En million danskere skal screenes for depression

Nyt referenceprogram fra Sundhedsstyrelsen foreslår, at praktiserende læger systematisk tjekker store patientgrupper for depression

Hver femte dansker rammes af depression– 2,6 pct. af den voksne befolkning lider af moderat eller svær depression, svarende til ca. 150.000. – 18 pct. af befolkningen rammes af depression på et tidspunkt i livet. – Op mod 30 pct. af patienterne risikerer at udvikle en kronisk depression.

Sundhedsstyrelsen lægger op til, at landets praktiserende læger skal gøre langt mere for at opspore ubehandlet depression hos deres patienter. Et nyt referenceprogram, som sætter standarden for behandling og organiseringen af indsatsen herhjemme, anbefaler, at de praktiserende læger tjekker en lang række store patientgrupper for depression. Samtidig skal de praktiserende læger behandle depression langt mere aggressivt end i dag, siger formanden for Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe, professor Poul Videbech. Depression ses hyppigt i forbindelse med en række somatiske sygdomme, og derfor foreslår Sundhedsstyrelsen i referenceprogrammet, at de praktiserende læger systematisk tjekker deres patienter for depression. Det skal ske for patienter med hjertesygdomme, apopleksi, kroniske smerter, diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (kol), kræft, demens og epilepsi. Dertil kommer gravide og indvandrere samt patienter med depression i familien. SpørgeskemaAlt i alt er der tale om over en million danskere, som skal udfylde et spørgeskema hos deres praktiserende læge, der kan indikere, om de lider af depression. Og hvis skemaet afslører tegn på depression, kan lægen iværksætte behandling, siger Poul Videbech. Han mener dog ikke, at der er tale om en uoverkommelig opgave for de praktiserende læger. »Pointen er, at det er mennesker, der kommer hos lægen alligevel, så det er ikke noget problem at give dem et skema, mens de venter i venteværelset. Og det er mennesker, der løber lægen på døren, hvis de ikke behandles ordentligt. Undersøgelser har vist, at deprimerede går tre gange så hyppigt til lægen. Så lægen slipper ikke for at se dem ved at lukke øjnene.« Screeningen foreslås i stedet for en generel screening af befolkningen, og baggrunden for forslaget er, at undersøgelser har vist, at kun et fåtal af de ca. 150.000 depressionsramte kommer i behandling. Og det på trods af, at der er tale om en alvorlig sygdom, der er skyld i 60 pct. af samtlige selvmord og et stort antal førtidspensioneringer. Referenceprogrammet lægger også op til, at de praktiserende læger skal være langt mere vedholdende og aggressive i behandlingen af depression, end det er tilfældet i dag, siger Poul Videbech. »Det er en udbredt misforståelse, at depression er umulig at have med at gøre. Vi kan som læger gøre utroligt meget for patienterne. Og vores budskab med referenceprogrammet er, at man ikke skal give op, selv om man ikke får succes med behandlingen i første omgang. De største problemer i behandlingen i dag, er at mange læger prøver samtaler eller et enkelt lægemiddel, og hvis det ikke virker, så giver de op. Jeg har set adskillige sager, hvor lægen har givet et antidepressivt middel i lav dosering og derefter stoppet behandlingen, fordi der ikke var effekt. Med referenceprogrammet fastslår vi, at man skal prøve flere forskellige lægemidler i forskellige kombinationer og doseringer samt psykoterapi.« FørtidspensionDer findes ingen undersøgelser af, hvor mange der får stoppet behandlingen for tidligt, men Poul Videbech kender adskillige eksempler fra sit arbejde med at vurdere førtidspensionserklæringer.

»Når patienterne er omkring de 50 år, er konsekvensen ofte, at de bliver indstillet til førtidspension.

Det er et meget voldsomt indgreb, hvis man pensioneres for en sygdom, der kunne være behandlet. Patienterne kommer aldrig tilbage til arbejdsmarkedet, sygdommen bliver kronisk, og de ender med at leve en tilværelse på lavt blus. I sidste ende risikerer de selvmord på grund af et liv, der er ødelagt,« siger Poul Videbech. Referenceprogrammet anbefaler desuden, at der etableres specialiserede klinikker for depression, som dels kan behandle de sværeste patienter, og som samtidig kan rådgive de øvrige afdelinger og de praktiserende læger. Poul Videbech håber, at man kan få gennemført anbefalingerne til de praktiserende læger gennem almindelig oplysning og rådgivning. Referenceprogrammet lægger ikke op til at påtvinge hverken regioner, psykiatrien eller de praktiserende læger de nye opgaver. Hvis Sundhedsstyrelsen havde gjort det, ville regionerne have kunnet krævet en stor ekstrabevilling af staten. Kilde: Dagens Medicin