Effektiv lindrig af rygsmerter

Jeg har fået Seractiv 300 mg tabletter mod smerter. Det er pauseret, fordi jeg fik blødning i tarmene.

Mit problem er sammenfald i ryggen, som giver svære rygsmerter. Nu får jeg Pamol 500 mg 2 tabletter max. 4 gange om dagen, men det løser ikke mine smerteproblemer.

Findes der et alternativ med samme effekt som Seractiv? 

Venlig hilsen Skorpionen 

 


 

Rygsmerter kan virkelig være invaliderende. Så godt, du forsøger at finde alternativer til at lindre og hjælpe dig på vej.  

Først og fremmest får jeg lyst til at sige, at det er vigtigt at få lavet øvelser, så muskelspændinger ikke forværrer sammenfaldssmerterne fra ryggen. Ligeledes er du nødt til at få opbygget styrke i din ryg.

Jeg håber, at du er tilknyttet en fysioterapeut, så du er blevet vejledt individuelt. Du kan måske supplere med behandling hos en mere holistisk behandler såsom en akupunktør eller osteopat med speciale i smerter.  

Umiddelbart vil mit råd ligeledes være at forsøge med Traumeel dråber sammen med Ledflex i maksimal dosis. Mange har også gavn af at smøre området på ryggen med Traumeel creme samtidig – særligt, hvis det muskulære fylder.

Om det har samme effekt som Seractiv, kan jeg ikke love – og det skal huskes, at naturmedicin ofte virker lidt langsommere.  

God bedring 

Mvh Maria Langbak 

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*