Nyheder

Dyrere røg lig med mindre druk

2. oktober 2013

Højere tobakspriser har tilsyneladende en positiv bivirkning: Når der ryges mindre, drikkes der også mindre. Det viser et forskningsprojekt fra USA.

Rygere drikker mere end ikke-rygere. Det er uklart, hvor den præcise årsag findes, og måske er det den gamle historie om hønen og ægget om igen. For måske er det bare mennesker, der drikker mere end gennemsnittet, der også oftere bliver rygere. Eller måske hænger det sammen med, at nikotinen dæmper alkoholens virkning, så rygerne har tendens til at drikke mere. Det sidste har forskere tidligere forsøgt at påvise. Endelig er der muligheden, at det sociale aspekt ved rygning ofte kan føre til en udvidelse af det sociale ved fælles alkoholindtag.

Dyrere tobak får rygerne til at drikke mindre

Men uanset årsagen lader det til, at rygere drikker mindre, når de ryger mindre. Faktisk viser undersøgelsen, at en hævelse af tobakspriserne kan reducere alkoholforbruget med 22 pct.

Forskere fra Yale University, Stanford University og Rockwell Park Cancer Institute spurgte mere end 21.000 amerikanske rygere om deres alkoholvaner i henholdsvis 2002 og 2005. Halvdelen af de adspurgte boede i stater, hvor tobaksprisen steg i perioden, mens den anden halvdel boede i stater, hvor tobaksprisen forblev uændret.

20 pct færre drukture

I de stater, hvor tobaksprisen steg, drak rygerne i gennemsnit ti pct mindre, mens antallet af egentlige drukture faldt med 20 pct. Effekten var endnu større blandt de unge rygere. Ikke-rygere drak ikke mindre.

Undersøgelsens resultater er netop offentliggjort i tidsskriftet “Alcoholism: Clinical and Experimental Research”. Du kan finde artiklen her. (opsummering)

Dyrere tobak kan give stor sundhedsmæssig gevinst

Undersøgelsens resultater kunne få politikerne til at overveje beskatningen af tobaksvarer. For nu handler det ikke længere kun om at få færre rygere.

– Det er potentielt en kæmpe sundhedsmæssig gevinst for samfundet, og et godt argument for at sætte priserne op, siger Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed til Videnskab.dk.

Kilde: Politiken.dk

Forrige artikelMange pesticidrester i frugt og grønt

Næste artikelØjets behov