Er overforbrug en vigtig tradition i din jul?

Behøver julen være en højtid med overflod, madspild og overforbrug? Hvad er det, som får os til at overskride normale grænser i juledagene – og hvorfor er det så svært at lave om på?

Læs også: Et rent hjem er mit kærlighedssprog

Hvert år til jul ryger masser af mad i skraldespanden. Anslået mad for en mia. kroner bliver smidt ud, og selvom tallet har været beskedent faldende i de seneste år, er problemet langt fra løst.

Madspild er grimt, men i mange tilfælde er det næsten lige så grimt, hvad vi ikke spilder – men i stedet stopper i hovedet. I gennemsnit tager vi halvandet kg på i løbet af december, og hvor mange juledage har du ikke følt dig forstoppet og forkvalmet, fordi du simpelthen havde spist mere, end din krop havde brug for?

Det sker hvert år. Alligevel ser det ikke ud til, at vi overordnet set kan lære af ”fortidens synder”.

Derfor har Naturli talt med en af Danmarks største eksperter i forbrugeradfærd for at forstå, hvilke mekanismer der gør sig gældende. For når vi ved, hvad vi gør galt, kan vi bedre arbejde for at undgå det.

“Julens rutiner er italesat som traditioner, som giver dem en ekstra stærk status. Der skal bare ikke mangle noget.”

– Bente Halkier, Professor, Sociologisk Institut på Københavns Universitet

En forhanling med mange interesser

Danskerne kender traditionerne, så det er en del af vores kultur. Og hvis der er noget, som er svært at ændre, er det kultur. Som sociolog betegner Bente Halkier situationen som en ”forhandling”, når man forsøger at forandre på de rutiner og traditioner, som er en del af vores fællesskab. Og hun beskriver forhandlingen omkring julens forbrug som en svær forhandling.

“Det er kompliceret, når traditionen har at gøre med flere generationer og måske endda flere familier, som skal være sammen. Det er mange forskellige forventninger og opfattelser, man skal flytte på.”

– Hvis det skal lykkes, er man nødt til at gå i gang i god tid, og måske er det en god ide, hvis man er indstillet på at gennemføre forandringerne over en periode på flere år, siger Bente Halkier. Ved et middagsbord er opgaven så enkel, at man skal prøve at sørge for, at alle får noget, de kan lide. Vel at mærke samtidig med, at man begrænser udvalget (hvis man vil reducere madspild). Desuden kan man ikke bruge de to metoder, man har mest lyst til!

Fakta og moral virker ikke

Hvad er nu det med, at man ikke kan bruge de mest fristende metoder?

Jo, Bente Halkier forklarer, at to typer argumenter er særligt ineffektive, når man ønsker at forandre andre menneskers forbrug: Information og moralisering.

Information kunne være om, hvor meget mad, der blev til overs sidste år (og forrige år og året forinden). Man benyttede også information i mange kampagner imod tobaksrygning (om hvor skadeligt det var), men et stort antal rygere lukkede øjne og ører. De ved det godt. Men de opfatter måske deres egen specifikke situation som unik.

Moralisering kan ofte have samme effekt. Andre menneskers vurdering af, hvad jeg kan være bekendt og hvad der er for dårligt – det er faktisk ikke noget, jeg ønsker, at de skal blande sig i.

Gør det nemt og normalt

To andre ting er effektive, når mennesker skal bryde med deres vaner:

• At det er nemt / nemmere
• At det er almindeligt, og man kan se, at andre også gør det.

Buffet fører til forandring

Den mest populære måde at skabe en mere klimavenlig kultur rundt om middagsbor et, er at øge antallet af valgmulighed er. Det antyder hidtil upublicerede survey-tal fra et af Bente Halkiers nye forskningsprojekter.

Deltagerne fik spørgsmålet: ”Forestil dig, at du skal arrangere en familiefest med stor middag. Du ved, at der kommer to familiemedlemmer, som er vegetarer. Hvad gør du?”

Af de forskellige muligheder valgte flest (42%) svaret:

”Indretter middagen som en buffet, hvor der også er et par rene plante- baserede retter”.

To andre svar fik også markant tilslutning:

”Kontakter dem på forhånd for at høre, hvad de kan spise” – 21%

”Laver to forretter og to hovedretter – en med kød og én uden” – 18%

Hvis du vil ændre dagsordenen ved julebordet i din familie, var det måske en ide at bruge buffet- løsningen allerede i år?!

(Du kan finde mere info om forskningsprojektet, der blev finansieret af Velux-Fonden, ved at søge på titlen ”Sociale drivkræfter og barrierer for klimavenlig kost” på nettet).

“Der er en tryghed i at gøre det, der er ”normalt”. Det er en af grundene til, at vaner skaber tryghed.”

– Så hvis man kan gøre forandringerne mere almindeligt kendte, er de nemmere at sluge. Damebladene har i de senere år haft artikler om mere sund julemad, og det er f.eks. med til at ændre den måde, omgivelserne opfatter disse måltider. Du kan også selv skubbe til udviklingen i dit netværk ved at være den første, der skærer ned på noget af jule-overfloden, fordi du så viser dit netværk, at der er en anden måde at gøre det på, forklarer Bente Halkier.

Hun vurderer, at det er nemmere at vænne familien til ændringer på menuen end til mindre julegaver. Så måske er det bare at komme i gang med ændringerne på julebordet!