Krop

Er det muskelgigt eller overgangsalder?

Brevkassen har fokus på muskel- og ledsmerter. En læser er i tvivl om det er muskelgigt eller overgangsalder?

Foto: shutterstock
5. april 2023

? Er du ude for, at folk udvikler muskelgigt sideløbende med overgangsalder?

Jeg må jo være ved de tider, jeg er 53 og har nu kun menses sjældent og ikke ret meget. Ingen hedeture, men jeg er så øm i mine muskler og led.

KH N

? Overgangsalderen kan opleves på mange måder. Personligt har jeg det lige som dig, ingen hedeture men ondt i muskler og led. Det er vist en meget almindelig gene og er ikke muskelgigt.

Jeg synes, jeg har fundet hjælp i at tage fermenteret østrogen Femerelle og ved at have tilstrækkeligt D-vitamin. Fiskeolier skader absolut heller ikke, det er bare godt at blive smurt lidt indefra.

Det samme gælder motion der ikke er for hård og belastende. Jeg synes, det fungerer bedst for mig med gåture, cykling og yoga/stræk på stuegulvet. Men alle er jo forskellige, så prøv dig lidt frem.

Selvfølgelig kan jeg ikke diagnosticere, at du ikke har muskelgigt. Det kan kun en blodprøve fra lægen afgøre. Men jeg synes da, du skal vende din situation med din læge. Og få også målt D-vitaminniveauet. Mangel på D-vitamin kan nemlig også give smerter i kroppen.

Jeg vil varmt anbefale dig at få fat i Anne Hjernøes bog om stærk overgang. Der er mange gode ting at hente i den bog.

Bedste hilsner
Catrine Marcussen, akupunktør og bevægelsespædagog

Forrige artikelTør i munden om natten

Næste artikelTag vare på dit mikrobiom

Catrine Marcussen

Akupunktør og bevægelsespædagog
Skribent på Naturli siden 2008.