Demens kan være forbundet med en følelse af usikkerhed og utryghed. Det er både frustrerende og udmattende for den ramte, som oplever at miste forbindelsen til både krop og sind, og for de pårørende og plejere, der omgiver personen. Men et pilotprojekt fra Aarhus kommune viser, at man med simple hjælpemidler kan skabe en mere rolig hverdag for mennesker med demens.
Det er ikke til at sige med sikkerhed, hvor mange danskere, som lider af en demenssygdom. Tal fra Nationalt Videnscenter for Demens viser, at der i 2015 var 36.000 personer over 65 år, som var registreret med en demensdiagnose, men det er formentlig langtfra et fyldestgørende tal. Internationale befolkningsundersøgelser anslår nemlig, at tallet ligger på cirka 89.000. De fleste ramte er kvinder.
Og til hver og en af disse kvinder – og mænd – er der pårørende og for nogen også plejepersonale. Mennesker, som enten professionelt eller ud af kærlighed prøver at gøre livet så godt for de demensramte som muligt. Men det kan være udfordrende. Både fordi det kan være hårdt at se et menneske, man elsker, langsomt forsvinde, og fordi sygdommen ud over at fjerne hukommelse og minder også skaber en masse utryghed, som kan udmønte sig til vrede, frustrationer og nogle gange endda vold eller trusler om vold.
For nogle typer af demensdiagnoser findes der medicin, men det er langt fra dem alle. Betyder det så, at der ikke er måder at hjælpe på? Nej, det gør det faktisk ikke. Der er i de senere år kommet fokus på alternative løsninger til at gøre livet med demens mere trygt og mindske følelsen af frygt, og faktisk kan svaret være så simpelt som en kugledyne.
I Aarhus kommune søsatte man i 2015 et pilotprojekt for at undersøge virkningen af forskellige former for velfærdsteknologi på dementramte. Det gjorde man på to plejehjem, hvor man fulgte beboerne i en periode på 30 dage, hvor man indsamlede både kvantitativ og kvalitativ data før og efter brug af teknologien.
Man afprøvede to forskellige pakker. En aktivitetspakke og en beroligende pakke. De tiltag, der var med til at skabe ro, gav størst udbytte for både borgerne med demens og plejepersonalet. Det var blandt andet en kugledyne og kuglevest fra Protac. Og det er egentlig ikke så mærkeligt, at netop tiltag som disse, har stor gavn for ældre med demens. De udnytter nemlig kroppens eget beroligende system ved at påvirke nærsanserne.
Nærsanserne er de sanser, der tilsammen danner vores kropsbillede. Man kan sige, at de mest kendte sanser– syn, lugt, smag og lyd – handler om, hvad der sker uden for kroppen og skaber vores verdensbillede. De andre sanser handler om, hvad der sker inden i kroppen, og hvis de bliver forstyrret eller understimuleret, som det ofte er tilfældet for mennesker med demens, så bliver man rastløs og urolig.
Når en kugledyne eller –vest kan afhjælpe den følelse, er det fordi hjernen ikke skelner imellem om den sans, som bliver understimuleret, nemlig muskel-led-sansen, bliver stimuleret aktivt gennem bevægelse eller passivt som ved massage eller tryg i muskulaturen.
I løbet af de 30 dage, som projektet strakte sig over, skete der et drastisk fald i registreringer og en reduktion af fysisk og psykisk uro på 23 procent udelukkende ved brug af værktøjer fra rolighedspakken. De nye hjælpemidler betød også, at der var færre konflikter, færre søgte mod døren, og der var betydeligt mere ro om natten.
Risikoen for vold blev nedsat med 29 procent, og trusler om vold faldt med 40 procent på det ene af de to plejehjem.
De positive resultater betyder, at fem beroligende teknologier implementeres, eller er blevet implementeret, på plejehjem i kommunen. Ud over de to kugleprodukter drejer det sig om glasfiberdyr, sovende dyr og gyngestole
Der findes mange forskellige sygdomme, som kan give demens, og når man er blevet ramt, kan der også være stor forskel på, hvor hurtigt den udvikler sig, og hvad den bringer med sig af følgeproblemer, ligesom der er forskel på, om man kan få medicinsk hjælp afhængigt af hvilken sygdom, der er årsag til demensen.
Men uanset hvad, der ligger bag, og hvor hurtigt den skrider frem, er målet at give den ramte og de nære omkring så mange gode dage, måneder eller år som muligt. En måde at gøre det, er at skabe trygge rammer – både i og uden for kroppen.
Forrige artikelBæredygtig livsstil behøver ikke være alt eller intet
Næste artikelGo Grøn: Hvordan sænker jeg min klimabelastning i hjemmet?