Er probiotika altid godt?

Jeg leser med stor interesse alle de svar, du kommer med til forskjellige spørsmål. Og du foreslår nesten alltid at det er en god ide å bruke probiotika. Finnes det noen bivirkninger eller ulemper ved å bruke probiotika? Eller er det et kosttilskudd, som er greit å ta hele livet, hvis man har allergi og matintoleranse?

Kristine

 

 


 

Mange tak for dit meget spændende spørgsmål!

Du har helt ret i, at jeg meget ofte anbefaler probiotika. Det gør jeg, fordi vores fordøjelse er så fantastisk vigtig for sundheden. Det har stor betydning for immunforsvaret. Og det betyder også rigtig meget for, hvordan den mad, vi spiser, bliver nedbrudt og optaget.

En tarmflora med for mange af de ”forkerte” tarm-bakterier kan give problemer med mange forskellige ting.  F.eks. svamp, forstoppelse, diarre, eksem, hyppige sygdomme, ondt i maven, mentale problemer mm. Og vores moderne livsstil giver ikke så gode betingelser for bakterie-floraen i tarmene. Vi får for lidt grøntsager og for mange raffinerede fødevarer. Derudover er vores kroppe belastet af forskellige miljøgifte og stress og antibioitka-kurer osv. Derfor har langt de fleste mennesker faktisk en god effekt af at tage tilskud af probiotika.

MEN – der er nogle, som faktisk vil kunne opleve at deres problemer evt. bliver større, når de tager probiotika. Det er nemlig de mennesker, der har for mange bakterier i tyndtarmen. Vi skal helst ikke have for mange bakterier i tyndtarmen, men der skal blive flere og flere jo længere ned i fordøjelsessystemet dvs. ned i tyktarmen, man kigger.

Hvis der er problemer med for lidt mavesyrer eller andre problemer, så kan der dog opstå for mange bakterier i tyndtarmen. Og det kan man f.eks. opdage ved at at tage probiotika. Hvis man så for flere problemer, så kan det være tegn på, at der er for mange bakterier i tyndtarmen.

I så fald vil jeg anbefale, at man tager kontakt til en behandler, der kan hjælpe med at finde årsagen og behandle den.

Men hvis man ikke oplever, at man får problemer, når man begynder at tage probiotika, så er det en rigtigt god idé at fortsætte – gerne hele livet. Ikke mindst, hvis man har problemer med allergi og intolerance, som jo har direkte forbindelse til fordøjelsen

Med kærlig hilsen

Anette Opstrup

Skriv din mening - ikke til spørgsmål, send dem gennem brevkassen i stedet.

Skriv et svar

Husk at krydse af her!Denne anordning er desværre nødvendig, da vores inbox ellers oversvømmes af spam-mails, afsendt automatisk fra såkaldte mailrobotter.

*