Er din drikkedunk farlig?

I en ny undersøgelse har forskere fra Københavns Universitet undersøgt indholdet af kemiske stoffer i drikkevand, som har været opbevaret i sportsdrikkedunke. Resultaterne giver anledning til bekymring.

Rigtig mange er nok vant til at sætte læberne på en sportsdrikkedunk, når tørsten melder sig i fitnesscentret, på en løbetur, eller bare hive den frem af tasken på en tur gennem skoven. Forståeligt, men måske ikke den bedste ide. Det indikerer ny og skræmmende forskning nemlig. 

To kemikere fra Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet har nemlig undersøgt postevand, som har været opbevaret i sportsdrikkedunke af plast. Mere specifikt har de målt på mængden af kemiske stoffer, efter det har været en tur i dunken. Resultaterne kom bag på forskerne selv og giver anledning til bekymring.

– Vi blev ret overraskede over det væld af kemiske stoffer, vi fandt i drikkevandet efter 24 timer i dunkene. Der var hundredvis af stoffer i vandet – heriblandt stoffer som aldrig før er fundet i plastik og stoffer som er potentielt sundhedsskadelige. Og efter en tur i opvaskemaskinen var der flere tusinde, fortæller Jan H. Christensen, professor i miljøkemi ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.

Så selvom man måske tror, og man gør noget godt for sin sundhed ved at sende dunken en tur i maskinen inden brug, så lader det faktisk til, at effekten er stik modsat. En mulig forklaring på det fænomen er, at vasken slider på plastmaterialet og på den måde øger afsmitningen. 

Stort videnshul

Forskerne fandt mere end 400 forskellige stoffer, som direkte stammer fra drikkedunken selv. Derudover fandt de, at der efter opvask var 3500 stoffer i drikkevandet, som stammede fra sæben i opvaskemaskinen. En del af de stoffer forsvandt med en grundig skylning efter opvasken, men det efterlader altså stadig en stor mængde mere eller mindre skadelige stoffer tilbage i drikkevandet.

Det var muligt for forskerne at identificere en række af stofferne, mens andre er ukendte. Og selv for de stoffer, som blev identificeret, kender man ikke giftigheden i 70 procent af tilfældene. Der er altså et stort videnshul, når det kommer til, hvordan de mange kemikalier påvirker kroppen. Forskerne understreger, at det potentielt kan være ufarligt at drikke vandet, men at det altså er umuligt at konkluderer ud fra nuværende viden.

– Fordi stofferne er i vandet, er det ikke ensbetydende med, at vandet er giftigt og påvirker os mennesker. Men problemet er, at vi ikke ved det. Og i udgangspunktet er det ikke særlig fedt at drikke hverken sæberester eller andre kemikalier, siger Selina Tisler, postdoc og førsteforfatter fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab.

Undgå unødige risici

Blandt de stoffer, som undersøgelsen afslørede, er flere kemikalier, der har potentielt sundhedsskadelige effekter ved at være hormonforstyrrende og potentielt kræftfremkaldende. Specifikt drejer det sig om såkaldte foto-initiatorer.

I lyset af det, så vil professor Jan H. Christensen fremover lægge sportsdrikkedunkene af plast på hylden. Man kan nemlig gardere sig mod de potentielle risici ved at bruge drikkedunke af andre materialer, som ikke har samme afsmitning. 

– Vi går så meget op i lavt indhold af pesticider i vores drikkevand. Men når vi så kommer vandet i en beholder, som vi drikker af, tilfører vi selv intetanende hundred- eller tusindvis af stoffer til vandet. Selvom vi endnu ikke kan sige, om stofferne i drikkedunkene påvirker vores helbred, vil jeg i al fald selv bruge en glasflaske eller en kvalitetsflaske af rustfrit stål fremover, siger Jan H. Christensen.