Er dit immunforsvar klar til kamp?

Vi går mod koldere tider, og for rigtig mange betyder det forkølelser, hoste, virus og betændelser. Men et stærkt immunforsvar kan nemt bekæmpe en del vintersyge – spørgsmålet er bare, om din krop er rustet til kampen?

Tilbage i tidernes morgen ytrede den oldgræske læge Hippokrates de bevingede ord: ”Lad din medicin være din mad og din mad din medicin.”

Allerede dengang stod det klart for en af tidens kloge hoveder, at der naturligvis var en sammenhæng mellem kroppens tilstand og det, vi putter i den. At den rigtige mad med de rette næringsstoffer kunne være helbredende. Med den viden kommer selvfølgelig også en bevidsthed om, at det modsatte kan gøre sig gældende.

Desværre for Hippokrates er hans sandhed blevet udvandet med årene. For med opdagelsen af ny medicin og psykofarmaka, er madens rolle på sin vis blevet mindre betydelig – i hvert fald i almindelig vestlig medicin. Dermed ikke sagt, at kosten ikke fylder noget overhovedet, for det gør den. Men tanken om, at maden i sig selv kan være medicin på lige fod med laboratoriefremstillede piller, er på mange måder røget i glemslen.

Og den udvikling kan vi på nogle områder se de negative resultater af i dag. For det store behov for og forbrug af eksempelvis penicillin har skabt multiresistente bakterier, som man rundt om i verden kæmper forgæves med. Det faktum skaber unægteligt et behov for at se på, om vi kan gøre ting anderledes? Om vi kan behandle antibiotikaafhængige sygdomme på andre måder? En løsning kan være at genopfinde Hippokrates’ lærdom.

Kroppens eget forsvar mod sygdom er immunforsvaret. Det kan beskytte os, mod en del udefrakommende vira og bakterier. Men ligesom med så meget andet i kroppen, så kan dit immunforsvar være stærkt, og det kan være svagt. Hvorvidt det er det ene eller det andet, hænger i høj grad sammen med, hvad vi udsætter det for, og hvad det bliver påvirket af.

Heri ligger et paradoks. En meget stor del af immunforsvaret sidder i tarmsystemet, men ved at tage eksempelvis antibiotika, som er en behandling, kan vi åbne os selv yderligere op for flere sygdomme, fordi tarmene bliver påvirket negativt af medicinen.

Så vil man have et naturligt stærkt forsvar mod sygdomme, er tarmene et godt sted at starte. Her gælder det så om at indtage kost eller kosttilskud, som kan være med til at booste tarmfloraen. Det kan være med fermenterede produkter som surdej, yoghurt, surkål, miso eller meget andet. Fermentering er en gæringsproces, og i den proces dannes sunde bakterier – probiotika – som er gode for tarmen.

Man kan også få probiotika gennem tilskud. Et eksempel på det er Brottrunk, som er en alkoholfri gærdrik med B12-vitamin og højt indhold af godartede mælkesyrebakterier dannet ved fermentering af økologisk fuldkornsbrød, naturlig surdej og vand.

En anden måde at styrke dit immunforsvar er ved at udnytte naturens egenskaber. Der findes nemlig forskellige urter og rødder, som på forskellig måde er med til at ruste kroppen til kamp mod udefrakommende påvirkninger.

Et eksempel på det er askeblad, som langt ude er i familie med oliventræet, og som virker mod betændelsestilstande – hvad end det er bakterielt inflammatorisk eller virusbetinget. Derudover virker askeblad smertelindrende grundet sit høje indhold af salicylsyre.

Rød solhat er en anden immunhjælper, fordi den både virker ved at fremme immunsystemet og har en antiinflammatorisk virkning.

Man kan heller ikke komme udenom bukkehornsfrø, når man snakker sygdomsforsvar. Bukkehornsfrø har nemlig vist sig både at virke hæmmende på betændelse og vira, og så er frøene rige på proteiner, mineraler, fedtstoffer, fibre og meget andet, som også virker styrkende på hjertet og er kolesterolnedsættende.

Man kan tage de forskellige tilskud separat, eller man kan gå efter en samlet pakke, som den gamle klassiker Urte-Pensil.

Uanset hvilken fremgangsmåde, man vælger, er en ting sikkert: Det er, at man ved at fodre sin krop med de rigtige krigere, kan styrke sit immunforsvar og øge sine chancer for at komme rask gennem de kolde måneder. Det er lige så sandt i dag, som det var for over to tusind år siden, da Hippokrates sagde det.