Mange små dyr gør nytte i haven, selv om vi ikke ser så meget til dem. Den uberørte natur er et forbillede, og der er her, at den økologiske have finder inspiration. Vi har fundet lidt, der er værd at vide om nyttedyr, og hvad der tiltrækker dem.
I naturen omsættes alt – blade, kviste, ja, al organisk materiale. Det er bakterier, svampe, jordmider, bænkebidere, nematoder, regnorme mm, der er med til at lave genbrug af næringsstoffer, som så kan optages af andre voksende planter.
I en uberørt natur ses det som jorddække, enten som et brunt eller grønt jorddække. I kulturhaven skal vi derfor, hvis vi efterligner naturen, komme med organisk materiale til brunt dække eller plantegrønt jorddække og så tænke økologisk.
Man kan have et hjørne i haven til kompostering af blade og planterester. Der går ca. et år, og så har du kompost, der kan bruges til at dække jorden med og skabe de gode forhold for hjælpedyrene.
Kompostbeholder: Mange steder kan du på genbrugsstationer købe kompostbeholdere med tilskud. I en kompost kan du sagtens bruge affald fra husholdningen, så der ikke skal bruges energi til at hente noget, som kan omsættes derhjemme.
Kompostbeholderen holder mus og andre gnavere væk, mens du får en værdifuld kompost. Effekten kan sættes op ved at købe kompostorme og putte dem i beholderen. Jeg har også fået børnene til at grave og samle orm, når kompostbeholderne er fyldt op, og det ser ud til fungere godt. De kommer i, når der er fyldt så meget op, at ormene kan komme i gang med deres arbejde.
Har vi ikke nok kompost selv, har vi i blomsterbedene forsøgt os med kompost fra genbrugspladsen og fået et godt resultat. Roser og andre stauder har kunnet lide det. Det holder også på fugtigheden, når det er tørt.
Det er også en god ide at bruge grene og kviste i haven. Har man ikke et kvashjørne, kan man lave flis eller klippe tingene i småstykker. Jeg placerer tingene i en buskgruppe, hvor buskenes blade dækker for dette lille Eldorado for pindsvin og små dyr. Pindsvin er en vigtig skraldemand, der er altædende, og de tager sig godt af snegle, biller, tusindben og regnorm. Pindsvinet vil gerne have sit gemmested under buske og dækplanter. At have områder med jorddække er også en god ting for insekter og dyr. Trenden pt. er at lave den med tyttebær og blåbærbuske. De giver også nogle spændende bær.
Når der skal rumsteres og graves i haven, kan man få børnene mere med, når de har et forstørrelsesglas til at se på krible-krable-verdenen. Man kan også få glas, hvor låget er et forstørrelsesglas. Her putter børnene alle deres spændende fund i. Det er sjovt og lærerigt, og en bog fra biblioteket om biller kan give levende viden og værdier videre. Lån samtidig en om øko-haven, og drag nytte af tips og råd. Her er noget af det, som vi har set:
Mysiler består af trådformet netværk-svamp, der sætter gang i organisk nedbrydning. Bakterier er også vigtige nedbrydere, og i Japan og Tyskland har man gode erfaringer med mælkesyrebakterier og andre nyttesvampe til jordgenopretning. Wilhelm Kanne er opfinder af en tysk helsedrik, der hedder Brottrunk. Kanne-drikken, der er kendt for at genoprette tarmbalancen, men som også kan bruges til at vande eller sprøjte på planter, jord og grøntsager. Blandingen er 100 ml i 10 l vand, og der røres godt rundt. 1 ml Brottrunk indeholder 5 millioner koloniserede mælkesyrerbakterier.
Siden 1999 er den landbrugsmæssige del af Brottrunk Gmbh blevet udviklet med gode resultater. Den bruges til at sætte den sunde balance i gang ved blomster, grøntsager, bærbuske og krydderier.
Firmaet Biosa Danmark laver spændende produkter til krop, helse, dyr, jord, planter og miljøaffald. Til jorden har de Biosa Compost til at forbedre og optimere kompostering. Den tilfører mikroorganismer med økologiske urter i, der øger omsætningen i komposten med færre lugtgener.
Begge ting har jeg set og købt i velassorterede helsekostbutikker, og jeg har haft held med mine eksperimenter. Jeg fortynder en af væskerne i en tryksprøjte, som jeg fordeler væsken med.
Et af de første midler bestående af nyttedyr til haven var rovmider, som kom frem for ca. 3o år siden. Man kunne købe dem på planteskolerne, som middel mod spindmider i drivhuset. Spindmiderne var blevet resistente over for kemiske midler, og i dag bruges rovmider i stedet for at sprøjte danske agurker. Bruges rovmider uden for drivhuset, skal man holde planten fugtig, da rovmiderne er følsomme over for udtørring. Til det kan man bruge en forstøver.
Lidt senere kom galmyg og snyltehveps mod bladlus. Siden er der kommet et utroligt stort sortiment af nyttedyr og naturlige metoder mod skadedyr. Man kan købe de fleste ting på velassorterede planteskoler. En anden mulighed til hobbybrugere er firmaet Bio Plant, som findes på internettet på nyttedyr.dk. Her kan du læse om de forskellige ting, planter kan blive spist af, og hvilke biologiske nyttedyr eller anden naturbehandling, du kan bruge.
Der skal ikke meget til at lave en fuglekasse, og der kommer altid et fuglepar forbi. Det giver flere fugle i nærområdet og flere til at samle insekter og larver. De fleste haver kan sagtens bære fem fuglehuse.
Det kan være træls at få invasion af myrer. En praktisk iagttagelse er, at tør jord med højt kiselindhold kan afhjælpe problemet. I det miljø kan myrer ikke ånde og flytter sig væk. Du kan få flere produkter, der er bygget på denne iagttagelse. Jeg har prøvet Elimin Vulkanjord, der også bruges som naturmiddel. Jeg brugte tre strøgne spiseskefulde, der hvor myrerne kunne komme ind.