Dyr honning til hudpleje og mod sår?

Af: Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Min kæreste har købt noget meget dyrt honning. Det hedder Manuka Honning. Hun påstår, at det virker mod hendes forkølelsessår, og at hun kan bruge det som en ansigtsmaske for at få en pænere hud.

De skriver nogle steder på nettet, at det kan bruges mod forkølelsessår.

Jeg tvivler meget på, at honning kan gøre noget godt mod en virusinfektion, og hvad skulle det gavne huden?

Håber du kan kaste lidt lys over sagen, så vi kan få styr på fakta.

Vh kæresten

 


 

Jeg synes, det er fornuftigt med sund skepsis generelt, mens man forbliver åben og nysgerrig overfor mulige gode løsninger – f.eks. uden træls kemi og unødvendige tilsætningsstoffer.

Honning generelt er blevet brugt både indvortes og udvortes “altid” – og er blevet beskrevet helt ned til de tidligste læger i Syrien og Grækenland. Bivoks er stadig meget anvendt i helende læbepomader og som blødgører.

I læbestift og i rigtig mange ansigtscremer og masker bruges honning pga. den plejende og antibakterielle effekt. Kig i INCI-listen (ingredienslisten) på cremer efter Cera Alba som er den latinske betegnelse for honning.

Honning bliver også anvendt til ansigtsmasker, men er ikke nær så stærk som Manuka honning – men til nogle ting er mindre stærk bedre.

Manuka honning er kommet senere til Europa, da det er fra træer, der vokser i New Zealand især og det sydøstlige Australien. Manuka-olie er også ofte anvendt og er i visse tilfælde mere effektivt end Tea Tree olie (andre gange er Tea Tree olie at foretrække).

Manuka honning er noget af det eneste, man f.eks. må komme på et åbent sår, og det anvendes og anbefales også af flere læger og sygeplejersker til netop det. Men ny dansk forskning har faktisk fornylig vist, at dansk honning kan være lige så godt eller ligefrem bedre til formålet – så måske din kæreste kan slippe billigere fremover?

Lige i forhold til forkølelsessår, så er der flere ting, man kan gøre udefra. Det er jo en virus, der er ret genstridig, der ligger inde i kroppen i nervecellerne og så ind imellem popper frem udvortes, når immunforsvaret er lidt nede, f.eks. ved stress, stærk sol m.m.

Flere har glæde af at duppe med ren Echinaforce fra en vatpind på forkølelsessåret. Andre burger f.eks. Spirulina HS creme (hvor spiralin fra spirulinaen har vist sig rigtig effektiv mod virus).

Håber du kan bruge dette til noget – om ikke andet som et ekstra perspektiv.

Bedste hilsner

Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

1 kommentar

  • Bente siger:

    Jeg har med held brugt melissa læbepomade

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *