Er du bakterie- og virusforskrækket?

Af: Anette Straadt, sundhedsplejerske

Foto: Shutterstock

Der er noget farligt indeni, hed det i en gammel revysang. Med corona i samfundet er der også noget farligt udenpå – virus og bakterier kan gemme sig overalt. Men vi skal leve side om side med mikroorganismerne – uden frygt – for vi slipper aldrig helt af med dem. Og de fleste er slet ikke farlige, nærmest tværtimod.

Bakterier var det første liv her på jorden. Men vi har ikke altid kendt til deres eksistens. Bakterier blev første gang set i 1680erne af hollænderen Antonie van Leeuwenhoek i et simpelt mikroskop. I 1850erne opdagede Louis Pasteur, at man kunne fjerne mikroorganismer fra et substrat ved at opvarme det. Omkring 1870 fandt den tyske læge Robert Koch ud af at isolere nogle bestemte bakterier og give dem navne, og i 1928 blev penicillin opfundet (og lidt senere at det kunne redde menneskers liv).

Den russiske mikrobiolog Dmitri Ivanovskij var den første til at opdage virus. Det skete i 1892.

Både bakterier og virus blev ret hurtigt kædet sammen med risiko for sygdom. Viden om denne sammenhæng har hjulpet os med at opfinde medicin og redde menneskeliv. Det har også ført til udvikling af rutiner og metoder til at undgå at bringe smitte fra syge til andre mennesker: Håndvask, afspritning, sterilisering, autoklavering med mere.

Læs også: D-vitamin mod influenza

De gode bakterier

De senere år har der desuden været stigende fokus på de gavnlige mikroorganismer og deres betydning for kroppens og sindets sundhed. Der er kommet mere og mere forskning på området. Vi har her i magasinet skrevet jævnligt om gode bakterier, om mad til sunde tarme og om tilskud af probiotika med positive effekter på alt fra eksem til depression, inflammation, fordøjelsesproblemer, allergi, immunforsvar og meget mere. Flere og flere mennesker i alle aldre sørger aktivt for at få gode bakterier i tarmsystemet via kost og kosttilskud.

Ifølge hygiejne-hypotesen er vi blevet for ”rene” i vores livsstil og får for få naturlige bakterier og mikroorganismer ind i kroppen. Det skulle være baggrunden for det øgede antal personer, der i dag har allergi og autoimmune sygdomme.

Flere studier bakker op om dette. F.eks. viser undersøgelser, at børn har færre tilfælde af allergi, når de er vokset op med kæledyr, med søskende omkring sig, eller er vokset op på landet eller uden opvaskemaskine.

Farlig virus

Men nu har fokus ændret sig. Denne vinter fylder coronavirus, masker, sprit, afstand og andre restriktioner i vores liv. Covid-19 har vist sig at være meget smitsom og give hårde sygdomsforløb hos nogle mennesker, endda med risiko for død. Derfor er opmærksomheden nu rettet mod at fjerne bakterier og vira fra vores omgivelser.                 

Hvordan finder vi balancen i alt dette? Hvordan undgår vi at smitte hinanden med coronavirus uden samtidig at blive paranoide og undertrykke de gode og vigtige mikroorganismer? Hvordan bibeholder vi kontakten til de mennesker, vi holder af? Og hvordan formidler vi denne balance videre til vores børn?

Der er ingen tvivl om, at vi kan nedsætte smittespredning af corona og andre sygdomsfremkaldende vira og bakterier, hvis vi holder afstand til hinanden og hvis vi er opmærksomme på god håndhygiejne. Mange sygdomme smitter ved berøring eller ved luftbåren smitte. Når vi er mange mennesker samlet, og når vi er sammen med sårbare mennesker, skal vi derfor passe særligt godt på ikke at sprede eventuel smitte. God og omhyggelig håndvask er en effektiv måde at fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Når der ikke er mulighed for håndvask, er omhyggelig indgnidning med håndsprit et godt alternativ. Disse tiltag skal vi fortsætte med for at undgå spredning af sygdomme.

Hvordan sørger vi samtidig for at beholde et sundt indre bakteriemiljø i kroppen, som er så vigtigt for vores sundhed?

Læs også: Styrk dit immunforsvar – helt naturligt 

Find balancen

Først og fremmest skal vi lære at skelne mellem ”de gode” og ”de dårlige” mikroorganismer. De dårlige mikroorganismer er de sygdomsfremkaldende bakterier og vira, der f.eks. giver sygdomme som Covid-19 og lungebetændelse. De gode er dem, der hjælper vores immunforsvar og fordøjelse til god balance.

Vi må altså ikke skære alle mikroorganismer oven én kam. Så kommer vi til at smide barnet ud med badevandet.

Netop nu, hvor vi har så meget fokus på at undgå smitte, er det særlig vigtigt, at vi samtidig har fokus på at optimere de gode bakterier. Både fordi de er meget vigtige for immunforsvaret. Men også fordi de gode bakterier har trange kår, når vi sætter ind med ekstra hygiejne-tiltag.

Her følger en guide til, hvordan du sørger for at få gode bakterier til hele familiens sundhed.

Kom ud

Kom ud i naturen – gerne hver dag. Naturens bakterier har en positiv effekt på vores indre miljø. Studier har vist, at børn, der leger i skovbunden hver dag, på kort tid får en positiv forandring af deres mikrobiota. Mikrobiota er betegnelsen for kroppens sammensætning af mikroorganismer. Det samme er set hos børn, der bor tæt på parker eller naturområder – i modsætning til børn, der bor langt fra naturen.

Prøv så vidt muligt ikke at lade jer begrænse af vejret. Det kan være svært at komme ud på denne tid, hvis vi vil vente, til vejret er godt. God påklædning kan tage højde for rigtigt meget.

Rør gerne ved jorden, træerne og buskene. Find ting i skovbunden, klatr på skrænter, undersøg fordybninger. Vær nysgerrige og hav ikke så travlt med at vaske hænder, når I kommer hjem igen, så længe I bare har været i naturen.

Som en ekstra bonus får I et skud af det vigtige dagslys, når I er udenfor. Dagslys er vigtigt både for niveauet af D-vitamin og for produktionen af det vigtige hormon Melatonin, der blandt andet er med til at give en god nattesøvn.

Spis gode bakterier

Få gode bakterier via maden. Mad, der er fermenteret eller syrnet, indeholder gavnlige bakterier. I kan f.eks. købe Acido fra Thise og Kefir, som begge er syrnede mælkeprodukter, der indeholder en god portion gavnlige bakterier. I helsekostbutikken kan I finde surkål og kimchi, der er fermenterede kålstrimler. I kan også finde mælkesyregærede grøntsagssafter. Hvis ikke I er så meget til smagen af ren grøntsagsjuice, kan I f.eks. blande lidt økologisk æblejuice i.

I gør-det-selv-afdelingen er der også gode muligheder. Lav jeres egen syrnede yoghurt af komælk, sojadrik eller kokosmælk. Fremstil jeres egne fermenterede grøntsager – det er både nemt og billigt. I kan også lave jeres egen kefir eller kombucha. Det er nemt at finde opskrifter på det hele ved at google sig frem.

Det kan godt tage lidt tilvænning med de nye smage, så husk at have lidt tålmodighed. Og mix gerne med noget, som familien kender og godt kan lide.

Husk også at få masser af fibre især fra grøntsager. Fibrene virker som mad for de gavnlige bakterier. En god smoothie med forskellige grøntsager, lidt æble og eventuelt banan er en god måde at få hele familien til at indtage mere grønt.

Tag et tilskud

Probiotika er kosttilskud med gavnlige tarmbakterier. Det findes til alle aldre. Studier har vist positiv effekt på mange forskellige udfordringer f.eks. i tarmsystemet og immunforsvaret. De stammer, der findes i probiotika, er begrænsede af, at de skal kunne dyrkes og laves til kosttilskud. Til gengæld kan man koncentrere dem i store mængder og på den måde give et ekstra boost.

Du kan finde probiotika til hele familien i din helsekostbutik.

For at få så bred og stærk en mikrobiota som muligt, er det godt at gøre lidt af hvert. Både at komme ud i naturen, spise gavnlige bakterier via kosten, få mange grøntsager og også gerne tage et ekstra tilskud netop nu, hvor vi har brug for ekstra stærkt og balanceret immunforsvar.

Læs også: De vigtige tarmbakterier

Tag snakken og vær bevidst om dine signaler

Dine børn møder ekstra krav om håndvask, sprit og afstand i deres hverdag netop nu. De ser voksne med mundbind i butikker og på offentlige steder. De hører om corona og Covid-19 alle vegne. Som barn er det nemt at konkludere, at alle bakterier og vira er ultrafarlige, og at vi skal holde os så klinisk rene som muligt hele tiden.

Det kan derfor være en god idé at snakke lidt om bakterier engang imellem. Så du kan fortælle dit barn om, at der er forskel på ”de gode” og ”de onde” bakterier. Og at de gode bakterier fra dyr og fra naturen hjælper kroppen med at holde os sunde og raske.

Vær også opmærksom på, hvis du selv er blevet lidt for bakterie-forskrækket, at du ikke overfører denne skræk til dit barn.

Børn opfatter hurtigt de voksnes signaler. Det er nemt at komme til at rynke på næsen ad hænder fyldt med jord eller at bede barnet skifte tøj, hvis der er en lille plet på blusen. Eller tage barnet i bad hver eneste dag, eller have håndsprit stående fast fremme på badeværelset, hvis man selv er blevet bakterie-bekymret.

Lad gerne dit barn beholde et naturligt forhold til kroppens og naturens sunde bakterier.

Hvad med knus og kram?

Knus, kram og kropskontakt er vigtig for vores trivsel og velvære. Det udløser velvære hormoner, som har positiv betydning for både krop og sjæl. Samtidig er det en måde, hvorpå vi uforvarende kan komme til at dele sygdomsfremkaldende bakterier og virus med andre og dermed sprede smitte. Lige nu er vi derfor nødt til at begrænse, hvor mange vi deler knus og kram med. Hold det gerne inden for husstanden og eventuelt ganske få andre, som er en tæt del af jeres liv. Skru så i stedet gerne op for kropskontakten her, hvis det føles godt for jer. Giv dejlig fodmassage til din partner, lidt ekstra nus på ryggen til teenageren ved sengetid, hav de små børn på skødet, mens I læser godnathistorie, giv et morgenkram inden I siger farvel til hinanden og så videre.

Hold samtidig kontakten til venner og familier lidt længere ude via telefon, facetime og gåture i det fri. På den måde kommer vi sammen gennem den udfordrende tid.

En kompleks verden

Vores sundhedssituation er ekstra kompleks lige nu. Vi er nødt til at jonglere både med ekstra risiko for smitte men også med ekstra behov for at styrke immunforsvaret, sundhed og vores generelle trivsel.

Det er svært, men ikke umuligt. Når vi skelner mellem ”de gode” og ”de dårlige” mikroorganismer, så er vi godt på vej.

1 kommentar

  • Niels Christensen siger:

    Heldigvis har flere læger fundet effektive kure mod covid-19. Bl.a. har den amerikanske læge Vladimir Zelenko behandlet over 3000 corona-patienter succesfuldt, hovedsagelig med kosttilskud. Behandling bør påbegyndes snarest efter at symptomer på covid-19 viser sig. Hans kur er:
    50 mg zink dagligt i en uge
    500 mg quercetin 2 gange dagligt i en uge
    1000 mg C-vitamin dagligt i en uge
    5000 iu (125 mcg) D-vitamin dagligt i en uge
    Querzetin bidrager til at få zink optaget i cellerne, hvor det uskadeliggør virus. Querzetin kan købes som kosttilskud fra nogle udenlandske netbutikker i f.eks. Sverige.
    Til højrisiko-patienter tilføjer han 5 dages behandling med antibiotikummet Azithromycin.
    Ref.: Vladimir Zelenko: https://docs.google.com/document/d/1TaRDwXMhQHSMsgrs9TFBclHjPHerXMuB87DUXmcAvwg/edit

  • Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

    Skriv et svar

    Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

    *