Livslængde og helbred: Er et langt liv målet i sig selv?

Vi lever længere. Men hvad er vores livslængde værd, hvis de er præget af sygdom, indlæggelser, smerter, medicin og ubehag? Det er desværre vilkårene for mange ældre, hvis biologi langsomt bliver mere udsat – i hvert fald hvis ikke de passer ordentligt på sig selv. Til gengæld ved vi, at nogle tilskud kan udsætte den biologiske nedbrydning af både hjerne og hjerte.

I 2018 var gennemsnitslevealderen 79 år for mænd og 82,9 år for kvinder ifølge Danmarks Statistik. Flere og flere danskere lever også længe nok til at fejre deres 100-års fødselsdag. Faktisk er antallet af hundredårige mere end fordoblet siden 1998, hvor der var 459 ældre med i klubben, mens hele 1093 danskere rundede det skarpe hjørne i 2018.

Tallene taler deres tydelige sprog: Vi bliver ældre. Og det er jo herligt. Men med den stigende alder kommer også et stigende antal sundhedsmæssige udfordringer. For selvom vi lever sundt med ordentlig kost, en god mængde motion og ikke for meget alkohol eller rygning, så er kroppen altså ikke skabt til at holde for evigt.

Derfor stiger risikoen for flere sygdomme også markant med alderen. Både fordi kroppens egne funktioner ikke fungerer ligeså godt, som de har gjort, og fordi de mange leveår unægtelig sætter nogle spor – selv hvis man har holdt sig på den sunde sti og frasagt sig alle sundhedssyndere.

Og så bliver spørgsmålet angående livslængde unægtelig, om et langt liv er målet i sig selv? Altså om kvantitet er vigtigere end kvalitet? Og behøver de to egentlig at være gensidigt udelukkende?

Nej. Ikke nødvendigvis. Der er nemlig efterhånden en hel skattekiste med forskningsresultater, der peger på, at der sagtens kan være guld at hente for enden af regnbuen – også hvis det tager 80, 90 eller 100 år at nå dertil.

Meget af forskningen drejer sig om proteinet selen og coenzymet Q10. Q10 er et enzym, vores krop producerer egenhændigt. Problemet er bare, at produktionen falder med alderen. Det er egentlig smart i den forstand, at en meget lille eller tæt på ikke-eksisterende Q10-produktion er en god måde at sikre, at vi alle ender i graven. At gamle mennesker uden for den reproduktive alder, ikke bliver ved med at gå og tage plads og ressourcer fra de kommende generationer.

Smart – altså ud fra et darwinistisk synspunkt. Knapt så smart er det for den enkelte, som ikke nødvendigvis er bevidst om, at kroppen langsomt er ved at drosle ned for Q10-produktionen og dermed langsomt er ved at lukke fabrikken. Men det er det, der sker. Og når det sker, øger det risikoen for alt fra hjertesygdomme til type 2-diabetes og nyresygdomme. Lavt indhold af Q10 i kroppen øger også risikoen for dødsfald over en bred kam.

Vi vender tilbage til evidensen og forklaringerne på, hvorfor Q10 er så vigtigt for at holde kroppen sund – og hvordan man på sin vis kan modarbejde sin biologiske skæbne og sætte ind på livslængde.

Men først skal vi lige have introduceret selenproteinet lidt nærmere.

Det symbiotiske forhold

Selen skal tilføres til kroppen udefra. Det kan ske ved eksempelvis at spise nødder, fuldkorn eller økologisk kød. Men fordi selen i høj grad findes i jorden, hvorfra det finder sig vej til afgrøder og dyr og senere til os, er der også stor forskel på, hvor meget selen mennesker får rundt om i verden. Ressourcerne er heller ikke på det her område ligeligt fordelt.

Når det er problematisk skyldes det både, at selen har gode egenskaber i sig selv, og at proteinet og coenzymet Q10 på mange måder har et symbiotisk forhold, hvor de har brug for hinanden for at blive udnyttet optimalt i vores krop.

I praksis betyder det, at hvis kroppen ikke har tilstrækkeligt med selen, kan cellerne ikke få det maksimale ud af Q10, ligesom der skal være passende mængder af enzymet, for at cellerne skal kunne drage fordel af selen. Og hvis forholdet mellem de to er i vatter, så er det, at der kan begynde at ske magiske ting.

For at forstå samspillet nærmere, er det vigtigt at forstå, hvordan de to virker i kroppen. Både Q10 og selen virker som antioxidanter. Det betyder, at de bekæmper de oxidative skader, som stammer fra frie radikaler.

Frie radikaler er et helt naturligt biprodukt af kroppens funktioner, og så længe der er antioxidanter nok til at slå dem ned, så udgør de heller ikke en sundhedsrisiko. Men er der for mange frie radikaler og for få modstandere, kan det give en lang række celleskader. Særligt hjertet er udsat for den type af skader, fordi mitokondrierne i hjertets celler er særligt modtagelige overfor skader fra oxidativt stress.

Selen og Q10s antioxidantiske effekter er i høj grad årsagen til, at de virker så beskyttende og opretholdende for kroppens funktion. Men det er ikke den eneste. De to påvirker nemlig også RNA-molekyler, som igen spiller en rolle i forhold til dannelsen af proteiner.

Og som om det ikke var nok, er det også bevist, at rette mængder af selen og Q10 er med til at holde de insulinlignende vækstfaktorer (IGF-1) – som blandt andet er med til at skabe cellevækst og involveret i stofskiftet – oppe. Det er særlig vigtigt i denne sammenhæng, da koncentrationen af IGF-1 falder med alderen.

Dele af forskerstanden antager, at netop denne påvirkning kan være en af de biologiske mekanismer, som forklarer, hvorfor de to superhelte har så positive effekter på risikoen for at dø af hjertesygdomme, på hjertets funktion og dermed på vores livslængde.

Det er bare nogle af måder Q10 og selen virker i vores krop. Forskerne, som har fundet disse koblinger, er Urban Alehagen og hans hold, som står bag KiSel-10 studiet.

Et studie, der netop ser på virkningerne ved dagligt indtag af selengær og Q10 hos ældre mennesker. I alt deltog 443 raske aldrende mænd og kvinder i alderen 70-88 år i undersøgelsen. Deltagerne fik enten placebo eller 100 milligram Bio-Quinone Q10 samt 100 mikrogram SelenoPrecise to gange dagligt.

De første resultater blev fremlagt for en del år tilbage og viste blandt andet, at tilskuddene nedsatte risikoen for at dø af hjertekarsygdomme med 54 procent samt en øget hjertefunktion. Og der bliver ved med at komme nye fund til. Blandt andet er der i år kommet resultater om Q10 og selens indvirkning på inflammation.

Man har nemlig fundet, at de rigtige niveauer af enzymet og proteinet i kroppen reducerer fire af de fem biologiske markører, man bruger til at påvise inflammation i kroppen. Oversat betyder det, at tilskuddene sænker inflammation, og på den måde også er med til at holde en lang række sygdomme på afstand. Inflammationstilstande er nemlig det første skridt i udviklingen af en vifte af sygdomme, der kan forkorte din livslængde.

Alehagen og holdet konkluderer med de seneste resultater om inflammation, at det er forsvaret mod inflammation i samspil med de antioxidantiske effekter, der giver øget livskvalitet, bedre hjertefunktion og nedsat dødelighed fra hjertekarsygdomme hos de ældre.

En anden tese, som Alehagen kom ud med tidligere i år, og som er særdeles vigtig for særligt de ældre, er selens mulige potentiale til at behandle alzheimers. Der findes ikke en reel kur mod sygdommen i dag, men Alehagen mener, at selenproteinets funktioner både kan virke forebyggende og måske som en kur mod sygdommen, der langsomt stjæler dit sind, din hukommelse og dermed din essens som det menneske, du er.

Og så tilbage til udgangspunktet: Er et langt liv målet i sig selv? Og kan kvantitet og kvalitet gå hånd i hånd? Med Kisel-10 studiet in mente og den viden, som forskerne bag har givet os om selen og Q10, peger meget på, at en lang alderdom også kan være en god alderdom. I hvert fald, hvis man sørger for at give kroppen det, den har brug for, og er bevidst om, at dens funktioner langsomt bliver nedsat.

Den nedsættelse behøver dog ikke betyde forfald, men det betyder, at den skal have en ekstra hjælpende hånd. At vi aktivt skal gå ind og understøtte de funktioner, som man i ungdommen tager for givet.

Om et langt liv er et mål i sig selv, er et eksistentielt og personligt spørgsmål, som vi ikke vil give et definitivt svar på. For nogen er det måske. For andre er det måske målet at suge livet til sig med alt, hvad det byder på, selvom det betyder, at livets flamme brænder ud tidligere. Det, kære læser, må du gøre op med dig selv.

Nu ved du i hvert fald, at der er måder hvorpå, du kan modarbejde din biologiske skæbne ved at øge din livskvalitet og forventede livslængde markant med meget simple midler. Om du vil gøre det, og hvordan du eventuelt vil bruge de ekstra år, du bliver givet, er dit eventyr.