En liste over positiv kost ved cystenyrer?

Min svigersøn har fået konstateret cystenyrer.

Der er så mange begrænsninger for, hvad han må spise og drikke, så jeg synes, han har brug for en positivliste over, hvad han godt må indtage. Han har fået målt forhøjet kalium, så det har han svært ved at udskille.

Mvh Inger Marie

 


 

Du har helt ret i, at det kræver ændringer i kosten, når man har cystenyre.

Overordnet skal der skæres ned på animalsk protein, salt og alkohol, men har man svært ved at udskille kalium, er der yderligere ting at være opmærksom på.

Man kan som sådan vanskeligt lave en positivliste, fordi fødevarer oftest indeholder en sammensætning vitaminer, mineraler, protein, kulhydrater og fedt. Man kan derfor fravælge eller stærkt begrænse fødevarer, der indeholder f.eks. meget kalium, men det kan ikke fuldstændig undgås. Som eksempel er det bedre at spise lyst brød i stedet for fuldkornsbrød, fordi kaliumindholdet er lavere i det lyse, end i det mørke.

Hvordan kosten præcist skal sammensættes afhænger af, hvordan ens sygdomsforløb er.

Jeg formoder, at I har fået råd og vejledning på sygehuset, og ellers er der også hjælp at hente fra f.eks. Nyreforeningen. Der findes også lister over fødevarer med hhv. højt og lavt kalium-, salt- og fosforindhold f.eks. fra det amerikanske institut for diabetes-, fordøjelses- og nyresygdomme.

Det kræver desværre en del overskud at være syg, fordi man selv skal sætte sig ind i en del ting, så I kan overveje at få lavet en individuel tilpasset plan hos en holistisk læge, ernæringsterapeut eller kostvejleder.

Mange hilsner fra

Trine Vesteraa, ernæringsterapeut

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*