Dårlige hjemmesider kan udløse 'Mouse Rage', der ifølge britiske forskere kan være lige så stressende som en skilsmisse.
De fleste internetbrugere kender nok følelsen af »Mouse Rage« fra deres rejser i cyberspace. Den der boblende, sydende irritation, efterfulgt af gloser, man næppe lært af sin mor, fordi en eller anden hjemmeside bare er for LANGSOM. Eller også bliver skærmen plastret til med pop-up reklamer eller der kommer mærkelige lyde og musik fra hjemmesiden. Man klikker febrilsk rundt, lukker vinduet, bander og trykker ekstra hårdt på tastaturet, for at få det til at forstå, hvor irriteret man er, og klikker hårdt på musen for at komme videre og væk. Nu viser det sig – som mange måske allerede havde en fornemmelse af – at langsomme hjemmesider, pop-up reklamer, larmende annoncer, ulogisk design og lignende irriterende ting kan give et lige så højt stressniveau, som en flytning, en skilsmisse eller økonomiske problemer. Det er ifølge comon.dk konklusionen i en ny rapport som et hold forskere fra Social Issues Research Centre (SIRC) i Oxford har udarbejdet. De har døbt den frustrerede følelse »Mouse Rage« – eller musefrustration. Forskerne målte testpersonernes hjernebølger, ændringer i hjertefrekvensen, muskelspændinger samt hudens reaktioner. Den endelige rapport viser, at testpersonerne reagerede meget voldsomt, når de kom til dårlige hjemmesider. De fleste viste et øget stressniveau og muskelspændinger, især i ansigtet – testpersonerne begyndte at bide tænderne sammen og spænde musklerne omkring munden. Alt sammen en af kroppens måder at reagere på ubekvemme situationer på, som reducerer koncentrationsevnen og øger følelsen af vrede. De første tegn på musefrustration:
– En øget hjertefrekvens- Man sveder mere- Voldsom klikken med musen- Klikken og verbale overfusninger af skærmen- Man banker musen i bordet De fem vigtigste årsager til musefrustration:– Langsomme hjemmesider- Forvirrende navigering- Pop-up reklamer- Unødvendig annoncering- Utilgængelige hjemmesider Fra Nordic area Manager Björn Hougard i firmaet Rackspace, der have bestilt undersøgelsen af forskerne lyder budskabet: »Virksomheder skal give deres kunder hurtigt læste sider med enkelt design og uden forstyrrende reklamer«. Desværre følger der ingen gode råd til at slippe af med sin Mouse Rage med undersøgelsen, men et bud kunne da være: Sluk computeren og gå en tur. Kilde: Berlingske