forskellige metoder, alt efter hvilken olie det gælder. F.eks. er presning bedst til citrusfrugter, destillering bruges til alle plantematerialer og er særligt egnet til de olier, der findes i blade, blomster, grene, harpiks og kviste. Ekstraktion bruges især i de plantetyper, der ikke indeholder særligt meget olie, f.eks. orangeblomst, jasmin og rose. Der går f.eks. 600 kg rosenblade til 1 dl æterisk rosenolie – derfor den høje pris for de ægte æteriske olier af roser, jasmin og orangeblomster.
Resultatet af den mere omfattende presning og destillation af f.eks. roser, hvor der er flere trin fra plante til den færdige olie, kaldes et absolue.
Ved destillering til udvinding af æterisker olier, som er den mest anvendte metode, sendes vanddamp gennem plantematerialet. Varmen frigør den æteriske olie fra planterne og føres med dampen over i et nedkølingssystem. Der kondenseres dampen og adskilles så i vand – det er hydrolatet – og i æterisk olie.