### BLOG ###>Hvad vi tænker
### BLOG ###>Kostens indflydelse

En farlig glutenfri uden lægeerklæring

26. november 2014

Jeg har stort set levet glutenfrit i over et år nu. Det startede som et forsøg, der gik ud på at se, om det kunne hjælpe min psoriasis, hvilket desværre var minimalt. Men jeg er blevet glad for den glutenfri livsstil, selvom jeg ind i mellem må leve med, at mit valg åbenbart er til offentlig debat!

Min mave har nok aldrig haft det bedre. Jeg føler mig mæt og glad, selvom jeg har tabt et par kilo (hvilket muligvis kan tilskrives, at jeg har måttet takke nej til tonsvis af kage grundet glutenindholdet). Jeg bliver meget sjældent oppustet eller får ‘falske graviditetsbuler’, mavekneb eller andre tegn på fordøjelsesproblemer. Jeg er mere energisk, og humøret er lettere. Kort sagt: Jeg kan mærke, at gluten-fraværet gør noget for mit velvære og min krop.

Jeg møder rigtig mange, der spørger ind til det – om det ikke er besværligt? Hvad jeg gør, når sådan og sådan osv. Jeg fortæller gerne og har haft gode snakke – især med andre, der kender problematikken med allergi, er vegetarer, veganere osv. Her skal man nemlig ikke fremlægge forskning, argumenter for at træffe et valg, der er anderledes eller forsvare sin livsstil.

“Er du blevet testet for glutenallergi?”, er det første andre spørger om. Og jeg er begyndt at krympe mig – for det er åbenbart ikke nok for nogle, at jeg kan mærke, at jeg har det bedre. Jeg er nødt til at have en lægeerklæring i baglommen, hvis de skal tage min glutenfri livsstil alvorligt. De vil gerne fortælle mig, at det er dyrt, besværligt, ikke bevist af forskningen, synd for børn (selvom jeg ikke har tvunget min livsstil ned over hverken børn eller andre mennesker) osv. Eller de har ikke selv nogen problemer med gluten! (hurra for dem …).

Nej, jeg er ikke testet. Kald det dovenskab, kald det mangel på autoritetstro over for læger, kald det, hvad du vil. Jeg behøver ikke en test efter mit eget lille forsøg for at vide, at jeg foretrækker et liv uden store mængder gluten. Jeg behøver ikke et tilskud fra det offentlige, som jeg ellers ville være berettiget til, hvis jeg havde cøliaki eller glutenallergi.

Men jeg sender en venlig tanke til de mennesker, der er testet og erklæret glutenallergikere, og som ganske sikkert skal stå og forsvare sig, bare fordi der er en masse ‘sundhedsfreaks’ som jeg, der springer ud i en glutenfri livsstil uden lægeerklæring.

Vegetarer har kæmpet kampen i mange år. Og de har lov til at sige nej til kød ud fra en overbevisning, der ikke har med lægeerklæringer at gøre. Men de har sikkert også mødt de himmelvendte øjne, de diskussionslystne og andre, der mener, at fravalg af madtyper er et fælles anliggende.

Jeg tager gerne debatten, men undrer mig stadig over, hvorfor andre ser det som et problem, hvad jeg spiser eller ikke spiser?

Jeg har ikke valgt gluten fra for at sige nej til DIN kage. Og jeg har det overraskende fint med et stykke frugt i stedet, når der er dømt kaffe og kagebord. Jeg kræver ingen særbehandling, tager selv mit brød, kage osv. med, hvis jeg er inviteret i byen.

Jeg har grebet mig selv i at bruge undskyldninger som slankekure, eller at jeg lige har spist, fordi jeg faktisk synes, at det er mit personlige valg, som ikke vedrører andre (læs: jeg orker ikke altid de himmelvendte øjne, debatten eller at skulle forklare).

Det kræver et årelangt venskab og stor tryghed fra min side, før jeg ville kommentere på et stort sukkerindtag eller andre uhensigtsmæssige kostvaner hos dem i min omgangskreds. Men hvis vi vælger til eller fra i sundhedens eller overbevisningens tegn, er der dømt fri skydeskive – hvorfor er det sådan?

Jeg vil ikke udelukke, at jeg fortsætter mine kost-forsøg på egen krop. Jeg synes, det er spændende at opleve, hvordan vores næring påvirker både kroppen og sindet. Jeg tager også gerne snakken med alle de interesserede mennesker, der åbent vil høre om andres erfaringer. Men jeg vil forbeholde mig retten til, at det er MIT valg, og at jeg ikke behøver diskuttere det med alle, der har lyst.

PS. Jeg har heldigvis også oplevet mange fantastisk søde mennesker i min glutenfri færd, som bakker op om mit valg og står på hovedet for at tilbyde mig glutenfri alternativer. Som luner mit hjerte, fordi de tænker på mig, når de tilbereder mad.

 

Forrige artikelAlkohol er sundere end mange antager

Næste artikelHalvering af hjerte-dødsfald – fra tanke til virkelighed

Bliv medlem af Naturli+
helt gratis

 

Få tips og hacks til et lykkeligt liv med naturlig sundhed.

Velkommen du er nu tilmeldt Naturli+ klubben.