Blodtyper. Jeg har engang fået at vide at min blodtype var O positiv, altså O som i Ole. Nu har jeg så hen ad vejen hørt, at man kalder den for 0, altså nul.
Alle de andre blodtyper er med bogstaver, så hvorfor skal man så pludselig bruge tallet NUL?
Hvad er det rigtige så ???
Forvirret hilsen fra Kirsten
Blodtyperne er navngivet efter tilstedeværelsen af antigener på overfladen af cellerne. Der findes to typer antigener, hhv. type A og B.
En person, som har type A antigener, har derfor blodtypen A, mens en person med type B antigener har blodtypen B. Hvis begge typer af antigener findes på overfladen af cellerne, er blodtypen AB – og som direkte modsætning vil fraværet af begge disse antigener medføre blodtypen 0 – nul, fordi der INGEN antigener findes.
Håber du kan bruge svaret.
Mvh
Maria Langbak
Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.