Endnu en måned med varmerekord

Skal vi glæde os over de høje varmegrader eller er det et forvarsel om den globale opvarmning?

Rekordvarm måned igen, igen, igen, igen … Danmark vælter sig i varmerekorder. Hvis marts, hvad alt tyder på, slår månedens varmerekord, står vi med hele syv månedsrekorder på bare ni måneder. Og tendensen kan meget vel fortsætte.Selv om danskerne for mindre end to uger siden skuttede sig under hagl- og sludbyger, så peger alt alligevel i retning af, at det bliver den varmeste marts, man har officielt registreret i Danmark. »Lige nu tyder næsten alt på, at marts slutter med en gennemsnitstemperatur på 6,2 eller 6,3 grader,« siger klimatolog John Cappelen fra DMI.

Dermed bliver marts sandsynligvis mellem 0,1 og 0,2 grader varmere end den hidtil varmeste marts, nemlig den i 1990. Men endnu mere opsigtsvækkende bliver den kendsgerning, at vi dermed vil stå i den situation, at syv af de forgangne ni måneder alle vil have sat ny dansk månedsrekord på varmeområdet.

Juli startede bølgen

Det begyndte i juli sidste år, der ikke bare satte varmerekord med 19,8 grader i gennemsnit, men også solrekord med sammenlagt 321 timer mere eller mindre skyfri himmel. Den følgende september tangerede rekorden, og næsten samtlige måneder siden har udmærket sig ved at slå den ene varmerekord efter den anden.

»Selv om vejret som bekendt kan vende fra den ene dag til den anden, så kan man på den baggrund godt forestille sig, at der er endnu flere varmerekorder i vente i de kommende måneder,« siger klimatologen.

Det baserer han bl.a. på den kendsgerning, at havvandstemperaturen omkring Danmark i øjeblikket ligger to-tre grader over det normale, hvorfor havene medvirker til at forhindre større nedkølinger af det danske område.

Endvidere viser langtidsprognoser, at der er en overvejende sandsynlighed for, at også resten af foråret vil blive varmere end gennemsnittet.

Unormale vejrsystemer

Man får ikke nogen på DMI til at postulere, at de mange rekorder er et direkte resultat af den globale opvarmning. Men John Cappelen kan sagtens erkende, at de seneste måneders vejr, herunder også de ligeledes rekordhøje nedbørsmængder i vinterens løb, passer næsten som fod i hose ind i klimamodeller, der tager højde for global opvarmning.

Klimatologen peger dog også på, at stort set hele vinteren har været kendetegnet ved en meget speciel meteorologisk situation – nemlig et næsten permanent billede med milde og våde vinde fra sydvest. I øjeblikket er vi på næsten samme måde underlagt et meget stabilt højtryk, der sender ret varm og meget tør luft op til os fra det sydøstlige Europa, den såkaldte påskeøsten.

Men hvordan bliver vejret så i påsken? Det nuværende stabile billede med sol og pæn varme holder sig sandsynligvis til og med søndag. Derefter bliver vejret formentligt en anelse mere ustadigt. Men når vi når frem til skærtorsdag og langfredag er der stadig størst sandsynlighed for en del sol og dagtemperaturer, der kun ligger få grader under dem, vi nyder godt af i disse dage.

Kilde: Berlingske Tidende