Er dit barn aktivt nok?

Af: Clara Edgar

Foto: Adobe Stock

Et nyt studie viser, at børn stadig sidder meget stille i løbet af en skoledag. Det harmonerer ikke med ambitionen i den nye skolereform, som trådte i kraft i 2014, hvor bevægelse skulle spille en større rolle og peger på, at der er lang vej igen, før eleverne lever op til de anbefalede aktivitetskrav.  

At gå i skole handler om at lære. Men fordi skoledagen tager så meget af børns tid, er det også vigtigt, at de får rørt sig i løbet af dagen. Det ville man give plads til med den nye skolereform, som trådte i kraft for seks år siden. Her kom bevægelse i højsædet og der blev fokus på hvordan man kunne integrere fysisk aktivitet ikke kun i idrætsundervisningen og frikvartererne, men også som et element i andre fag.

Men en ny omfattende undersøgelse lavet af forskere fra Syddansk Universitet viser, at det i gennemsnit kun er halvdelen af folkeskoleeleverne der får 45 minutters motion og bevægelse i løbet af skoledagen. 45 minutter er netop den ambition, der blev sat med reformen.

Derudover viser rapporten også, at der er forskel på de yngste og ældste elever og på drenge og piger. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man er fysisk aktivt med moderat eller høj intensitet minimum 60 minutter af dagen. Men for mange unge er det altså langt fra deres virkelighed.

Bevægelse er godt for krop og hjerne

Fysisk aktivitet er vigtigt for sundheden. Uanset om det er fodbold, badminton, gåture eller at hoppe på cyklen, har det mange positive effekter at bruge kroppen. Undersøgelser viser, at selv gang i moderat tempo kan mindske risikoen for en lang række sygdomme. Faktisk kan gang forebygge intet mindre end 13 former for kræft, samt øge sandsynligheden for at overleve kræftforløb. Derudover kan bare 30 minutters gang, hvor pulsen kommer lidt op, reducerer risikoen for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og depression.

Faktisk har det også vist sig, at fysisk aktivitet – gang, løb, håndbold eller andet – udløser en række hormoner fra musklerne til blodbanen, hvorfra nogle finder vej til hjernen og styrker hukommelsescentret. Det peger altså på, at bevægelse ikke kun er godt for børnenes kroppe og sundhed på lang sigt, men også kan have positive effekter på deres skolegang.

Desværre viser undersøgelsen fra SDU, at skolebørn i gennemsnit kun er moderat til intensivt aktive 28,2 minutter om dagen, hvilket altså er i underkanten af, hvad der skal til, for at høste de gode effekter, og også under skolereformens egne ambitioner. Det står dog værre til for nogle grupper end andre.

De ældste står stille

Undersøgelsen bygger på data fra mere end 4.000 skoleelever fra 1.-9. klasse på 62 skoler rundt om i landet. Hver elev blev udstyret med en bevægelsesmåler, som sekund for sekund loggede deres bevægelser. Samlet viser dataen, at kun cirka halvdelen af eleverne bevæger sig i 45 minutter eller mere i løbet af skoledagen. Eleverne er mindst aktive i de boglige fag, men selv i idrætsundervisningen er aktivitetsniveauet lavt. Ud af 45 minutters undervisning var eleverne i gennemsnit kun aktive i et kvarter.

Frikvarteret spiller en afgørende rolle for børnenes fysiske udfoldelse, men her kan forskerne konstatere, at særligt de ældste elever bruger meget af tiden på at sidde eller stå stille. I de små klasser bruger drengene eksempelvis mere end halvdelen af de korte frikvarterer på at bevæge sig. Når de når udskolingen er det tal faldet til 24 procent. For pigerne er tallene endnu lavere.

Skolen tager meget af børns og unges liv, og fysisk aktivitet har fået tiltagende fokus som en del af skoledagen. Men mange steder peger forskning altså på, at bevægelse bliver underprioriteret, og at der ikke er nok aktivitet i løbet af dagen til, at børnene lever op til myndighedernes anbefalinger.

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*