Er der forsket i dine kosttilskud?

Af: Malene Tonnung

En stram lovgivning gør det svært for forbrugerne at gennemskue, hvad forskellige kosttilskud skal gøre nytte for og hvilke naturlægemidler, som egentlig virker. For forskning, der viser effekt, må ikke bruges i markedsføringen. Lovgivning gør det til gengæld lettere for nogle at producere og sælge dårlige produkter.

Fødevarer kan hverken forebygge, lindre eller helbrede! Det er essensen bag myndighedernes lovgivning. Men mange, der er ramt af livsstilssygdomme, som arbejder med at producere helsekost eller bruger alternative metoder mod sygdomme og skavanker, ved, at dette udsagn skal tages med et gran salt. Naturlægemidler må fortælle en anelse mere, men stadig ikke nok til, at forbrugeren kan skelne mellem gode og dårlige produkter.

Myndighedernes indstilling til kost har betydet en lovgivning, hvor producenter af kosttilskud ikke kan fortælle, hvad der muligvis er hele hensigten med at skabe kosttilskuddet. EU-lovgivning med de såkaldte anprisninger har løsnet op for, hvad producenter må fortælle i deres markedsføring, men forbrugere, der ønsker vejledning i at finde de rette tilskud, er stadig dårligt stillede.

Lovgivningen siges at være til for at beskytte forbrugeren. Hvilket i sig selv er et ædelt formål, for hvem har ikke hørt om mirakelmidler, medicinmænd og kvaksalvere, der har udnyttet syge mennesker for at sælge produkter, der i bedste fald var harmløse? Modsat kender vi også til producenter og produkter, der rent faktisk har en effekt, fordi de indeholder virkningsfulde naturlige næringsstoffer. Problemet er, at alle producenter lige nu ryger i en og samme kasse med den nuværende lovgivning.

Ingen krav til fødevarer

Levnedsmiddelloven, som kosttilskud hører ind under, er i bund og grund det område, hvor problemerne er størst. Netop, fordi kosttilskud behandles på lige fod med almindelige fødevarer, skaber det mulighed for, at nogle producenter kan producere og sælge tilskud, der ikke har en dokumenteret effekt. I og med at fødevarer ikke kan gøre noget for din sundhed, er der heller ikke krav til, at det skal kunne gøre noget. Så det stiller dig i princippet dårligere som forbruger.

Der stilles lidt større krav til naturlægemidlerne, men selvom de hører under samme myndighed som lægemidlerne, må de heller ikke markedsføre sig med virkning mod sygdomme. Det betyder bl.a., at en producent kan teste effekten af midlet på mennesker, men uden mulighed for at bruge resultaterne direkte i markedsføringen. De må kort sagt ikke skilte med effekten af deres forskning på pakkerne.

Som forbruger er du altså ilde stedt, når du skal gennemskue, hvilke kosttilskud og naturlægemidler, der har en effekt, og hvilke, der måske bare rider med på andres forskning.

Lang farlig vej fra råvare til produkt

Men kan det ikke være ligegyldigt, om du køber et dyrt, gennemtestet produkt, eller om du tager den lidt billigere ‘kopi’, når nu indholdet er det samme?

Når råmaterialer til kosttilskud og naturlægemidler bliver opkøbt, er det nødvendigt at tjekke, at det nu indeholder det, der skal til for at skabe et effektivt kosttilskud. Mange planter og råvarer kommer langvejs fra, og det er ikke alle råvareproducenter, der går lige meget op i, at deres produkt skal være højeste kvalitet – bare de kan få en fornuftig pris.

Det stiller krav til, at producenten af kosttilskuddet faktisk selv tjekker indholdet af f.eks. næringsstoffer.

Dernæst er der selve forarbejdningen af råvarerne, der skal ende som kosttilskuddet. Foregår det på den bedste måde i forhold til at bevare næringsstofferne? Råvarerne kan tage skade i alle led af produktionen, så aktive stoffer forsvinder eller i værste fald bliver sundhedsskadelige?

En viden om indhold og produktionsmetoder er essentielt for at skabe gode effektive kosttilskud.

Et godt eksempel er fremstillingen af Q10, hvis effekt har vist sig at være hjertestyrkende og have positiv indflydelse på vores energi og muskler. Hvis du bare blander Q10 molekyler med en vegetabilsk olie og putter det på kapsler, vil molekylerne klumpe sig sammen og danne krystaller, der ikke kan trænge gennem tarmvæggen og ind i blodet. Krystallerne opløses først ved 50 grader, hvilket ingen af os har i kroppen. Det kræver altså en særlig varmebehandling inden, der sænker smeltepunktet, så krystallerne kan opløses, når de kommer ind i kroppens godt 37 grader.

Nogle producenter tjekker rent faktisk, om deres tilskud indeholder de rette næringsstoffer, eller om de er gået tabt i fremstillingen. Andre tager skridtet videre og tester, om tilskuddet optages i kroppen, og om det har en virkning i såkaldte humane studier.

Til sidst er der indpakningen. Ilt, varme og lys ødelægger rigtig mange kosttilskud, når de står og lumrer på hylden i halve eller hele år, før de er spist op. Så producenten kan f.eks. med blisterpakker og mørke flasker være med til at sikre kvaliteten efter køb og åbning.

Der er altså flere steder i processen, at et kosttilskud kan blive mindre værd, end hensigten er – og det er langt fra altid, fordi producenterne bevidst prøver at snyde eller er skruppelløse medicinmænd, at tilskuddet er blevet mindre effektivt eller helt ligegyldigt.

Naturlægemidler kræver forskning

Selvom der stilles større krav til naturlægemidler end til kosttilskud – bl.a. skal producenten have langt mere styr på råvarerne og på registreringen – så er naturmidlerne kun minimalt bedre stillet i markedsføringen.

Et naturlægemiddel hører ligesom lægemidler ind under lægemiddelloven. Men hvis midlet vil have status af at kunne behandle sygdomme og ikke bare  symptomer, skal det ophøjes til lægemiddel.

Så når der forskes i naturlægemidler – og det bliver der, selvom forskning er en bekostelig affære – kan den enkelte producent alligevel ikke fortælle forbrugeren, at lige præcis dette produkt er testet med virkning på mennesker. Producenten kan gøre opmærksom på forskningen, men alle konkurrenter kan i princippet bruge samme forskning i deres argumentation for at dette naturmiddel virker. Men forbrugeren har ingen garanti for, at kopien indeholder samme virkning.

Når et lægemiddel, der i udgangspunkt altid er testet på mennesker, kommer på markedet, har producenten for det første ofte et patent til at starte på, og dernæst er der krav til, hvis du laver et kopiprodukt, at kunne dokumentere, at indholdet er nøjagtigt det samme. Ellers må du selv i gang med at lave humane studier for at få godkendt dit lægemiddel.

Har vi brug for en anden lovgivning?

Når du står i butikken – du har måske fået anbefalet et middel mod en skavank eller et symptom – så har du som udgangspunkt ikke en ærlig chance for at skelne mellem de forskellige mærker. Kosttilskuddene må som udgangspunkt slet ikke have en effekt, så her kan du højst få en generel anprisning fra EU på noget af indholdet, mens naturlægemidlerne må fortælle lidt mere, men du aner ikke, hvilke der er testet på mennesker med påvist effekt.

Nogle af produkterne må ekspedienterne vejlede lidt omkring, andre må de ikke sige mange ord om, før de har overtrådt loven.

Hvis der er gennemført humane test, altså forsket i virkningen på mennesker, ville det så ikke være rimeligt, at producenten kunne oplyse om det på deres produkt?

I sidste ende er det forbrugeren, der bliver taberen. Dels på grund af den manglende information, men især også, fordi der ikke stilles krav til, at produkterne lever op til nogle af de sundhedsmæssige fordele, som de i bund og grund er skabt til at give.

Indtil vi kan stille krav om, at vores kosttilskud lever op til dette, er det en tillidssag, hvem der skal have lov at fodre dine celler.

 

Lægemidler

Et lægemiddel indeholder stoffer, der har bestemte virkninger på kroppen, og som kan behandle sygdomme. Forskellige naturlige midler har gennem tiden fået en ophøjelse til lægemiddel, herhjemme er glucosamin og melatonin f.eks. defineret som lægemidler. Der kan være forskel fra land til land, hvilke midler, der er lægemidler, naturlægemidler og kosttilskud.

 

Kosttilskud

Kosttilskud er ifølge lovgivningen et supplement i form af vitaminer, mineraler, urter eller andre næringsstoffer. Det er ikke beregnet til at forebygge eller behandle sygdomme. Det betyder ikke, at kosttilskud ikke kan have en effekt på kroppen.

Under kosttilskud hører både ekstrakter, tørrede urter og andet, som du evt. bruger ved forskellige lidelser eller tilstande, men hvor effekten dog ikke er forskningsmæssigt underbygget.

Kosttilskud hører under Levnedsmiddelloven, og Fødevarestyrelsen fører tilsyn med fremstilling og salg af kosttilskud.

 

Naturlægemidler

Naturlægemidler hører under lægemiddellovgivningen, men må typisk kun behandle mildere symptomer.

Under kategorien naturlægemidler hører bl.a. stærke vitaminer og mineraler, hvor dosis er højere end anbefalet daglig tilførsel (ADT).

Traditionelle plantelægemidler og homøopatiske lægemidler har særlige regler, som også varetages af Sundhedsstyrelsen.

Naturlægemidler godkendes af Lægemiddelstyrelsen og har et MT-nummer, der skal stå på etiketten.

Naturmidler/naturmedicin

Disse termer bliver brugt til bredt at beskrive både kosttilskud og naturlægemidler.

 

Styr på fremstillingen?

Vi har talt med marketingdirektør Aksel Munksgaard fra en af Danmarks førende producenter af naturlægemidler og kosttilskud, Pharma Nord:

Hvad gør I hos Pharma Nord for at sikre kvalitet i jeres produkter?

Vi er så heldige, at al vores produktion foregår i Danmark på vores fabrik i Vojens. Pharma Nord er godkendt til lægemiddelproduktion, og både kosttilskud og lægemidler produceres under samme forhold og af samme personale. Det betyder, at der er en meget høj grad af kontrol med råvarer, færdigvarer, rengøring, sikkerhedsvurderinger mm. Men hvad der måske giver forbrugerne den bedste sikkerhed, er vores målrettede forskningsindsats. Vi har i dag fået publiceret næsten 300 videnskabelige studier, hvor vores egne produkter er blevet testet. To helt nye og banebrydende studier, KiSel-10 og Q-SYMBIO, har været forsidestof i hele verden. I begge undersøgelser anvendte forskerne vores præparater.

Kan det betale sig for jer at forske i naturmidler?

Ikke på den korte bane. Det tager lang tid at lave forskning, og det koster mange penge. Men vi mener, at forbrugerne har krav på at vide, om den tablet eller kapsel de spiser også virker. Det kan man kun dokumentere ved hjælp af seriøs forskning. Det er ikke nok, at man i litteraturen kan se, at eksempelvis Q10 har en virkning. Hvis producenten af Q10-præparatet ikke har den rigtige teknologi til at sikre, at stoffet effektivt bliver optaget i blodet, spilder forbrugeren sine penge.

Når vores Q10-kapsler har været benyttet i Q-SYMBIO-undersøgelsen, som er blevet offentliggjort i et af verdens førende kardiologiske tidsskrifter (Journal of the American College of Cardiology), viser de gode resultater af forskningen, at produktet rent faktisk optages i kroppen og af samme grund har en god virkning.

Hvilke fordele er der ved at sikre kvaliteten og deltage i forskning?

I sidste ende giver det forhåbentligt en tillid hos forhandlerne og forbrugerne af vores produkter. Det er mere tilfredsstillende at sælge et produkt, som har bevist sin værdi, og for forbrugeren er det helt afgørende, at man kan stole på, at produktet har den ønskede effekt. Forbrugere er efterhånden ved at få øjnene op for disse afgørende forskelle og er villige til at betale mere for produkter, som kan dokumentere, at de virker.