Det er naturligt at svede. Faktisk er det sundt, fordi det er med til at undergå overophedning af kroppen. Men for nogen bliver sveden generende. Der findes forskellige behandlinger og indgreb for overdreven svedproduktion, men de kan være forbundet med bivirkninger. Heldigvis findes der et bivirkningsfrit alternativ, som kan være en hjælp for mange.
Man snakker nogle gange om døden som det sidste tabu. Men det er ikke helt rigtigt. For der findes stadig en række tabuer i vores samfund. En del af dem er forbundet med kroppen. Et eksempel på det er problemer med overdreven svedproduktion. For mens en del af kroppens naturlige funktioner i de senere år er forsøgt aftabuiseret – herunder kropsbehåring og menstruation – kan svedpletter på tøjet og lugten af sved virke skamfuldt.
[relateredehistorier]
Det er egentlig mærkeligt, når man tænker over det. For det er udenfor vores kontrol, at håret på kroppen vokser, hvordan svedkirtlerne fungerer og at kvinder i en årrække af deres liv vil menstruere. Det er naturlige kropslige funktioner. På trods af det, vil mange gerne skjule det faktum fra andre.
Derfor kan man være tilbøjelig til at overveje eksempelvis at få botox under armene for at undgå at svede. Det har bloggeren Fie Laursen, der særligt rammer de unge, blandt andet reklameret for. Men botox er en nervegift, som nogen måske ikke ønsker at få ind i kroppen. Derudover er behandlingen hverken gratis eller uendelig. Den skal gentages cirka hver sjette måned. Der findes også andre måder at nedsætte svedproduktionen, men flere af disse er også indbefattet med risiko for bivirkninger.
Overdreven svedproduktion kaldes også hyperhidrose. Man mener, at cirka tre procent af danskerne lider af hyperhidrose, men at der sandsynligvis er et betragteligt mørketal. Man kan som nævnt behandle lidelsen med botox. En anden mulighed er kirurgi, hvor man fjerner svedkirtler fra et givent område. Den behandling kan dog betyde, at man begynder at svede mere andre steder på kroppen.
Der findes også medicinsk behandling, som blokerer signalstoffet acetylkolin, som er det stof, mange nerver bruger for at sende signaler. Derfor vil medicinen også kunne påvirke andre kropslige funktioner. Hyppige bivirkninger er tør mund, forstoppelse, uklart syn, svimmelhed, forvirring og tab af smagssansen.
I særligt svære tilfælde med overdreven svedproduktion, kan indgreb eller medicin måske være nødvendigt. Men for mange kan problemet faktisk løses med mindre invasive og omkostningstunge midler.
Det er som nævnt naturligt at svede. Men mange vil finde det træls at gå rundt på kontoret med svedpletter på skjorten. Pletter, som kan forekomme, selvom man ikke lider af hyperhidrose. De kan komme særligt i perioder, hvor man er stresset og nervøs, eller som et resultat af et stort koffeinindtag. Nogle tekstiltyper gør det også sværere for kroppen at ånde og kan derfor øge svedproduktionen. Første skridt kan derfor være at arbejde med sin stress, skære ned på kaffen og skille sig af med syntetiske skjorter og bluser.
Er det ikke nok, kan man prøve drywear. Noget tøj er bedre til at absorbere sved end andet. Det kender man måske fra træningstøj. En drywear t-shirt er en t-shirt, man kan have på under sit normale tøj. Det kan være under en bluse, skjorte, strik, kjole eller andet. T-shirten er lavet i et åndbart materiale, som er skånsomt for huden. Derudover har den indsyede svedmembraner under armene, som ofte vil være her, mange oplever trælse svedpletter.
T-shirten mindsker altså risikoen for pletter på tøjet og kan dermed mindske frygten for at løfte armene og bevæge sig frit.
Det er ubehageligt at være bekymret for svedpletter på tøjet eller undgå nærkontakt med venner og kollegaer af frygt for, at de vil synes, man lugter af sved. Og selvom det er en naturlig kropslig reaktion, kan produktionen tage overhånd og virke mere generende end gavnende. Hvis det sker, er det naturligt at overveje at gøre noget ved sveden.
Men inden man griber til medicin, sprøjter eller andet, kan det altså være en god ide at afprøve andre løsninger. Ikke mindst for at undgå risikoen for bivirkninger.
Mindre kaffe, åndedrætsøvelser, meditation eller en ny t-shirt kan for nogen være nok til at få problemet til at forsvinde.