Krop

En forstørret prostata kan ramme potensen

29. april 2014

En ufarlig tilstand, som rammer halvdelen af alle mænd over 55 år, er en af de mest almindelige årsager til seksuelle problemer for den aldersgruppe. En forstørret prostata kan dog behandles – også naturligt.

Fire gange så mange mænd med en godartet prostataforstørrelse har seksuelle problemer end mænd med en normal størrelse prostata. Det kan være problemer som impotens og besvær med at få udløsning. Det viser fire europæiske undersøgelser, der i alt har haft mere end 10.000 deltagende mænd mellem 55 og 80 år.

En forstørret prostata er et ganske almindeligt fænomen, når mænd bliver ældre, men tilstanden er heldigvis ufarlig for de fleste. Men det gør ikke fænomenet mindre tabubelagt, for en forstørret prostata kan give gener som problemer med vandladningen – såkaldt sjat-tisseri, hvor strålen mister kraft, og man ikke føler, at man bliver helt færdig – og altså også seksuelle problemer. Begge problemer, som de færreste har let ved at tale om.

Det er som regel også en tilstand, der kommer langsomt, så fra at opleve små og momentane svipsere, bliver det efterhånden til hverdagsforseelser, som mange lader stå til med. Op mod 70 pct. af tilfældene af forstørret prostata vurderes at gå ubehandlede rundt.

Rod i hormonerne

Men hvorfor begynder prostatakirtlen at vokse? Faktisk sker det, fordi mænd – ligesom kvinder – med alderen kan opleve, at deres hormonsystem kommer lidt ud af balance.

En ung mand har en prostatakirtel på omkring 20 gram, som ligger placeret rundt om urinrøret som en lille valnød. Med alderen – allerede omkring de 40 år – kan hormonerne begynde at påvirke kirtlen til langsomt at vokse. Med tiden vil kirtlen således begynde at klemme urinrøret mere og mere sammen med de forskellige problemer til følge.

Det er det mandlige kønshormon testosteron, der spiller ind her. Gennem hele livet omdannes testosteron til di-hydro-testosteron (DHT) hos mænd, hvilket er med til at udvikle deres kønsorganer som børn og senere mandlige træk og ansigtsbehåring. Men oppe i alderen kan DHT give bagslag, da for meget af denne testosteron-type får prostatakirtlen til at vokse og hovedhår til at falde af.

Lyst og formåen igen

Det er denne viden om hormonerne, der gør savpalmen til en interessant plante. Den er nemlig rig på fedtsyrer, der hæmmer omdannelsen af testosteron til DHT. Så hvis man har fået konstateret ved sin læge, at ens prostatavækst er godartet, så kan man roligt prøve at hindre denne vækst med et tilskud lavet på savpalme.

En af disse er Prostasan, hvis effekt er klinisk dokumenteret.

I et studie, foretaget af urologer fra Schweiz og London, deltog 82 mænd mellem 40 og 80 år – alle med godartet prostataforstørrelse. Efter otte ugers behandling med en kapsel prostasan dagligt var vandladningsbesvær mere end halveret, og den seksuelle formåen steg med hele 40 pct.

Hele 92 pct. af mændene mente at have fået hjælp af midlet og mærkede ingen bivirkninger.

Sund potens

Udover at naturmidlet ikke ser ud til at give bivirkninger, har et studie af forskere fra Karolinska Institutet, Sverige, Rent-a-lab, Tyskland samt Bioforce AG, Roggwil, Schweiz, også fundet andre heldige virkninger af savpalme-ekstraktet, der er lavet på basis af økologiske bær fra Florida.

Problemerne omkring vandladning og seksuel formåen blev højst sandsynligt bedret af det faktum, at prostatakirtlens forstørrelse blev formindsket. Men forskere har også målt på betændelsestilstande – eller inflammation – i prostata (ofte forløber for celleforandringer og dermed cancer). Tallene indikerer, at et middel som Prostasan kan dæmpe inflammationen og dermed de forhold, der fører til celleforandringer og forstørret prostata.

Sidst, men ikke mindst kunne man konstatere, at der ikke var en negativ påvirkning af de mandlige kønshormoner hos deltagerne, snarere tværtimod.

Som tidligere nævnt kan en forstørret prostata sagtens være godartet og bør ikke i sig selv føre til bekymringer om cancer, men celleforandringerne er første skridt mod udviklingen af mindre godartede forhold. Obduktioner har tidligere vist, at prostatakræft er en ganske almindelig kræftform, når mænd er kommet op i alderen, men det er ofte en kræftform, man dør MED og ikke AF.

Derfor vil gener som vandladningsbesvær og potensproblemer ofte være de største konsekvenser af celleforandringerne i prostata – men derfor behøver man jo ikke lade stå til…

 

Symptomer på en forstørret prostata:

Hyppige vandladninger

Svag stråle

Efterdryp

Natlige vandladninger

Vanskeligheder med at starte vandladningen

Problemer med potensen – rejsningsproblemer og/eller udløsningsproblemer

 

 

Konsekvenser af forstørret prostata

Dårlig nattesøvn på grund af natlige vandladninger

Manglende lyst og glæde ved sexlivet

Psykisk påvirkning af ikke at kunne holde tæt eller ikke kunne gennemføre samleje

 

Forrige artikelFire gode grunde til at spise banan

Næste artikelNødvendigt med gear og gejl?