Nyrernes funktion er knyttet til blodet, som renses for affaldsstoffer, når det passerer nyrerne. Der løber omkring 1800 liter blod igennem nyrerne om dagen, og nyrerne sørger for, at blodet bliver sendt rent tilbage i kroppens kredsløb, mens affaldsstoffer udskilles med urinen. Nyttige stoffer som vandopløselige vitaminer, glukose, aminosyrer og mineralsalte bliver i kroppen. Det efterlader en daglig urinproduktion på ca. 1,5 liter, som består af overskydende væske og diverse affaldsstoffer.
Har vi drukket for lidt, eller er der meget varmt, tilbageholder nyrerne væske i kroppen ved at reabsorbere det. I sidste del af nyrekanalerne sidder der receptorer, der er modtagelige for hormonet antidiuretisk hormon (ADH). ADH frigives fra hypofysens baglap og bevæger sig med blodet til receptorerne i nyrekanalerne, hvor hormonet sætter sig fast og giver besked til nyrerne om at reabsorbere væske. Vi vil dermed tisse mindre, og vores urin bliver mørkere, som den er om morgenen, når vi står op.
Er du i tvivl, om du drikker væske nok, så kan du altid tjekke farven på din urin. Farven skal være lys gul for at væskemængden i kroppen er tilpas. Der er dog en maksimal grænse for, hvor meget nyrerne kan reabsorbere, og vi vil udskille omkring en halv liter urin om dagen, selv om vi er i væskeunderskud. Det er derfor vigtigt, at vi drikker væske nok, fordi det indvirker på vores generelle velvære, vores energiniveau og på kroppens evne til at udskille affaldsstoffer.
Det er ikke udelukkende hormonet ADH, der regulerer kroppens væskeindhold via nyrerne. Det gør hormonet aldosteron også ved at øge genoptagelse af natrium og klorid. Når salt reabsorberes, bliver vand også reabsorberet, fordi vand og salt ledsager hinanden, og på den måde bindes både væske og salt i kroppen.
Når salt og væske bindes i kroppen, øges blodvolumen, som får blodtrykket til at stige. Nyrerne spiller derfor en rolle for reguleringen af vores væske- og saltbalance samt for reguleringen af vores blodtryk.
Rammes du af opkast og/eller diarré, kan du miste meget væske. I den situation opfordres du til at spise eller drikke noget saltholdigt, så væsken bindes i kroppen og du undgår væskemangel.
Har du problemer med forhøjet blodtryk, skal du derimod begrænse saltindtaget, netop for ikke at binde for meget væske og øge blodtrykket.
Vender vi blikket mod den kinesiske medicin, anses nyrerne som vores energireservoir og som vores medfødte energidepot. Under enhver form for stressbelastning frigives energi fra nyrerne, og det er derfor, du kan føle dig træt efter arbejdsdagen. I den kinesiske medicin inddeles døgnet i tidsrum, som alle kroppens organer er tilknyttet – det betegnes organuret. Organernes placering i organuret afspejler det tidspunkt, hvor de har optimal energi. Tidsrummet 17-19 er knyttet til nyrerne, og her er det bedst at lade roen sænke sig og bearbejde arbejdsdagen, så nyrerne kan fyldes med energi igen. Dog efterlader en travl hverdag ikke altid tid til en stille stund på det tidspunkt, men et lille pusterum mellem klokke 17 og 19 kan være optimalt for at fylde depoterne.
Kinesisk medicin opererer med loven om de 5 elementer. Tankegangen bag loven er, at vi indeholder de samme elementer, som vi finder i naturen: Træ, ild, jord, metal og vand. Vores organer er forbundet til disse fem elementer, og nyrerne er forbundet til vandelementet.
Hvert element er også forbundet med bl.a. en årstid, kropsvæv, følelser, farver og sanseorganer. Nyrerne hører til vinteren og i forhold til kropsvæv, er vandelementet forbundet med brusk, marv, knogler, tænder, hovedhår og negle. Nyrernes sanseorgan er ørerne. Ubalancer i relation med ørerne eller i det førnævnte kropsvæv kan tyde på ubalance i nyrerne. Det er ikke ensbetydende med sygdom i nyrerne, men det er et tegn på, at nyreenergien ikke er optimal.
Det gælder derfor om at finde årsagen til ubalancen i nyreenergien. Til det formål er zoneterapi, akupunktur eller akupressur velegnet, og en dygtig behandler kan hjælpe med at komme rundt om hele kroppens sundhedstilstand.
Du kommer ikke uden om kost og livsstil, hvis du vil skrue op for nyrernes (og kroppens) vitalitet. Ifølge kinesisk lægekunst er salt den smag, der knytter sig til nyrerne. Her gælder med så meget andet, at både for lidt og for meget har negativ indvirkning. Overordnet må mad til nyrerne gerne være dampet, bagt, kogt eller svitset. Råkost kan godt indgå i mindre mængder, men hovedvægten skal helst være på den tilberedte mad.
Den kinesiske medicin nævner mange fødevarer, der er velegnede som nyre-venlig kost. Det omfatter for eksempel grønne grøntsager, tang, hirse, boghvede, bønner (sorte, kidney og azuki), linser, blålige bær og frugter, and, fisk og skaldyr, nødder, kerner og rodfrugter. Stimulanser som sukker, kaffe og alkohol skal stærkt begrænses eller undgås. Meget stærke krydderier som chili kan være hensigtsmæssige at undgå/begrænse, men derimod kan kanel, nelliker, hvidløg, rosmarin, peber, peberrod og bukkehornsfrø med fordel bruges.
I en livsstil tilpasset nyrerne er motionsformer som yoga, gåture og Qi gong optimale, fordi de giver bevægelse og flow, men ikke overbelaster kroppen. For meget arbejde og anstrengelse er hårdt for nyrerne, så det er vigtigt med ro og afslapning. I dagligdagen passer det sammen med nyrernes placering i organuret klokken 17-19, hvor vi gerne skal lade op. Angst og chok er følelser, der er forbundet til nyrerne, og derfor kan kost og livsstil med fokus på nyrerne samt zoneterapi, akupunktur og/eller akupressur være en hjælp til at mindske netop disse følelsesmæssige tilstande.
Ødemer kender mange af os til, og der er flere urter, som kan hjælpe med at mindske ødemer og fremme udrensning via nyrerne.
Årsager til ødemer kan være stående eller stillesiddende arbejde samt graviditet, og det er altid vigtigt at finde ud af, hvorfor ødemerne opstår. Ødemer kan være af harmløs og forbigående karakter, men de kan også skyldes mere alvorlige tilstande som hjerte- eller nyresygdomme. Er der tale om mere alvorlige årsager til ødemerne, skal vanddrivende og udrensende urter bruges i samråd med lægen.
Urter som gyldenris, padderokke, brændenælde og birkeblade har udrensende og vanddrivende virkning. Der findes også færdiglavede teblandinger, hvor flere af urterne er blandet – eksempelvis Solidago te fra Vogel eller teer fra Naturdrogeriets 84-serie som Vandfald te og Rensende te.
Brændenælde: Har mildt vanddrivende effekt og indeholder flere vitaminer og mineraler. Tørret brændenælde kan bruges i bagværk, i grød og som te. Den friske brændenælde kan også bruges som te eller til suppe. Ligeledes kan de små spæde brændenældeskud indgå i pesto, men det er bedst at skolde bladende først, så de ikke brænder.
Padderokke: Er vanddrivende og har et stort indhold af mineraler – særligt kisel, som giver næring til hår, hud og negle. Derfor tilsættes padderokke ofte i tilskud til at styrke lige præcis disse områder af kroppen.
Gyldenris: Har kraftig vanddrivende effekt og kan være god at bruge ved blærebetændelse. Dog skal gyldenris ikke bruges ved kronisk nyrebetændelse, fordi det ikke er hensigtsmæssigt at øge nyreaktiviteten.
Birkeblade: Har let vanddrivende effekt, og både de friske (gerne spæde skud) og tørrede blade kan bruges til te. Birkeblade må ikke bruges, hvis ødemerne skyldes nedsat hjerte- eller nyreaktivitet.
Du kan læse mere om organuret og kinesisk medicin i Catrine Marcussens artikel Lungen – det svage organ.