Krop

En mobil eller en bombe i lommen?

23. juni 2015

Den er med os overalt. Den kan få os til at vende om, hvis vi har glemt den, og dens insisterende ringen og bippen kan for nogle være vigtigere end selv den mest intime samtale. Men vores nye bedste ven er ikke skabt til det tætte forhold.

Det kunne godt være et oplæg til debat om, hvorvidt mobiltelefonen skal have så fremtrædende en plads, at både restaurationsbesøg og opmærksomhed i trafikken lider under det. Men ikke denne gang. Det handler om vores rent fysiske kontakt med det meget skattede stykke elektronik. Den udsender nemlig stråler, når den hele tiden søger efter antenne og modtager informationer i bølger.

Vi ved allesammen og accepterer, at vores mobiltelefon både kan ringe og indeholde store mængder information, som vi enten gemmer, deler eller søger frem. Men at disse funktioner har en bagside, har rigtig mange fortsat svært ved at forstå. Det viser en undersøgelse, som firmaet Radicover står bag. Den viser, at kun 10 pct. af danskerne gør noget aktivt for at beskytte sig mod strålerne.

– Kun få er bekymrede. Men det skyldes med al sandsynlighed at kun 6 pct. kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at være forsigtige, hvilket igen undrer, når 81 pct. har hørt om mulig risiko for helbredet, siger Enrico Kaarsberg, der er indehaver og stifter af Radicover. De sælger forskelligt antistrålings-udstyr – bl.a. covers og headsets til mobiltelefoner, tablets og babyalarmer.

Svulster på telefon-låret

Helt personligt startede Enrico Kaarsbergs interesse for at beskytte sig, da han selv havde oplevet alvorlige bivirkninger ved brug af mobiltelefonen.

– Jeg havde altid min mobiltelefon i venstre lomme. Efter 8-10 år udviklede jeg små svulster, lige der hvor telefonen altid befandt sig. Jeg kunne næsten tegne en mobiltelefon ud fra, hvor svulsterne befandt sig, fortæller han. Svulsterne blev fjernet inden for de 30 dage, som er normen, når der er tale om kræft, da svulsterne havde en struktur, der kunne antyde, at de var ondartede.

Siden har han søgt efter produkter, der kunne være med til at beskytte ham og familien mod strålerne.

– Vi fandt ikke rigtig noget, der levede op til vores krav, og som havde uafhængige danske eller europæiske testdokumentationer. Så vi har selv udviklet produkter på basis af en række sammenbragte teknologier og produkter – f.eks. er der bygget membraner fra rumdragter og flyindustrien ind i vores covers, der kan beskytte mod strålingen. Vi får testet effekten af alle vores produkter i det førende uafhængige testlaboratorium på området – Delta i Århus for at sikre, at produkterne beskytter i den grad, som vi oplyser.

Til grin over strålingsfrygt

En del af udfordringen ved f.eks. at lave covers er, at telefonen skruer op for signalet, hvis den bliver hæmmet. Så et ordentligt cover skal fungere som en slags brandmur mod kroppens væv, men ikke ødelægge signalet. Et cover, der forringer signalet, er i princippet heller ikke særlig brugervenligt, da folk så begynder at fravælge det, hvis modtagelsen på telefonen bliver dårligere.

Et helt almindeligt cover, som mange af os køber for at beskytte telefonen, kan i værste fald betyde, at strålingen fra telefonen bliver intensiveret, så telefonen faktisk ikke længere overholder de værdier (SAR-værdierne), som producenten skal overholde.

Typiske kortsigtede bivirkninger ved ubeskyttet mobilbrug kan være summen i fingrene, tungt hoved, koncentrationsbesvær, hukommelsesproblemer og hovedpine.

– Men mange oplever, at vennerne bare griner af dem, hvis de nævner, at de oplever problemer med strålingen. Og det skyldes nok, at folk slet ikke er klar over, at også Sundhedsstyrelsen maner til forsigtighed, siger Enrico Kaarsberg. Personligt forstår han ikke, hvorfor myndighederne ikke gør mere ud af at advare:

– Det er påfaldende, at man bruger millioner på at få Frederik Fetterlein til at synge sang om solcreme i strandkanten, og når det gælder mobilstråling, er der ingen oplysningskampagne! Jeg mener, at det er meget kritisk, at man ikke oplyser bedre, ikke mindst når man samtidigt maner til forsigtighed på sin hjemmeside – måske for lige at dække sig ind i forhold til fremtiden.

Brug af trådløse apparater i hjemmet

Undersøgelsen for Radicover er foretaget af Jysk Analyse blandt 533 repræsentative danskere vedr. danskernes kendskab til Sundhedsstyrelsens anbefaling om “Forsigtighedsprincippet” ifht. mobiltelefoner, samt danskerne mobiladfærd:
  • 6 pct. Kender til Sundhedsstyrelsens anbefaling om brug af mobiltelefoner.
  • 10 pct. gør noget aktivt for at beskytte sig mod stråling fra trådløse apparater
  • 81 pct. har hørt om en mulig risiko for helbredet som følge af mobilstråling ved brug af trådløse apparater
  • 24 pct. er lidt eller meget bekymret over sundhedsrisikoen ved stråling fra trådløse apparater.
  • 24 pct. tænker ikke over det.
  • 52 pct. er overhovedet ikke bekymrede.

Se mere om undersøgelsen og stråling på www.radicover.dk

 

Tager du mobilen med i seng?

  • 44 pct. placerer mobiltelefonen på sengebordet ved siden af sengen.
  • 11 pct. placerer mobiltelefonen et andet sted i soveværelset.
  • 38 pct. placerer mobiltelefonen i et andet rum i hjemmet end soveværelset.

 

Ekstra forsigtig ved graviditet

Hvis du er gravid, bør du – ligesom omkring alkohol og rygning – være ekstra forsigtig med de trådløse apparater, du omgiver dig med.

Undgå f.eks. at sidde med din laptop eller tablet i skødet. Eller få dig en bakke eller cover, der beskytter mod strålerne. (Bemærk: En almindelig bakke eller cover beskytter kun mod 2-5 pct. af strålerne)

Husk, når dit barn er født, at babyalarmer også er trådløse apparater, der skal placeres på afstand af barnet – også selvom der er tale om lav-strålingsmodeller, da børn optager op til 60 pct. mere stråling, da deres kranie og væv er tyndere. Du kan også få antistrålingsposer til babyalarmer.

 

Vidste du …

… at Rusland, Schweiz, Italien og Indien har langt lavere tilladte grænseværdier for radiofrekvent stråling end Danmark.

… at man i Rusland, Tyskland og Canada har fjernet WIFI (trådløst netværk) på flere skoler af frygt for at påvirke børnene. Tyske myndigheder frarådede i 2007 brugen af trådløst internet. Frankrig har fra i år forbudt wifi i vuggestuer, børnehaver og op til 3. klasse – og herefter kun tilladt ved et faktisk behov for en wifi-forbindelse.

Forrige artikelTrådløse netværk: Usynlige stråler får mærkbare følger

Næste artikelMRSA truer dansk svineeksport