En cocktail gør kræftfremkaldende stoffer farligere

Kræftfremkaldende stoffer er omfattet af en sikkerhedsvurdering. Men myndighederne glemmer at tage højde for den såkaldte cocktaileffekt, når stofferne blandes.

Når flere kemiske stoffer blandes, kan den samlede helbredseffekt af stofferne være større, end effekten af de enkelte stoffer lagt sammen. Et og et er ikke nødvendigvis to; det kan sagtens være både tre eller fire.

Den faktor glemmer myndighederne at tage højde for, når de sikkerhedsvurderer kræftfremkaldende stoffer. Dermed kan grænseværdierne være sat alt for højt for en lang række kemiske stoffer.
Forskere fra Roskilde Universitet har undersøgt kombinationseffekten af to pesticider og stoffet akrylamid, som findes i blandt andet bagte kartofler og chips. Hver for sig har stofferne potentielt kræftfremkaldende egenskaber – men studiet viser, at stofferne blandet sammen gør den kræftfremkaldende effekt meget større. I forsøgene har man udsat celler for en kombination af de tre stoffer og undersøgt, hvordan DNA’et inde i cellerne blev beskadiget af cocktailen.

Grænseværdierne skal længere ned

– Vores studie viser, at hvis man ikke tager højde for cocktaileffekten, når man fastsætter grænseværdier for potentielt kræftfremkaldende stoffer, kommer man til at sætte grænseværdien for højt. Cocktaileffekten af potentielt kræftfremkaldende stoffer er så stor, at grænseværdierne skal endnu længere ned, hvis vi vil have den ønskede sikkerhedsmargin for koncentrationen af stofferne, siger Kristian Syberg til videnskab.dk. Syberg er adjunkt ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring på Roskilde Universitet.

Studiet afslører, at blandingen af kræftfremkaldende stoffer laver store skader på DNA’et, selvom koncentrationerne af de enkelte stoffer er så lave, at stofferne hver for sig skulle være harmløse.

– Det er en af de første gange, at nogen viser den her øgede cocktaileffekt for potentielt kræftfremkaldende stoffer. Det viser også, at hvis man ikke tager højde for blandingseffekten, så undervurderer man giftigheden af stofferne ude i miljøet. Det er skræmmende, siger Kristian Syberg til videnskab.dk.

Usikkerheder i sikkerhedsvurderingerne

Risikovurderingen af de enkelte stoffer indeholder en grænseværdi for stoffet i miljøet eller i produkter. Man undersøger, hvor store mængder der skal til, før man kan se en skadelig effekt på mennesker eller dyr på celleniveau, om stofferne kan give kræft, eller om de virker hormonforstyrrende. Ud fra disse forskningsresultater fastsættes nogle grænseværdier.

Det er dog ikke sikkert, at menneske- og dyreceller reagerer på samme måde på de enkelte stoffer hver for sig, eller når stofferne findes i en cocktail af stoffer. Det er derfor, at fastsættelsen af grænseværdien bliver for høj, selvom myndighederne benytter et forsigtighedsprincip.

Kilde: videnskab.dk