Stress er ved at udvikle sig til en folkesygdom. Der er intet usundt i at føle en smule stress i særlige situationer, og der er intet galt i at have meget travlt. Problemet med stress opstår, når du ikke føler, at du kan nå alt det, du skal – eller du ikke kan levere den præstation, der forventes. Du kan sagtens udvikle stress, når du ikke har noget at lave. Der er f.eks. næppe noget mere stressende end at gå arbejdsløs og frygte for det øjeblik, hvor dagpengeretten ophører.
Stress er kroppens forsvarsmekanisme, og den kan være livsvigtig, hvis du havner i en indhegning med en olm tyr. Stresshormonerne kommer ud i dit blod og muskler, så du pludselig kan løbe hurtigere, end du troede. Stresshormonerne kan også hjælpe dig i de tilfælde, hvor du må blive og kæmpe.
Når du kæmper eller løber fra den olme tyr, afbrænder du stresshormonerne og den glukose, leveren har udskilt til musklerne. Problemet opstår, når din krop hele tiden er i alarmberedskab, og du aldrig får lejlighed til at komme af med hormonerne, og kroppen forbliver i alarmberedskab i dage, uger, måneder eller år.
Der er mange tegn på stress, og de mest almindelige er problemer med at falde i søvn og problemer med afføringen. Hvis du begynder at vende og dreje dig i timevis, før du falder i søvn, eller hvis du pludselig lider af forstoppelse eller hyppig diarre, kan det meget vel være stressrelateret. Du kan også typisk tage pludseligt på – især på maven – og du kan døje med smerter i nakke eller kæberne, fordi stressen får dig til at spænde musklerne for meget og for hyppigt.
Stress kan også give dig problemer med hukommelsen, fordi en hjerne i alarmberedskab kun holder fast i de væsentligste informationer til overlevelse. Det er også derfor, du næppe kan løse en soduku lige efter at du har fået et chokerende møgfald eller er væltet på din cykel. Stress gør dig dummere og mere forvirret.
Stress får dig til at tale grimt og reagere mere aggressivt, når dine omgivelser kræver for meget af dig. Dit angstniveau stiger, og du bliver lettere bange for at fejle noget alvorligt. Hovedpine bliver opfattet som en mulig kræftsvulst, og andre harmløse signaler fra kroppen bliver tolket til det værst tænkelige. Det øger tilmed din stresspåvirkning.
Huden kan også afsløre, om du er stresspåvirket. Stresshormonerne kan forstyrre din hormonelle sundhed, og pludselig akne, rødmen, udslæt m.v. kan forårsages af stress.
Endelig påvirker stress dit immunforsvar, fordi kroppen indstiller sig på at slås eller løbe for livet. Derved lukker immunforsvaret ned, fordi vira og bakterier ikke opfattes som første prioritet. Dermed kan du gå med den samme forkølelse i uge- eller månedsvis, eller måske varer influenzasymptomerne længere, end de plejer.
Hvis du lider af en eller flere af ovenstående symptomer, skal du huske, at ro i hovedet og aktivitet i musklerne kan reducere stresspåvirkningen. Det kan være nødvendigt at have et travlt og hektisk arbejde, men det er vigtigt, at du lægger arbejdet fra dig, når du går hjem.
Motion kan brænde stresshormonerne af, og der er næppe noget sundere efter en stresset arbejdsdag, hvis du kan løbe en tur eller stoppe ved motionscentret på vej hjem. Men du må ikke forsøge at løbe stress-tilstanden væk eller træne dig ud af bekymringerne. Det kan øge din stress. Men rent fysiologisk er det sundt at bevæge sig, hvis man har været udsat for stress.
Inden du går hjem, skal du bruge fem minutter på en status. Tænk over, hvad du nåede i dag, hvad du måske ikke nåede – og hvorfor du ikke nåede det. Skriv eventuelt en to-do-liste til morgendagen, så du ved, hvordan du kommer videre.
Husk lidt mindfulness dagen igennem. Selvom du har travlt, sker der intet ved at tage fem minutters pause et par gange i løbet af dagen, hvor du lige trækker vejret dybt og rigtigt, mens du gør status over, hvad du skal nå og hvad du har nået. Når du spiser madpakken, skal du smage på maden – ikke jage den i dig. Forskellen på at jage en madpakke ned og nyde den er faktisk ikke mange minutter, og det er minutter, der er givet godt ud. Du skal ikke ignorere dårlig samvittighed, vrede eller utilfredshed – men du skal iagttage følelserne og gøre dig klart, hvad de kommer af, og hvordan du kan bearbejde dem.
Det er vigtigt, at du stopper op og mærker efter: Er du glad? Er du tilfreds med dig selv? Hvor meget griner du egentlig i løbet af en dag? Det er fint at have møghamrende travlt, hvis du bare stadig er i stand til at sidde ned og lytte til fuglene. Ikke bare høre – men lytte.
Kilder: bt.dk, Videnskab.dk, stressforeningen.dk