Effektivt mod kræft at booste immunforsvaret

Immunterapi som behandling af kræft har vist sig at have revolutionerende effekter, men faktisk har behandlingen været kendt siden 1800-tallet. Modsat kemoterapi der virker som gift i kroppen, fungerer immunterapi ved at aktivere kroppens eget forsvar mod sygdom.

Der er udført flere behandlinger med immunterapi til patienter med modermærkekræft, som har vist sig at være effektikt.

Danske forskere har lavet forsøg med to generationer af immunterapi-stoffer. For den første generation ser patienternes langtidsoverlevelse efter 5 år ud til at være løftet til ca. 20 procent. For den anden generation er det 30-40 procent og op mod 60 procent ved en kombination af de to.

I stedet for at angribe kroppen med kemoterapi, stimulerer immunterapien immunforsvaret. Flere forskere kalder behandlingen for revolutionerende, men faktisk er immunterapi ikke nyt for videnskaben.

 

Bakterier fjernede kræft i 1800-tallet

Immunterapi til behandling af kræft blev allerede brugt i 1800-tallet. Den amerikanske læge William Coley sprøjtede blandinger af bakterier direkte ind i turmorer og fik dem dermed til at forsvinde.

Dengang vidste man ikke, hvad immunforsvaret var, men idéen med at angribe kræften med bakterier var ikke dum.

Bakterierne effektiviserer kroppens eget forsvar, så det selv kan bekæmpe kræften.

 

Gift mod cellerne

Kemoterapi er fortsat den mest anvendte behandlingsform af kræftsvulster, der ikke kan opereres væk. Men faktisk kaldes kemoterapi også cellegift – med god grund.

Kemo virker ved, at blodet transporterer cellegiften til alle dele af kroppen, så den når ud til alle celler. Når giften når frem til kræftsvulsten, trænger den ind i hver kræftcelle, hvor den hæmmer eller stopper udviklingen af kræftcellerne eller direkte udløser celledød.

Problemet er, at kemo også angriber de raske celler. Det er årsagen til, at kemoterapi kan medføre en lang række bivirkninger som kvalme og opkastninger, træthed, hårtab, smerter, feber, lave blodtal, skade på slimhinder, nerveskader og en mindsket evnen til at få børn.

 

Booster kroppens eget forsvar

Men i stedet for at fylde kroppen med gift, kan den faktisk selv genkende visse kræftceller som farlige og reagere på dem. Desværre er kræftcellerne dygtige til at skjule og beskytte sig mod immunforsvaret.

Ved immunterapi styrker man derfor immunforsvarets egen evne til at genkende og gå i kødet på kræftceller, samtidig med at man svækker kræftcellerne evne til at forsvare sig.

Der kan opstå bivirkninger i form af kraftig influenza. Det skyldes, at kroppen selv arbejder på højtryk for at slå kræften ned. Derfor kan man måske diskutere, om der i stedet er tale om virkninger og ikke bivirkninger.

Ikke uproblematisk

Immunforsvaret har en uhyggelig stor styrke. Blandt forsvarscellerne har vi også nogle, der kan udrydde kroppens egne raske celler. Heldigvis har vi en bremse kaldet PD1, der forhindrer dette.

Men ved immunterapi lettes foden på bremsen, så immunforsvaret bliver mere effektivt. Derfor er den store udfordring at styre behandlingen så præcist som muligt, så immunforsvaret ikke løber løbsk og skader kroppen. Derfor er forskerne fortsat i gang med at udvikle behandlingsformen.

Tidligere i år blev immunterapi også godkendt som behandling af nogle af de mest almindelige former for lungekræft, nyrekræft samt knoglemarvskræft – og flere er på vej.  Desuden er der igangsat kliniske forsøg med mere end 25 forskellige kræftformer.

Kilder: Videnskab.dk, auh.dk, sundhed.dk