Ebeltoft skal tabe sig tre tons

Tidligere har sundhedscoach Chris MacDonald inspireret og pisket en håndfuld mennesker ad gangen for at hjælpe dem med at droppe de dårlige vaner.

Nu skal vi opleve ham i en hel by!

12 ugers kamp på tv

Det er Ebeltoft, som gennem 12 uger kæmper for at ændre livsstil. Tre ton skal der smides, cigaretterne skal slukkes, og der skal sund mad på tallerkenen og motion ind i hverdagen.

Vi kan følge processen på tv fra på tirsdag, hvor DR 1 har premiere på ’By på skrump’.

Projektet er afsluttet, men for ikke at ødelægge spændingen ved tv-programmerne ønsker Chris MacDonald ikke at røbe, hvor mange ton Ebeltoftborgerne har skilt sig af med. Han vil dog godt afsløre, at vi kan se frem til en festlig finale.

Coach for flere hundrede

»Jeg har været vant til være coach og inspirator for to, tre fire, fem personer. Her taler vi om 700-800. Det er enormt – og aldrig set før. Jeg har altid været opmærksom på, at hvis et menneske skal have succes med at ændre adfærd, spiller omgivelserne og omstændighederne en kolossal rolle«, siger Chris MacDonald, som er en af de eksperter, som har hjulpet byens borgere med viden og inspiration.

»Omgivelserne er især de mennesker, vi har omkring os. Med omstændighederne mener jeg blandt andet, hvor nem adgang vi har til at dyrke motion, og hvor parate vi selv er til at flytte os. Hvor vigtige omgivelserne og omstændighederne er, har dette projekt understreget«.

Tæt på fem superskrumpere

I udsendelserne følger vi fem ’superskrumpere’ særlig tæt. Også for dem har det haft afgørende betydning, at hele byen var i gang med det samme:

»Man får hele tiden opbakning bare ved at løbe ned ad vejen og se andre, der også løber ned ad vejen«.

Var der ikke nogen i byen, som ikke ville være med?

»Selvfølgelig, men vi er flokdyr. Når man ser på vores negle, tænder, evne til at løbe og klatre, er vi et latterligt dyr. Vi er enormt svage, når vi bliver isoleret. Men i flok er vi fantastisk stærke – det stærkeste dyr på Jorden«.

Viljestyrken brugt op

At vi i den grad bliver påvirket af, hvad dem omkring os mener og gør, er vigtigt at holde sig for øje, når det gælder om at forebygge de kroniske livsstilssygdomme, som slår så mange ihjel og hæmmer livskvaliteten hos endnu flere, mener han.

»Problemet er ikke manglende viden; det er så åbenlyst, hvad vi skal gøre. Vi gør det bare ikke. De, der stadig ryger, skal holde op. Vi skal motionere flere gange om ugen – ikke det der med 30 minutters aktivitet hver dag, men virkelig ud at motionere. Vi skal sove lidt mere, og vi skal spise mere frugt og grønt. Det er heller ikke viljestyrke, folk mangler, men den er brugt op, for det er en begrænset ressource. Mange overvægtige klarer job og børn fantastisk, og på de områder bruger de al den viljestyrke, de har«.

Fælles ansvar

Det handler også om at sætte ind på mange fronter, ligesom det er sket i Ebeltoft. Det skal være nemmere at motionere og spise sundt og sværere at vælge de nemme og usunde løsninger, mener han.

»Hvis vi bliver ved med at betragte det som individets ansvar, sker der ikke noget. Selvfølgelig har vi et ansvar. Du kan ikke gå til lægen efter at have levet forkert i 45 år med en forventning om, at han kan klare problemerne for dig. Men generelt er der alt for meget fokus på den enkeltes ansvar«.