Tag et kig rundt på dine kolleger. Hver femte af dem føler sig en del eller meget stresset på grund af deres arbejde. Det viser den hidtil største kortlægning af sundhed herhjemme.
Arbejdet giver hver femte stress, og hvis ikke du har selv har en stresset hverdag, så vil der – statistisk set – være en del af dine kolleger, der har. Næsten 22.000 borgere i region Midtjylland har deltaget i undersøgelsen. Hver femte af dem har i løbet af det seneste år følt sig en del eller meget belastet af deres arbejde.Undersøgelsen viser også klart, at det primært er arbejde og ikke privatlivet, der giver os stress.
Lavtuddannede har mest stress – chefer går friIfølge analysen er det de lavtuddannede, der lider af de alvorligste stressproblemer. Der er en stor overrepræsentation af ufaglærte blandt de mest stressede. Topchefer er derimod ikke i risikogruppen. Kun 7 procent af de chefer, der har mindst 20 medarbejdere under sig, har et højt stressniveau. Undersøgelsen viser, at den forebyggende indsats skal tage udgangspunkt i arbejdspladsen, mener sundhedskonsulent Finn Breinholt Larsen fra Center for Folkesundhed i Region Midtjylland.Samtidig bør man dog have øje for, at stress på arbejdspladsen og i privatlivet ofte spiller sammen.
Kilde: DR
Forrige artikelMindre stress med meditation
Næste artikelTab dig – og du har mindre risiko for at udvikle astma