Denne artikel handler ikke om at sove i pyramider eller troen på, at der er mere mellem himmel og jord. Her må vi måske skuffe et par læsere. Til gengæld skal der nok også være et par af jer, der om lidt tænker: arrhh, kan det nu også passe? For selvom vi både kan måle energi, stråler og bølger i verden omkring os, så er mange fortsat skeptiske over for det, vi ikke kan se eller umiddelbart mærke.
Overordnet kan denne energi deles op i to – ligesom på et batteri: En positiv og en negativ gruppe. Og for at gøre det hele lidt snørklet, så er positive ioner negative for vores helbred, mens vi gerne vil have de negative ioner. Forvirret? Så hold tungen lige i munden, når vi forsøger at dele historien op her – i en positiv og en negativ:
De fleste af os husker nok ‘karseforsøget’, hvor fem danske skolepiger lavede forsøg med at lade karse gro i henholdsvis almindelige omgivelser og udsat for wifi-stråling. Forsøget var simpelt, men let at forstå: Udsat for strålingen klarede spirerne sig ikke særligt godt i forhold til de andre karsespirer. Forsøget blev siden slået hen for at være for uvidenskabeligt (for lidt kontrol med temperatur osv.) Men det vakte alligevel en uro hos mange – også forskere, som sidenhen har gentaget forsøget med nogenlunde lignende resultater: Strålingen påvirker levende planter.
Historien stopper desværre ikke ved forkrøblede karsespirer. Der er endnu mere foruroligende statistik, når det kommer til vores liv i det trådløse samfund. Siden mobiltelefonen landede i lommen hos de fleste af os, har der været spekulationer om, hvorvidt strålingen påvirker os. Indtil videre har de fleste undersøgelser – hvoraf hovedparten er sponsoreret af mobilindustrien – afvist, at der er helbredsrisiko. Sundhedsstyrelsen har manet til forsigtighed, men ikke gået ud i nogen større kampagner eller advarsler omkring brug af mobiltelefoner.
Siden er antallet af tilfælde af hjernekræft steget drastisk. Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at nye diagnoser af hjernekræft er steget med op til 75 pct. siden 2003. Det var også året, hvor 3G mobiltelefoni blev introduceret i Danmark.
Desværre viser statistikken ikke, om der er tale om en stigning i henholdsvis god- eller ondartede kræfttyper, men tal fra USA og Holland viser her en stigning i den mest ondartede form for hjernekræft, såkaldt glioblastoma, hvor overlevelsesprognosen er meget lav.
Da Kræftens Bekæmpelse i 2012 meldte ud om en ”voldsom stigning i nye tilfælde af aggressiv hjernekræft”, udtalte en tidl. leder i Kræftens Bekæmpelse, Dr. Joachim Schüz, til fagbladet Microwave News, at han ikke mente, at stigningen kunne forklares udelukkende med bedre diagnostik.
Der er altså reelt tale om flere tilfælde, som ikke skyldes, at lægerne er blevet bedre til at opdage kræften.
Kan kræfttilfældene skyldes mobiltelefoner? Det er der fortsat diskussion om, men stadig flere uvildige studier peger i den retning. Et stort forskningsprojekt fra USA’s National Toxicology Programme fandt for nylig en sammenhæng mellem mobilstråling og øget forekomst af hjernekræft i dyr, der udsættes for mobilstråler.
En svensk undersøgelse har konkluderet, at unge, som begynder at bruge mobiltelefon før 20 års-alderen, har fem gange så stor risiko for senere at blive diagnosticeret med hjernekræft. Den svenske forskning, under ledelse af Dr. Lennart Hardell, blev af Verdenssundhedsorganisationen WHO i 2011 hædret for at være af bedste kvalitet.
Desværre er brugen af mobiltelefoni før 20 års-alderen ikke kun udbredt, men nok mere normen end undtagelsen. Ligeledes har undersøgelser vist, at der er sammenhæng mellem et storforbrug af mobiltelefoni og øget kræftforekomst i hjernen. Her defineres storforbrug som 30 minutter om dagen over en 10-årig periode. Et forbrug, der nærmere kan betegnes som gennemsnitligt for store dele af befolkningen.
I andre lande indføres der forbud og reguleringer. Mens vi her i Danmark lurepasser lidt på udviklingen, og nærmest omfavner mulighederne for at være på de trådløse netværk og mobilen – uanset, hvor vi befinder os – er man i nogle andre lande begyndt at regulere de trådløse netværk. F.eks. har Frankrig forbudt trådløst internet i daginstitutioner samt pålagt, at trådløst internet i grundskoler slukkes, når den ikke aktivt bruges i forbindelse med undervisning. I Belgien må man ikke markedsføre eller sælge mobiltelefoner til børn under syv år.
Helt tilbage i 2007 begyndte myndighederne i Tyskland at fraråde, at der bruges trådløst wifi. I Canada begyndte flere canadiske skoler i 2012 at fjerne wifi i skolerne. Selv Ruslands øverste strålingsmyndighed har i 2012 frarådet, at børn bruger trådløst internet i skoler og børnehaver.
I 2009 vedtog Europa-Parlamentet en resolution, hvor der opfordres til bedre oplysning om sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling, og at der tages beskyttende foranstaltninger i forhold til specielt børn og unge.
Så hvad kan man selv gøre? I Danmark er vi lige nu overladt til vores egen fornuft og kan ikke forvente beskyttelse i form af regulativer og forbud. Men vi kan også selv gøre noget for at begrænse vores udsættelse for de trådløse stråler:
Sluk for dit trådløse netværk, når du ikke bruger det – f.eks. om natten, hvor din krop skal regenerere og genopbygge. Brug f.eks. et tænd/sluk ur.
Bruger du mobilen som vækkeur, så sæt mobiltelefonen på “flight mode”, mens du sover, men læg den længst muligt væk fra dig. Mest optimalt er at undgå mobiltelefoner i soveværelset/børneværelset.
Brug altid headset, når du taler i mobil – gerne med ledning (ikke trådløst), da du så undgår at have mobilen tæt på hovedet.
Brug antistrålingscover eller poser til mobiltelefoner, babyalarmer m.m.
Brug evt. ‘surfertæppe’, når du sidder med computeren i skødet.
Der findes allerede forskellige forhandlere på markedet, der har specialiseret sig i beskyttelse mod trådløse netværk – f.eks. Radicover.dk og Safehealth.dk
På den mere positive side – rent helbredsmæssigt – er vi omgivet af Moder Jord, der i sig selv fungerer som et stort batteri. Jorden bliver konstant genopladet af solen, af lynnedslag og den indre kerne.
Gennem jordoverfladen pulserer elektroner, som påvirker os. Den negative overfladespænding stiger og falder i takt med solens stilling, og påvirker således vores døgnrytme, hormonsystem og helbred generelt. De negative ioner, som vi kommer i kontakt med, når vi rører ved jorden, er absolut ikke negative for helbredet – tværtimod hjælper de os til at aflade, hvilket kan være tiltrængt i en tid, hvor vi er konstant i kontakt med elektriske apparater og trådløse netværk. Den lavfrekvente stråling (ELF) og de elektromagnetiske felter, der skabes af vores systemer, har indflydelse på vores udskillelse af søvnhormonet melatonin. Det skaber også frie radikaler i kroppen, som rent faktisk let kan måles med et multimeter.
Det giver udtrykket ‘i kontakt med naturen’ en ny mening. Men det er lige præcis det, vi trænger til: At sætte vores fødder ned på den bare jord, at kramme et træ eller mærke havet omslutte vores krop. Studier har vist, at når vi påvirkes af de negative ioner fra jorden, så sker der interessante ting i vores krop.
For eksempel afhjælper påvirkningen fra jorden sammenklumpning af blodet. Overfladen af røde blodlegemer bærer en negativ elektrisk ladning, der opretholder afstanden mellem celler i blodbanen. Jo stærkere den negative ladning er – jo større er potentialet for, at celler frastøder hinanden, hvilket ‘fortynder’ blodet og øger gennemstrømningen. Forsøg har tydeligt vist forskellen hos testpersoners blod – før og efter jordforbindelse.
Det er også denne effekt, der sætter gang i en mere effektiv udrensning af kroppen, som bevirker, at mange med inflammation og smerter oplever en klar forbedring af deres symptomer ved at dyrke ‘earthing’, som den bevidste kontakt med jorden også kaldes. De frie radikaler, som den lavfrekvente stråling skaber i kroppen, er i den grad også skadelige for helbredet, da det øger inflammationen.
Hvad er gået galt? Kunne vi spørge os selv … Siden vi i dag ikke automatisk får den helbredspositive effekt fra jorden? Vi bor i velisolerede huse, vi går på gummisåler, vi opholder os indenfor i miljøer, der er fyldt med positive ioner som påvirker os negativt.
Tidligere gik mennesket på jorden i bare fødder, eller med lædersåler, der ikke udelukker de negative ioner i så høj grad som gummisålerne. Vi sov på jorden og badede i naturens vandbassiner.
Mange nyder i dag at være ude i naturen, at vinterbade eller rode i haven. En af grundene til glæden og velværet ved at være i kontakt med naturen er højst sandsynligt den usynlige påvirkning, der sker af vores system, når vi udsættes for de negative ioner.
Mange sover bedre, når de har været i kontakt med jorden, da kontakten påvirker vores døgnrytme og hormonsystemet, som står for at udskille søvnhormonet melatonin.
Så hvad kan man selv gøre? Ja, det er egentlig simpelt: Du kan tage sko og strømper af og rende ud på græsplænen – bare et kvarter kan gøre en forskel. Du kan bade året rundt i havet.
Er du af den mere kuldskære slags – eller ved du godt, at det får du da ikke gjort, så findes der faktisk både måtter, lagner og andre remedier, som du kan jordforbinde, så du er i kontakt med jorden, mens du sover eller sidder ved computeren. På barfodet.dk kan du både læse mere og finde produkter, der kan hjælpe.
Et dansk firma, Care4life, tilbyder i dag desuden et apparat, der ved hjælp af elektromagnetismen afgiver pulserende magnetfelter i det lavfrekvente område (under ca. 100 Hz.) svarende til de felter, som mennesker og dyr selv frembringer. Både til klinikbrug og hjemmebehandling – men endnu ligger apparaterne i den dyre ende. Behandlingen forbedrer blodcirkulation, udrensning og stofskiftet, og er derfor allerede populært hos patienter med smerter.
Kilder og referencer:
Officielle statistikker for nye kræfttilfælde 2009-2015: http://esundhed.dk/sundhedsregistre/CAR/CAR01/Sider/Tabel.aspx
http://www.worldneurosurgery.org/article/S1878-8750%2811%2900686-3/abstract
http://www.ejcancer.com/article/S0959-8049%2814%2900718-7/abstract
http://microwavenews.com/news-center/ntp-cancer-results
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/19513546
http://microwavenews.com/short-takes-archive/spike-brain-cancer-denmark